Skip to main content

Hurtigt mere ansvar i ministeriet

Journalist Karen Brygmann

1. nov. 2005
3 min.

Selv om det blot er syv måneder siden, Jesper Kjærsgaard Nørøxe tiltrådte som yngste fuldmægtig i Justitsministeriet, kan han snart se frem til at sidde med varme politiske sager foran sig på skrivebordet. På grund af hyppige rokeringer får man hurtigt større ansvar i ministeriet, og det glæder han sig til.

»Hidtil har jeg været tilskuer til den hektiske aktivitet, der opstår, når aktuelle politiske sager skal redegøres for ministeren. Men om få måneder er der allerede sket så mange udskiftninger, at jeg selv vil høre blandt de lidt ældre i kontoret. Dermed følger også ansvar for mere politiske sager, og det bliver spændende«, fortæller han.

Til daglig sidder medarbejderne som oftest med hver deres sager og sagsområder.

»Man kan spørge kollegerne til råds, men ellers arbejder du hovedsageligt alene. Nu og da kan det være lidt ensomt, til gengæld bliver du meget hurtigt den, der har mest kendskab til et specifikt område og får ansvaret for det. Det er udfordrende«.

Mens turnuslæger råber på manglende respons fra ældre kolleger i dagligdagen, kan Jesper Kjærsgaard Nørøxe nu og da føle, at han får kritik næsten til overmål. Alt hvad han skriver ud af huset bliver gennemlæst, fordi det skal være pinligt korrekt.

»Det at skrive for ministeriet er en helt særlig disciplin, som tager tid at lære. Og selv om jeg er blevet grundigere og bedre til at undersøge tingene helt til bunds, får jeg stadig breve og sager tilbage fra ældre kolleger, der har fundet fejl, jeg må rette. Det er irriterende, men man vænner sig til det«.

Som ung fuldmægtig kan man være bange for at begå fejl, men Jesper Kjærsgaard Nørøxe oplever ikke et tabu i ministeriet om det at fejle.

»Vi taler åbent om det, og ældre kolleger kan godt fortælle om fejl, de selv eller andre har begået. Det vigtigste er nok, at man lærer af sine fejl. Selv vil jeg nødig overse den samme detalje en gang til, når jeg én gang er blevet rettet. Det kan jeg godt være bange for - det vil ikke tage sig godt ud«, forklarer han.

Det er ikke alene inden for sygehusverdenen, man oplever strukturer, der kan minde om militærets, bekræfter juristen.

»Der er dæleme langt fra yngste fuldmægtig til departementschefen i et ministerium. Ham går man ikke bare ind og taler med! Justitsministeriet er afgjort præget af en meget hierarkisk opbygning, som formelt også gør sig gældende ude i de enkelte kontorer. Men samtidig fornemmer jeg, at der de senere år er sket en udvikling i ministeriet hen imod en mere uformel omgangstone i eksempelvis mit eget kontor. Jeg kan sagtens gå ind til kontorchefen med et spørgsmål, og i det daglige oplever jeg ingen problemer med at komme til orde«, fortæller Jesper Kjærsgaard Nørøxe.