Skip to main content

Hovedstaden vil ranke ryggen

INTERVIEW - En visionær regionspolitiker kan gøre en forskel, der kan mærkes, mener Sophie Hæstorp Andersen (S). Hun vil indføre en åben dialogkultur og en whistleblowerordning i Region Hovedstaden.

Foto: Region Hovedstaden.
Foto: Region Hovedstaden.

Af Anne Steenberger

14. feb. 2014
6 min.

Sophie Hæstorp blev 1. januar landets yngste regionsformand i landets største region. Det var, siger hun, med stor ydmyghed, at hun satte sig i spidsen for regionen, der med sine 36.000 ansatte er Danmarks største offentlige virksomhed.

Men hun vaklede ikke. Sophie Hæstorp har et fast blik og det har hvilet på sundhedspolitik i mange år. Hun nåede netop at sidde ti år i Folketinget, hvor hun var medlem af og det sidste år formand for Sundhedsudvalget, før hun rykkede ind på det sort-hvide kontor på Region Hovedstadens kæmpemæssige hovedsæde i Hillerød. Det er herfra, der virkelig kan rykkes på tingene, siger hun:

”Man kan godt sidde i Folketinget og sætte et par hundrede millioner kroner af via satspuljerne. Men det, der virkelig kan rykke, er visionære regionspolitikere. Det er i regionerne, at du kan gøre en forskel. Her ser man forskellene – når man sparer ressourcer på en afdeling, når man bygger en nordfløj på Rigshospitalet. Eller sætter penge af til en parkeringsplads på Glostrup Hospital. Det er noget, der har konkret betydning for borgerne og for medarbejderne.”

Sophie Hæstorp går som socialdemokrat ind for et stærkt offentligt sundhedsvæsen, og hvis et samarbejde med det private er hensigtsmæssigt, er der ingen kvababbelser over det. ”Bare det er i balance. Det skal ikke gå hen og tippe, som det gjorde inden for fedmekirurgien, hvor det private drænede det offentlige for fedmekirurger, det går ikke.”

Hun har et ønske om at bringe Region Hovedstadens sundhedsvæsen i en førerposition.

”Vi skal ranke ryggen. Der har været en tendens til at vi skulle undskylde, at vi kom fra hovedstaden i forhold til de andre regioner. Men vi har et kæmpepotentiale, og det skal vi have modet til at udnytte. Der skal være respekt for Region Hovedstadens kraft til at skabe arbejdsplader og levere den bedste forskning og behandling. Vi skal placere os strategisk i den generelle sundhedspolitik og fortælle hvilken vej, vi gerne ser udviklingen skal gå.”

Afbureaukratisering

Region Hovedstadens læger har i de senere år markeret deres stærke utilfredshed med, at de bruger tid på overflødige registreringer. Nu tager regionen fat i det, kan Sophie Hæstorp meddele: Et udvalg skal gennemgå området.

”Udvalget skal skaffe et overblik over, hvor registreringerne kommer fra. Vi ved, de kommer mange steder fra – det er ikke kun Den Danske Kvalitetsmodel. Og så skal vi sammen med afdelingerne finde frem til, hvilke registreringer, der er overflødige.”

Udvalget er først lige blevet nedsat og har endnu ikke holdt sit første møde. Så udrensningen er ikke lige om hjørnet. En del af registreringerne vil der imidlertid blive ryddet op i, når Region Sjællands og Region Hovedstadens nye it-sundhedsplatform er en realitet i 2017.

”Vi regner med at skære de 50.000-60.000 kliniske retningslinjer, som i dag benyttes i de to regioner, ned til en brøkdel i den proces. Det bliver ikke uproblematisk. Men når det er gennemført, vil der være betydeligt færre registreringer.”

Lægerne og politikerne

Politikere ved for lidt om, hvordan virkeligheden egentlig er ude på afdelingerne, mener Sophie Hæstorp. Både folketingspolitikere og regionspolitikere sætter ting i gang i sundhedsvæsenet. Nogle gange sætter de penge af til det. Puljemidler til psykiatrien. Behandlingsgarantier, diagnosegarantier. Det ser godt ud på papiret, men hvordan virker det ude på afdelingerne? Det vil politikerne godt vide, og derfor er mere åbenhed et af Sophie Hæstorps politiske mål.

” I Folketinget oplevede jeg, at det var svært at føle ejerskab til, hvad der foregår i Region Hovedstaden. Hvis man talte med læger, forgik det på Christiansborg. Såvel folketingspolitikere som regionspolitikere ønsker at blive klogere på, hvad der sker på afdelingerne.”

Region Hovedstaden har derfor netop ændret på reglerne, sådan så det nu er muligt for politikerne at komme ud på afdelingerne og snakke med personalet. Det skal ikke ske uanmeldt, men dog også ”uden at den røde løber bliver rullet ud.”

Desuden indfører regionen en whistleblower-ordning.

”Det er et kraftigt signal, vi dermed sender, om at vi beskytter de medarbejdere, der oplever en frustration over nogle forhold, som der ikke bliver gjort noget ved. Vi ønsker, at vores ledelser skal være lyttende. Vi ønsker at skabe en tillid, og vi ønsker en kultur, hvor ledelsen er villig til at lytte, hvis en medarbejder erfarer noget fagligt uacceptabelt.”

Sophie Hæstorp tilføjer:

”Når det er sagt, så har vi en forventning om, at medarbejderne er loyale over for deres arbejdsplads. Og ikke fx går på Facebook og skriver om oplevelser med patienter, der kan være genkendelige. Hvis lægerne føler, at der er noget helt galt, så må de hellere skrive direkte til mig. Desuden har vi et tillidsmandssystem, som skal virke og som kan tale medarbejdernes sag. Det bedste er den frie dialog og det vil vi arbejde for.”

Whistleblowerordningen er ikke indført endnu. På et regionsmøde i marts skal politikerne diskutere et oplæg om ordningen, bl. a. med udgangspunkt i erfaringer fra Københavns Kommune, som har en sådan ordning.

Opgør med stivheden

Alt dette siger Sophie Hæstorp med blikket stift rettet mod den, som det i sidste ende handler om: Patienten. Eller rettere, borgeren, som hun siger, for der er tale om en borger, der for en periode, eller noget af tiden, er patient.

”Det er ikke borgeren, der kommer på besøg hos os i sundhedsvæsenet. Det er sundhedsvæsenet, der på et tidspunkt kommer ind i borgerens liv. Opholdet i sundhedsvæsenet er et bump på vejen i borgerens liv. De to opfattelser er meget forskellige.”

Sophie Hæstorp gør opmærksom på, at undersøgelser fra Rigshospitalet viser, at borgere finder det irriterende at sidde på et venteværelse og vente på en forsinket læge. Men hvis de får at vide, at lægen er optaget en operation eller en akut patient, så er de knap så irriterede.

”Hvor svært er det at fortælle, hvorfor der er forsinkelser?”

For kort tid til 1813

Og jo, 1813 og de problemer, der er, har fyldt meget i Sophie Hæstorp Andersens første tid som regionsformand, og der er ærgrelse at spore over den arv:

”Vi må erkende, at ni måneder til at etablere 1813-systemet ikke var nok. Vi skulle have haft længere tid. Og jeg kan se, at der gennem mange år er blevet opbygget en mistillid mellem de praktiserende læger og regionens politikere. Nu er der en proces i gang for at genskabe forholdet. Jeg har haft et møde med PLO-Region Hovedstaden, og det næste er planlagt. Vi føler endnu hinanden lidt på ærmerne, og vi går forsigtigt frem. Men jeg håber, at vi med tiden får en aftale med PLO så flere praktiserende læger ønsker at tage vagter i 1813, ligesom vi har med Yngre Læger og FAS,” siger hun.