Hurtig afklaring ved kræftmistanke

Pingpong-patienter kalder svenskerne de patienter, der ryger frem og tilbage mellem praktiserende læger og speciallæger i et udredningsforløb. Sådan ender patienter med uspecifik kræftmistanke alt for ofte, fordi de ikke passer ind i nogen kræftpakke. Det kan koste dem livet.

Kræftplan III laver om på det. Fremover skal den praktiserende læge kunne henvise den type patienter direkte til hurtig udredning hos speciallæger.

»For at undgå pingpong-patienter skal vi have et udredningsforløb, som man kan betegne som en diagnostisk trappe. Det foregår på sygehus eller eventuelt hos praktiserende speciallæger, og hvert skridt, patienten foretager i udredningen, skal gå op ad og ikke tilbage til den praktiserende læge indimellem trinnene. Derfor skal sygehusafdelingerne henvise videre til hinanden, på tværs af specialer, hvis diagnosen ikke er afklaret«, forklarer overlæge i Sundhedsstyrelsen, Ole Andersen, der har været med til at lave det sundhedsfaglige input til den politiske aftale om kræftplan III.

Næstformand for Lægeforeningen, Yves Sales, der også er praktiserende læge, er meget glad.

»Det er dejligt, at vi som praktiserende læger nu får lettere adgang til diagnostiske undersøgelser. Vi ser frem til, at vi fremover kan henvise både til udredning og til specifikke undersøgelser, typisk billeddiagnostik. Det sidste har vi kæmpet for i mange år. Men i de fleste tilfælde har vi løbet panden mod en mur«, siger han.

Fremadskridende handling

Hvordan præcis det kommer til at foregå, har Sundhedsstyrelsen hele næste år til at udtænke. Planen er, at der skal laves en diagnostisk pakke, som indeholder kliniske retningslinjer for henvisning og udredning, som den praktiserende læge kan bruge for at planlægge, hvad der skal ske med den slags patienter.

Der skal også være kliniske retningslinjer for den videre specialiserede udredning. »Vi bruger tankegangen fra pakkeforløbene, hvor ansvaret er hos den instans, der er i gang med at undersøge og som først slipper ansvaret, når patienten er videre i næste instans«, forklarer Ole Andersen. Det er tanken, at patienten først skal tilbage til den praktiserende læge, når diagnosen er klar.

Ligesom i pakkeforløbene skal der være målsætninger for forløbstiderne, der skal overholdes.

Lokal tilpasning

Alt mens dette sker, er regionerne i fuld gang med at lægge planer for nye diagnostiske tilbud. Der er en forventning om, at håndteringen af de uafklarede patienter skal indebære, at de praktiserende læger får lettere adgang til at henvise til hurtig diagnostik, oplyser seniorkonsulent Martin Grønberg Johansen, Danske Regioner.

Han siger:

»Sigtet er ikke kun kræftpatienter, men alle typer af uafklarede patienter, som de praktiserende læger ikke har mulighed for at udrede, og hvor man har mistanke om alvorlig sygdom. Indsatsen kræver de rette fysiske rammer, der skal uddannes personale og skabes nye arbejdsgange. Og der vil givet være forskellige løsninger. Nogle steder bliver der etableret egentlige diagnostiske centre a la Center of Excellence på Silkeborg Sygehus. Andre steder vil man formentlig anvende eksisterende sygehusafdelinger, som har tilbud om hurtig tværfaglig diagnostik. For regionerne er det vigtigt, at man ikke låser sig fast på en bestemt model, men at hospitalerne og regionerne kan tilrettelægge funktionen bedst muligt, ud fra om udredningen skal finde sted på en medicinsk afdeling, et center eller lignende«.

Ensartet adgang

Aftaleteksten til Kræftplan III bekræfter, at de diagnostiske pakker skal tilpasses lokale forhold. Det kan godt harmonere med det formulerede mål om ensartet adgang til specialiseret udredning, mener Ole Andersen:

»Der hersker forskellige forhold rundt om i landet, nogle steder er der f.eks. mange praktiserende specialelæger, andre steder så godt som ingen. Så derfor afgør lokale forhold udformningen. Det ensartede sikrer vi, ved at pakkerne har fælles målsætninger. At der er let adgang til diagnostikken, er det afgørende. Ansvaret kan også placeres forskelligt. Det afgørende er, at det er placeret«, siger han.

Peter Vedsted, der er forsker ved Forskningsenheden for Almen Praksis i Århus, mener, det er en uheldig fremgangsmåde at der er lagt op til lokale variationer:

»Oplægget i aftalen er for løst og inviterer regionerne til endnu en gang hver især at opfinde den dybe tallerken. Det er nyttesløst, når der allerede sidder folk rundt om med erfaringer på området. Dem skulle man i stedet bruge til at skitsere en overordnet model for, hvilke organisatoriske og lægefaglige principper de diagnostiske tilbud skal bygges på. Det ville være synd, hvis de hvert sted skal begå de samme fejl - og det kan jeg garantere for, at de vil«.

Ole Andersen siger:

»Retorisk set er det rigtigt, at regionerne skal ud og opfinde hver sin dybe tallerken. Men realiteten er, at hvis vi ikke lod udformningen være op til regionerne, ville der være lokale hensyn, der blev glemt. Jeg tror, at vores metode med visse overordnede regler og beskrivelser, og hvor vi har accept i de faglige miljøer og bindende tilsagn fra regionerne, er den meste hensigtsmæssige«.

Barrierer for henvisning

Peter Vedsted frygter, at al for frie lokale tøjler kan åbne for, at man indskrænker praktiserende lægers henvisningsret til specialiseret diagnostik.

»Sygehusene er så vant til at tænke, at de praktiserende læger skal holdes ude ved at lave stramme regler for henvisning og opstille dyre henvisningsbarrierer og føre dobbelt gatekeeping. Nu skal sygehuset vænne sig til at servicere de praktiserende læger. Det er ny tankegang mange steder».

Yves Sales erkender, at der traditionelt i nogle sammenhænge ikke har været fælles fodslag hos sygehuse og almen praksis.

»Visse steder har der manglet respekt for de praktiserende lægers faglighed både blandt regionernes administration og på de billeddiagnostiske afdelinger på nogle hospitaler. Men det er nu blevet bedre, synes jeg. Men det er klart, at en styrket diagnostisk indsats kræver, at alle parter har respekt for hinandens faglighed, og at man ser sig som en del af et samlet sundhedsvæsen. Det vil de nationale kliniske retningslinjer medvirke til«, siger han.