H:S åbner for behandling af private patienter

Den 30. april vedtog en splittet bestyrelse i H:S et sæt retningslinjer for udleje af overskudskapacitet på lokaler og udstyr. Retningslinjerne er blevet til efter 2-3 henvendelser fra private firmaer, som ønskede at leje sig ind hos H:S, og mindst et af dem, Medicinsk Testcenter, er nu ved at forhandle en konkret aftale på plads.

Med retningslinjerne får sygehusene i H:S mulighed for at udleje overskudskapacitet af lokaler og udstyr til sundhedsformål. Desuden åbner retningslinjerne op for, at H:S i begrænset omfang selv kan købe sig til ydelser hos en lejer, frem for eksempelvis at skulle sende patienterne til et privathospital. Det kan eksempelvis være i en situation, hvor der er overskudskapacitet af lokaler eller udstyr, men mangel på personale.

Før hver konkret lejeaftale bliver indgået, betinger bestyrelsen sig, at den får mulighed for at godkende eller afvise aftalen.

- At vi skal se kontrakten, afspejler bestyrelsens usikkerhed, siger formand for bestyrelsen og principiel modstander af ideen, Lars Engberg (S).

Politisk uenighed

Uenigheden i bestyrelsen er først og fremmest politisk. Er man for eller imod privat sundhedsvirksomhed.

Lars Engberg fortæller, at han grundlæggende ser private sundhedsforsikringer som udtryk for, at nogen springer foran i køen.

- Det synes jeg er usolidarisk. Og skal så vi, der repræsenterer det offentlige system, ligefrem hjælpe de sundhedsforsikringsselskaber, der er kommet til at overtegne? Alle de 300.000, der har tegnet forsikring, kan jo ikke komme først, siger han.

Lars Engberg opfatter de udbredte sundhedsforsikringer som første skridt på en lang vej, som han frygter fører til en forringelse af det offentlige system.

Næstformand i bestyrelsen, Margit Ørsted (K), mener til gengæld, det kun kan være godt for H:S og samfundsgavnligt i det hele taget, hvis H:S kan leje ud.

- Samlet set har vi en overkapacitet på senge og udstyr. Og hvis nogen kan udnytte det, og vi samtidig kan få penge for det, kan det kun være en god idé, siger hun, og tilføjer, at det dyre apparatur helst skal udnyttes mest muligt.

Som hun ser det, giver privatpatienterne bedre plads på de offentlige ventelister. Desuden mener Margit Ørsted, at det er samfundsgavnligt, hvis folk, der er sygemeldte eksempelvis på grund af et dårligt knæ, kan komme hurtigere i arbejde igen, fordi de er blevet behandlet privat.

- Nogen mener, at alt skal være lige for alle. Det skal det også til en vis grad. Men ikke for enhver pris. Jeg tror i øvrigt, at det er en udvikling, man ikke kan standse, siger hun.

Praktiske problemer

Men én ting er de politiske modsætninger, en anden er, at der i selve arrangementet: En privat klinik som af og til lejer sig ind på et offentligt sygehus, så de selvsamme lokaler og udstyr det ene øjeblik er i offentlig tjeneste og det næste i privat, er nogle problemstillinger som i hvert fald i begyndelsen skal tages stilling til fra gang til gang.

Det gælder eksempelvis spørgsmålet om, hvad der er overskudskapacitet, om ordningen giver habilitetsproblemer, og om et eventuelt lejemål vil kollidere med den overordnede sundhedsplanlægning, eksempelvis ved at dræne markedet for sundhedsfaglig arbejdskraft.

Mens Margit Ørsted er overbevist om, at H:S har overskudskapacitet, som eksempelvis operationsafsnit, der lukker ned om eftermiddagen, i weekender og ferier, er Lars Engberg mere tvivlende. For hospitalerne skal jo have en vis buffer i tilfælde af spidsbelastninger.

Repræsentant for lægerne i H:S' hovedsamarbejdsudvalg, afdelingslæge Lars Hutters, er endnu mere skeptisk. Godt nok er han ikke blevet præsenteret for retningslinjerne, men han mener hellere, man skulle udnytte kapaciteten fuldt i offentligt regi.

- Der mangler en opgørelse over, om kapaciteten kunne bruges fornuftigt i det offentlige. Hvis der er overskudskapacitet, hvorfor bliver den så ikke brugt til at korte ventelister, til samtalerum til patienter eller vejledning i forbindelse med uddannelse, siger han.

Eventuelle habilitetsproblemer er et af de mest iøjnefaldende problemer. Især hvis noget af H:S' personale bliver ansat i den private virksomhed i deres fritid. For at undgå habilitetsproblemer fremgår det af retningslinjerne, at H:S ikke er indstillet på at indgå lejemål med egne ansatte, hvis der overhovedet er risiko for, at de kan blive inhabile i forhold til deres ansættelse i H:S.

Seniorkonsulent i H:S, Claus Mørch Petersen, der har været en af forfatterne bag retningslinjerne, forklarer, at H:S jo netop er ved at nedtrappe ordninger, hvor sygehusenes overlæger har privat virksomhed på sygehuset efter endt arbejdstid. Netop for at undgå mistanke om, at de henviser patienter til sig selv.

Rekruttering

Hvorvidt en eventuel lejer vil påvirke rekrutteringen af sundhedspersonale, er et åbent spørgsmål. På den ene side kan man forestille sig, at et øget privat marked vil tiltrække arbejdskraften, og dermed gøre det sværere for det offentlige at skaffe arbejdskraft. Især når det gælder personalegrupper med særlige kompetencer.

På den anden side, argumenteres der i retningslinjerne, vil det voksende private marked for sundhedsydelser under alle omstændigheder skærpe konkurrencen om arbejdskraften. Og i så fald kan en lejeaftale måske ligefrem medvirke til at fastholde personalet på H:S, fordi de får mulighed for, uden for normal arbejdstid, at blive på arbejdspladsen og tjene ekstra, men nu i privat regi.

Samtlige de praktiske spørgsmål og problemfelter er som sagt noget, bestyrelsen skal afveje konkret fra gang til gang. Formentlig allerede på næste bestyrelsesmøde den 27. august.

Læs mere om H:S' retningslinjer på: http://www.rigshospitalet.dk/direktion.nsf > Om H:S > Bestyrelsen > Beslutningsprotokoller > Beslutningsprotokol fra bestyrelsesmøde nr. 93, den 30. april 2003.