Skip to main content

ARBEJDSMILJØ  Læger udsættes for markant forskelligt indeklima. Mens hospitaler er den branche, hvor Arbejdstilsynet relativt set har givet flest afgørelser om problemer med indeklimaet, er forholdene hos de praktiserende læger nogle af de bedste.

Det viser en analyse, som Ugeskrift for Læger har lavet på baggrund af tal fra alle Arbejdstilsynets besøg i 2012.

I alt 160 hospitalsafdelinger fik sidste år besøg af Arbejdstilsynet, hvilket resulterede i 35 påbud, forbud og andre afgørelser om dårligt indeklima. Det svarer til, at der blev givet knap 22 afgørelser pr. 100 besøgte hospitaler. Dermed er hospitaler den af Arbejdstilsynets 36 brancher, som har fået relativt flest afgørelser om indeklima. Hos branchen ”læger, tandlæger og dyrlæger” blev der samlet set derimod kun givet tre afgørelser på i alt 1.064 besøg, hvilket gør denne branche til den syvendebedste.

Indeklimaproblemerne på hospitalerne dækker typisk over dårlig luftkvalitet, mangelfuld rengøring og kulde-træk-gener, fortæller Arbejdstilsynet.

»Det kan for eksempel være, at der er utætheder i en bygning, som giver trækgener. Det kan være, at der ikke bliver gjort ordentligt rent, så der ligger støv, hvilket påvirker luftkvaliteten«, siger Thomas Christensen, tilsynschef i Arbejdstilsynet.

Professor ved Danmarks Tekniske Universitet, Arsen Melikov, påpeger, at dårligt indeklima kan gøre patienter og ansatte syge. Samtidig kan det påvirke de ansattes arbejde.

»Er der for høje temperaturer eller dårlig luftkvalitet, kan det gøre de ansatte trætte. Og det kan påvirke deres evne til at udføre deres arbejde«, siger professoren, som forsker i at udvikle et bedre indeklima på hospitaler.


Forskellige behov giver problemer

Indeklimaproblemer kan også give sig udslag i eksempelvis slimhindeirritation og forværring af astmaproblemer, siger Johan Hviid Andersen, professor og overlæge på Arbejdsmedicinsk Klinik på Regionshospitalet Herning. Men han oplever ikke, at der kommer ansatte fra hospitalerne til deres afdeling.

»Dem, vi ser, kommer typisk fra skoler og forvaltninger i det offentlige. Men der kan selvfølgelig være forskel fra region til region«, siger han.

At hospitaler ligger i top og praktiserende læger i bund, hænger ifølge Arbejdstilsynet sammen med, at hospitaler dækker over mange ansatte.

»Et hospital kan have mange tusinde ansatte og dækker en stor bygningsmasse. Derfor er der større sandsynlighed for, at vi på et besøg finder problemer med indeklimaet på hospitaler i forhold til, når vi for eksempel besøger en privatklinik med få ansatte«, forklarer Thomas Christensen.

Arsen Melikov påpeger også, at forskel i patienters og personalets behov for varme kan give problemer.

»Patienter ligger stille i sengene, så deres aktivitet er lavere. De har derfor behov for mere varme, mens personalet er mere aktive og derfor gerne vil have, at det er koldere. Hvis man giver det samme termiske indeklima til begge grupper, kan det give problemer«, siger han.

Med en ny ventilationsmetode kan man tilgodese både patienter og personalet. Den er endnu ikke udbredt på danske hospitaler, men vil være oplagt at indføre på de nye superhospitaler, siger Arsen Melikov.

»Den nye metode giver mulighed for, at man kan kombinere baggrundsventilation med lokalt mikroklima på hver enkelt seng, så patienterne selv kan styre varme og ventilation omkring dem«, siger han.

De ti brancher med flest indeklimaproblemer

I de ti brancher opført i tabellen har Arbejdstilsynet givet flest forbud, påbud og andre afgørelser om overtrædelser af arbejdsmiljøreglerne om indeklima i 2012, set i forhold til hvor mange virksomheder, der har fået besøg.

»Det var ubehageligt at arbejde i røg«

Sundhedsskadelig røg passerede operationspersonalets ansigter på Rigshospitalets plastikkirurgiske operationsafdeling under operation. Men efter et påbud fra Arbejdstilsynet blev problemet løst.

Mens to anæstesisygeplejersker på Plastikkirurgisk Operationsafdeling på Rigshospitalet gør respirator og medicin klar til at lægge patienten til at sove, stiller to operationssygeplejersker alle instrumenterne klar. Plastikkirurg Hans Siersen vasker hænder og ifører sig operationstøjet. Han skal rekonstruere et bryst hos en kvinde, som har haft brystkræft. En operation, hvor kirurgen bruger en såkaldt brænder, som danner sundhedsskadelig rør ved brug.

Og den røg blev ikke fjernet tilstrækkeligt tidligere, men steg til vejrs og passerede medarbejdernes næse og munde, hvilket udløste et påbud fra Arbejdstilsynet i 2010.

»Det var ubehageligt at arbejde i røg. Man ved, at man kan udvikle kræft af at gå rundt i røg; derfor fik man påbuddet. Det var hele stuen, som blev generet af det«, siger Hans Siersen.

Sygehuset køber nye røgsug

Problemet havde stået på i ti år, står der i papirerne fra Arbejdstilsynet. Men efter at Arbejdstilsynet var på besøg, blev sygehuset pålagt at sikre tilstrækkelig effektiv ventilation på operationsstuerne, som kunne fjerne røgen. Det fik hospitalet til at indkøbe nogle nye røgsug, som suger røgen mere effektivt.

»Det er irriterende, at man skal bruge så mange kræfter på at få det ændret. Men jeg er glad for, at man gjorde noget ved en gene, som jeg havde påpeget mange gange. Det blev klart bedre med de nye røgsug«, siger Hans Siersen.

Ifølge centerdirektør Tom Pedersen, som har det overordnede ansvar for arbejdsmiljøet på blandt andet Plastikkirurgisk Operationsafdeling, har han først hørt til problemet et par år inden, at Arbejdstilsynet gav et påbud.

»Da jeg blev opmærksom på det, satte vi gang i en undersøgelse af, hvordan det kunne blive løst. Vi har prøvet forskellige ting, men det har været svært at løse, for jo mere tryk vi sætter på suget, jo mere støjer det, og det er også en gene. Man har derfor skullet finde en metode, som ikke larmer for meget, men som samtidig fjerner røgen. Og det lykkedes med de nye røgsug«, forklarer han.

Ny røgudviklin g irriterer

Men på det seneste er røgen begyndt at hænge fast i lokalet igen, fortæller Hans Siersen. Og det, mener han, hænger sammen med, at hospitalet har fået nogle nye brændere.

»De nye brændere er placeret længere væk fra sugepunktet. Hvis afstanden er for stor mellem det punkt, hvor røgen udvikles, og sugepunktet, så virker suget ikke effektivt«, siger han.

Hans Siersen bruger derfor den gamle brænder, når operationen starter i dag, for den giver ikke nogen problemer, siger han.

Sygeplejerskerne på afdelingen er ved at undersøge, om den nye røgudvikling rent faktisk skyldes de nye brændere, eller om det for eksempel er fordi, det centrale sug ikke virker ordentligt mere.