Skip to main content

Hospitalers fremtid på spil?

Journalist Kurt Balle Jensen, kurt@ps-presse.dk

9. maj 2007
7 min.

Krigen om hospitalernes fremtid i Region Midtjylland skærpes. Den udkæmpes på argumenter, holdninger, tal og følelser, og der mobiliseres konstant nye styrker i de enkelte hospitalers bagland. I de kommende uger vil den kamp, hvis intensitet er kommet bag på mange, uden tvivl tage til i styrke, fordi mange ser akutberedskab som betingelse for et hospitals overlevelse på længere sigt.

Der er med andre ord masser af nyt fra vestfronten, og det hele handler naturligvis om Sundhedsstyrelsens op-læg til en reduceret akutberedskab. I Region Midtjylland findes der i dag ti hospitaler med akutmodtagelse. To i Århus samt hospitalerne i Silkeborg, Horsens, Randers, Herning, Viborg, Holstebro, Skive og Ringkøbing. I regionen er der 1,2 millioner indbyggere, og da Sundhedsstyrelsens oplæg opererer med et befolkningsgrundlag på 200.000-300.000 pr. akutmodtagelse, er resten hovedregning. En arbejdsgruppe af fagfolk, nedsat af Regionsrådet, er netop kommet med et udspil, der anbefaler fem akutmodtagelser i regionen. Følges det, skal halvdelen af akutmodtagelserne lukkes ned.

Da der ikke kan forventes politiske udmeldinger før en gang til sommer, er slagmarken åben mellem fagfolk, lokalbefolkninger og politikere. I medierne er de første streger slået, og et billede tegner sig: Sandsynligheden for, at Skive og Ringkøbing vil miste deres akutberedskab er stor, mens der i vest skal kæmpes mellem Herning og Holstebro og i øst mellem Horsens og Silkeborg.

Bent Hansen åben for mellemløsninger

Men den slags spekulationer vil re-gionsformand Bent Hansen ikke ud i. Tværtimod afviser han, at der kan tolkes noget som helst ud af de rapporter og de udmeldinger fra arbejdsgrupper, der foreligger:

»Vi får lige nu mange forskellige input, og vi har mange bolde i luften. Vi vil først om nogle uger se, hvilken en af boldene, vi skal gribe og arbejde videre med, og vi kommer først med et forslag den 20. juni. Det skal så ud i høring, og der vil blive holdt borgermøder og være kommet debat, før den endelige beslutning træffes i november. Så det er alt for tidligt at sige noget som helst. Vi er i den fase, hvor vi får input, og først herefter begynder de første forhandlinger.«

Der kan altså ikke tolkes noget ud af den nye Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende akutmodtagelser?

»Nej, man skal ikke gå ind i de spekulationer. Det er input fra fagfolk, og det er alt for tidligt at konkludere noget som helst.«

Så du kan heller ikke sige noget om, hvorvidt det bliver en alt eller intet-løsning, eller om der bliver plads til mellemløsninger?

»Det ville da være første gang i dansk politik, at der ikke blev fundet mellemløsninger.«

Hvad mener du om det store engagement, der har været med indsamling af underskrifter osv.?

»Det gør da indtryk, for det er en tilkendegivelse fra rigtig mange mennesker. Det er også naturligt, at man engagerer sig, for sundhedsområdet betyder jo meget for os alle, og mange begynder at spørge sig selv: Hvad sker der med mig, hvis jeg bliver udsat for en ulykke? Så reaktionen er naturlig, men det er måske lidt tidligt og på et lidt tyndt grundlag, der skrives under.«

Så vidt Bent Hansen, og måske er der en åbning i udtalelsen om mellemløsninger. Holdningerne går mellem, om det skal være alt eller intet, så der kun er akutberedskab på udvalgte hospitaler, eller om der kan findes mellemløsninger med delvist akutberedskab inden for særlige specialer, så erfaringer, viden og antallet af speciallæger udnyttes optimalt. Noget tyder på, at Bent Hansen ikke er afvisende over for den sidste model, selv om han ikke vil komme med konkrete udmeldinger på nuværende tidspunkt.

Uacceptable afstande

I debatten har mange anført, at uden akutberedskab er man ikke »et rigtigt« hospital, og det vil ikke være muligt at overleve på længere sigt - i hvert fald ikke som ordinært hospital. Dermed handler det om både arbejdspladser og et områdes selvforståelse.

Politikerne var som forventet hurtige til at meldte ud: »Borgerne i det nordvestjyske område vil få uacceptable afstande til specialiseret behandling, hvis der ikke er akutfunktioner på Regionshospitalet Holstebro. Det kan hverken lægehelikoptere eller andre former for præhospital afbøde«, skrev borgmester Arne Lægaard, Holstebro, i et forsvarsbrev for byens sygehus.

Også i de andre byer kom der stribevis af udtalelser fra borgmestre, byråd, erhvervsfolk, organisationer, ældreråd osv. Imens tog den faglige debat til i styrke. Professor i sundhedsøkonomi, Kjeld Møller Nielsen, udtalte, at der ikke findes dokumentation for, at kvaliteten bliver bedre ved at samle akutmodtagelsen på enkelte store sygehuse. Og formand for overlægeforeningen, Erik Kristensen, talte for kvalitet før nærhed og mente, at visse dele af debatten bar præg af sognerådspolitik.

18.000 underskrifter i Silkeborg

De store følelser var i spil - og er det stadig. Silkeborg var et af de steder, hvor nervøsiteten blev størst. Mange mente, at netop Silkeborg kunne komme i klemme på grund af byens beliggenhed. Initiativgruppen til bevarelse af Regionshospitalet Silkeborg blev stiftet og gik på gaden for at samle underskrifter ind. Resultatet blev ikke færre end 18.000 underskrifter, indsamlet på et tidspunkt, hvor der ikke officielt er udtalt nogen trussel mod hospitalets akutmodtagelse.

Cheflæge Christian Møller-Nielsen, Regionshospitalet Silkeborg, er ikke overrasket over reaktionen:

»Det kommer ikke bag på mig. Det var derimod kommet bag på mig, hvis der ikke havde været en sådan stærk reaktion i lokalområdet. Det drejer sig jo om et sygehus, der både er en stor arbejdsplads og en vigtig del af byens identitet og stolthed. Man er glade for sygehuset, og det svarer meget godt til, hvad vi i forvejen ved fra tilfredshedsundersøgelser osv. Alligevel bliver vi selvfølgelig glade i hospitalsledelsen og i hovedsamarbejdsudvalget, når vi oplever et så stort engagement fra lokalbefolkningens side. Den slags er altid befriende og godt for demokratiet.«

Men skyldes det så, at man vil beholde akutberedskab, eller skyldes det en overordnet frygt for konsekvenserne på længere sigt, og at man pludselig opdager, at sygehuset ikke er nogen selvfølge?

»Jeg tror, at det skyldes begge dele. Hvis man foretager store forandringer i samfundet som for eksempel at nedlægge en skole, så vil det ofte medføre utilfredshed. Den form for utilfredshed spiller også ind her. Men derudover er vi jo med akutberedskabet inde ved en af kerneydelserne i den offentlige sektor, fordi det handler om sundhed. Og modstanden mod eventuelt at skulle miste det er så stor, fordi kvaliteten er i orden. Der er jo ingen, der kan pege på noget, der ikke kvalitetsmæssigt fungerer godt nok.«

Så man kan ikke affærdige ængstelsen for at miste akutberedskabet med, at borgerne blot vil holde fast i nærhedsprincippet?

»Nej, for hvis kvaliteten ikke havde været i orden, ha vde reaktionen været en anden. Efter et langt liv i sygehusvæsenet kan jeg fornemme, at der er sket et holdningsskred. Folk har fokus på kvalitet frem for afstande, og man vil godt køre eller køres langt, hvis det er nødvendigt for at opnå den bedste kvalitet. Pointen er bare, at sådan forholder det sig ikke i dette tilfælde, og det ved borgerne. Man er nødt til at se på, at større enheder som Holstebro, Horsens og Silkeborg med de mange speciallæger og med stor kompetence opfylder kvalitetskravet, og derfor må man gå efter mellemløsninger, for eksempel i form af samarbejde mellem sygehusene.

Det betyder ikke, at man skal undlade at se på akutberedskabet, og jeg har forståelse for, at der skal ske en reduktion. Man kan således med stor fordel lukke akutberedskabet på mindst fire af de i alt ti hospitaler i Region Midtjylland, som i dag har akutmodtagelse. Her er politikerne nødt til at have modet, så de træffer beslutninger mere med hjernen end med hjertet. Men man er samtidig nødt til at overveje andre løsninger end alt eller intet-løsningen,« mener Christian Møller-Nielsen.

Men i Århus tager de det roligt ...

Mens krigen om akutberedskabet raser, tager man det roligt i Århus, hvor ledelsen på Århus Universitetshospital netop har taget initiativ til at forbedre de fysiske rammer for skadestuer og akutberedskab. Planerne om en hospitalsby ved Skejby tager stille og roligt form, men det kan der ikke ventes på, mener ledelsen. Derfor er der nedsat en arbejdsgruppe, der skal beskrive forholdene for akutmodtagelse og afdække behov for forbedringer.

Et luksusproblem, vil de nok mene på de sygehuse, der føler, at fremtiden mere eller mindre er på spil.