Hospitalsinfektioner - viden før handling

Der har i de senere år været stigende fokus på hospitalsinfektioner (HI) i lyset af, at disse ofte medfører forlængede og fordyrede sygehusophold og komplicerede forløb, der kan ende dødeligt. Måling af HI-prævalens har da også været inkluderet som kvalitetsparameter i forskellige hospitalsakkrediteringssystemer (se f.eks. www.jointcommission.org). Danske sygehuse har jævnligt gennem årene deltaget i landsprævalensundersøgelser [1, 2], som desværre - i forhold til den øgede opmærksomhed på området - har vist relativt konstante frekvenser af HI på 8-10%. Tallene kan variere med definitionen af infektioner, inkuba-tionstid, speciale, geografi m.m. I 2009 var prævalenserne af HI stort set de samme på medicinske og kirurgiske afdelinger [2]. Der er et stort behov for systematisk forskning i, hvordan man bedst overvåger og forhindrer disse infektioner. Mens manuel prævalensundersøgelse med gennemgang af journaler på afdelingen kan være tids- og arbejdskrævende, har udnyttelse af de stigende mængder af elektroniske registre et oplagt potentiale.

Petersen et al viser i dette nummer af Ugeskriftet/Danish Medical Bulletin [3], hvordan man kan udnytte den elektroniske patientjournal til med en relativt beskeden arbejdsindsats at bestemme både incidens og prævalens af HI, hvilket er gjort for ca. 500 patienter, der var indlagt i mere end 45 dage på en af syv internmedicinske afdelinger på Odense Universitetshospital. Undersøgelsen var dermed retrospektiv, og man kan have overset infektioner, der ikke blev noteret i journalen, eller som opstod efter udskrivelsen, hvilket forfatterne selv er opmærksomme på. Med 62 HI hos 55 patienter var prævalensen 9,7%, hvilket svarer til resultaterne af landsprævalensundersøgelserne [2, 3]. Fordelingen af infek-tionstyperne viser dog, hvor meget prævalensen kan variere: Der var 19 tilfælde (svarende til 30% af de registrerede HI) af norovirusdiare (Roskildesyge), der typisk forekommer i vintermånederne og kan sprede sig epidemisk gennem sygehusafdelinger, specielt blandt ældre patienter. Hvis prævalensundersøgelsen var blevet foretaget et halvt år senere, ville disse infektioner sikkert ikke være forekommet. Norovirusdiare på sygehuse opstår typisk ved indlæggelse af en patient, der har diare og ikke isoleres ved modtagelsen, hvilket er påkrævet ved diare af ukendt årsag. Incidensraten var ikke korreleret til indlæggelsestiden, dvs. at infektionsrisikoen var den samme på første og senere indlæggelsesdage. Dette er vigtigt at erindre for hospitalspersonalet, der omgås patienterne dagligt. Desuden vil enhver forkortelse af indlæggelsesvarigheden reducere HI-forekomsten! Urinvejsinfektioner var ikke overraskende med erfaringer fra tidligere undersøgelser in mente en af de hyppigste infektionstyper blandt HI, og der var en signifikant sammenhæng med brug af blærekatetre. Dette har vi vidst i årtier, og det underbygger kun adskillige tidligere kampagner om, at kateter à demeure skal anlægges på snæver indikation og kun må ligge i få dage.

Metoden med elektronisk indhentning af data til overvågning af HI - til registrering af både prævalens og incidens - er tidligere påvist at have en høj sensitivitet og specificitet sammenlignet med manuel prævalensundersøgelse [4]. Dette har ført til et forsøg i Århus med et onlineprogram til overvågning af de vigtigste infektioner (sepsis, pneumoni, urinvejsinfektion og sårinfektion) [5]. Mens vi afventer erfaringer med denne type elektronisk registrering, er der stadig fortalere for den manuelle prævalensundersøgelse, idet den er simpel at lave, udføres prospektivt, og man med den endda finder problemstillinger, der kan håndteres umiddelbart - f.eks. patienter, der er i forkert, langvarig antibiotikabehandling. Ved de prospektive undersøgelser opdages der ofte en for lav frekvens af mikrobiologiske undersøgelser af patienter med HI. Dette forhold er problematisk for den elektroniske overvågning, hvis den alene er baseret på mikrobiologiske data [5]. Imidlertid er incidensundersøgelser som den her nævnte og tidligere [3-5] vigtige til påvisning af prædisponerende faktorer eller risikofaktorer, som viser interventionsmuligheder. Under alle omstændigheder og uanset metode: Alle somatiske afdelinger bør deltage i arbejdet for deres - og de andres - patienters skyld.

Korrespondance: Niels Frimodt-Møller, Afdeling for Mikrobiologisk Overvågning og Forskning, Statens Serum Institut, 2300 København S. E-mail: nfm@ssi.dk

Interessekonflikter: Ingen