Hundredevis af prednisolon-sager på vej til Patientforsikringen

Erstatningssager efter manglende - eller meget sene - skanninger og derfor mangelfuld behandling af patienter, som har fået længerevarende behandling med binyrebarkhormonet prednisolon, lander i stort tal hos Patientforsikringen. Ialt har forsikringen 146 sager liggende, og der er flere på vej.

"Det er mange sager om samme problemstilling, men det er desværre ikke en ny problemstilling. Vi har siden 2000 tildelt 7 mio.kr. i erstatning til patienter, der er påført skade i forbindelse med, at de har fået et binyrebarkpræparat", siger direktør i Patientforsikringen, Karen-Inger Bast.

Problemets kerne er, at prednisolon kan give kraftige bivirkninger i form af knogleskørhed, og forebygges det ikke medicinsk - og som mindstemål i form af tilskud af kalk og D-vitamin - så kan patienterne blive meget syge og i nogle tilfælde helt invalideres.

Sagen blev sidste år oprullet af Dagens Medicin, som påpegede problemer med, at læger ordinerede prednisolon uden samtidig at sørge for at få patienten hurtigt sendt til DXA-skannng - der måler knogletæthed - så det kunne fastslås, om han/hun skulle have forebyggende, medicinsk behandling mod knogleskørhed ud over basisbehandlingen med kalk og D-vitamin. Der var også tilfælde, hvor lægerne ikke havde givet patienterne besked om, at de skulle sørge for at få kalk og D-vitamin mod modvirkning mod medicinens effekt.

Det har imidlertid siden 1999 været en del af Sundhedsstyrelsens retningslinier, at alle patienter, som får prednisolon i en vis mængde i længere tid, skal tilbydes en DXA-skanning, der kan fastlægge behovet for supplerende, knoglebevarede medicin.

En del af de 146 sager stammer fra en kampagne, som Osteoporoseforeningen satte i gang sidste efterår for at sætte fokus på problemet. Via foreningens egne ca. 11.000 medlemmer og ikke mindst websiden www.knogeltab.dk forsøger foreningen at finde ramte patienter og hjælpe dem med at søge erstatning, hvis det er relevant.

"Der findes ca. 50.000 mennesker, som får prednisolonbehandling i Danmark, og det menes, at en tredjedel af dem er klemt i systemet, fordi der aldrig er nogen læge, som har fortalt dem, at de skal have kalk og D-vitamin", siger foreningens formand, Ulla Knappe.

"På nuværende tidspunkt har vi fået 350 ansøgningsskemaer (via hjemmesiden, red.)", siger hun.

Knoglebrud, rygsmerter og elendig livskvalitet

Når foreningen modtager disse henvendelser fra prednisolonbrugere, der mener, de er blevet mangelfuldt behandlet, bliver de vurderet af Pia Eiken, overlæge på Hillerød Hospitals osteoporoseklinik. Hun er først og fremmest opmærksom på skanningsproblematikken.

"Det er den facet, der er den vigtige. Vi ved ikke, hvor mange af de anslået 50.000 patienter, der er skannet. Det er usikkerheden", siger hun.

Hun møder ofte effekterne af den manglende efterlevelse af retningslinierne.

"Jeg ser de værste knoglemæssige konsekvenser hos patienter, der har fået store doser prednisolon for f.eks. autoimmune sygdomme eller i forbindelse med kemoterapi, og hvor ingen har tænkt på at DXA- skanne knoglerne. Patienterne har ofte haft indtil flere knoglebrud i ryggen og er blevet 5-20 cm mindre i højden. Rygsmerterne som følge af bruddene giver en elendig livskvalitet, og mange af de yngre mennesker må opgive at arbejde", siger hun.

"Ind imellem ser jeg patienter, der er DXA-skannet men ikke sat i forebyggende behandling. Det er vigtigt, at DXA-skanningen bliver foretaget hurtigt efter, at behandlingen med prednisolon er sat i gang. For prednisolon påvirker knoglemassen med det samme med store knogletab til følge, specielt i det første halve år", siger hun.

Kan sagen holde?

Efter den lægelige vurdering kommer den juridiske, hvor det vurderes, om der er et grundlag at føre en sag på, der kan holde.

"Hvis det først er slået fast, at der er tale om en behandlingsfejl, så har vi alt andet lige et holdbart ansvarsgrundlag", siger advokat Jacob C. Jørgensen fra Philip Advokatfirmaet i København, som samarbejder med Osteoporoseforeningen.

"Men et ansvarsgrundlag alene er ikke nok. Fejlbehandlingen skal med overvejende sandsynlighed have resulteret i osteoporose, for at man kan rejse krav om erstatning og/eller godtgørelse", siger han.

"Det er ofte en udfordring at bevise årsagsforbindelse i disse typer af sager, fordi der altid vil være en baggrundssygdom, som kan have givet anledning til de opståede tab", siger han.

Ikke alle sager kan holde. Advokatfirmaet har indtil videre vurderet 300 af de 350 henvendelser, som Osteoporoseforeningen har modtaget, og har sendt ca. 60 videre til Patientforsikringen.

Her vil det så vise sig, om sagen kan vindes, og i givet fald, hvad erstatningen kan blive. Her skal det vurderes, om patienten f.eks. har haft tab, fordi vedkommende har mistet sit specifikke job eller sin erhvervsevne i det hele taget. Har der været udgifter til medicin og særlig behandling? Har patienten fået varigt mén? Lidt svie og smerte?

Sidste år blev 15 patienter tilkendt erstatning i prednisolonsager på i snit 440.000 kroner, og det niveau mener Jacob C. Jørgensen kan være for lavt.

"Tab af erhvervsevne kan være en meget stor tabspost. Tabet kan i nogle tilfælde udgøre flere millioner kroner. Erstatningsager vedrørende personskader kan være særdeles komplicerede på grund af konkurrerende skadesårsager og problemer relateret til at bevise og kvantificere tabene".

Patientforsikringen ser anderledes på det. På forsikringens hjemmeside ligger der et skema, man kan udfylde, hvorefter forsikringen tager sig af sagsbehandlingen. Spørger man forsikringen, er de vurderinger, der er knyttet til denne del af Osteoporoseforeningens kampagne, overflødige.

"Jeg vil opfordre patienterne til at anmelde direkte til os. Vi har erfaringen i at vurdere disse sager, og der er ingen grund til at etablere et forsinkende led i form af en forhåndsscreening af sagerne hos Osteoporoseforeningens advokat", siger Patientforsikringens direktør Karen-Inger Bast.