Skip to main content

Hvad er opgaven og hvem skal løse den?

Journalist Kurt Balle Jensen, kurt@ps-presse.dk

8. feb. 2008
5 min.



En af de hidtil største omvæltninger i det danske sygehusvæsen er ved at blive sat på skinner: Der skal etableres i alt 21 fælles akutmodtagelser, og det medfører nye strukturer, ny organisering, samt opfattende ombyggeri, tilbyggeri og nybyggeri.

Men hvordan skal akutmodtagelserne organiseres? Hvordan skal et patientforløb i den akutte modtagelse se ud? Hvem skal arbejde der? Hvem skal lede den? Hvordan skal bygningerne se ud? Der er mange spørgsmål og ingen facitliste. Derfor havde Danske Regioner og Lægeforeningen forleden i samarbejde indkaldt til konference, og 250 ansatte på sygehuse, praktiserende læger, personale i den præhospitale indsats samt regionspolitikere og -administratorer sat sig til rette i konferencesalen på Hotel Radisson i Århus. Det var en konference, hvor det vigtigste formål var at inspirere, og hvor dagens 11 indlæg handlede om emner, der kan sammenfattes i de enkle temaer, det hele handler om:

For det første: Hvad er opgaven, og hvordan skal den løses? For det andet: Hvem skal løse den, hvordan skal personalegruppen sammensættes, og hvem skal lede den? Og endelig for det tredje: Hvordan skal rammerne være, og hvordan skal bygningerne se ud?

»Vi har potentialet til at løfte kvaliteten«

Da formand for Lægeforeningen, Jens Winther Jensen, efter mange timers inspiration og en væltet tidsplan kunne afrunde konferencen, sagde han med få ord det, der i virkeligheden er hele formålet med den store omlægning til fælles akutmodtagelser:

»Vi har de seneste år for en række sygdommes vedkommende konstateret, at tidlig indsats giver gode resultater. Det er disse erfaringer, vi nu skal brede ud til at gælde for hele vores indsats døgnet rundt, året rundt. Vi har potentialet til at løfte kvaliteten«.

Det skal være slut med, at der kan gå op til 12 timer, før den akutte patient tilses af en speciallæge. I den akutte modtagelse er speciallægerne rykket frem i forreste led. Jo hurtigere, diagnosen stilles, jo hurtigere kan patienten komme i den rette behandling.

Et af de ord, der går igen i opbygningen af de akutte modtagelser, er »triage«. Ifølge Gyldendals ordbog er det fransk, betyder sortering, og er »et princip for prioritering inden for krigskirurgi med sigte på at gøre så meget godt som muligt for så mange som muligt«. Det gamle udtryk fra slagmarkens kirurgi bliver nu et begreb i de akutte modtagelser: I triagen vurderes de akutte patienter:

Hvad er hastighedsgraden? Nogle steder opererer man med farverne rød, gul og grøn: der er patienter med livstruende skader eller sygdom, der er mellemgruppen, der skal have stillet diagnose og i behandling, men hvor det ikke er livstruende, og endelig er der dem, der skal have behandlet småskader eller tilses af vagtlæge.

Fra regionerne var der flere bud på organiseringen, men når det gælder selve opbygningen, danner der sig et billede:

Patienten kommer til den akutte modtagelse, enten selv eller i ambulance. I triagen sorteres de patienter fra, der skal have behandlet småskader, eller som skal til vagtlægen. Øvrige patienter kommer ind i et akutrum, hvor der kan ske stabilisering, diagnosticering og behandling. Herfra kommer patienten enten hjem, til egen læge eller indlægges på et af specialerne.

Patienterne skal hurtigt gennem akutmodtagelsen, der skal være et flow, så modtagelsen ikke »sander til«. Der vil dog i de fleste akutmodtagelser være sengepladser til observation eller kort tids indlæggelse.

Hvem skal arbejde i akutmodtagelsen?

Det nye i de fælles akutmodtagelser er som bekendt, at specialer som medicin, kirurgi, ortopædkirurgi og anæstesi skal være repræsenteret døgnet rundt. De speciallæger, der har kompetencerne og interesse i at arbejde med akutte patienter, vil hermed få mulighed for at arbejde på en helt ny måde: I tæt samspil med yngre læger, med speciallæger inden for andre specialer end deres eget, med sygeplejersker, der har erfaringer fra akutområdet, samt med andre faggrupper som for eksempel fysioterapeuter.

Nogle steder vil man ikke have deciderede akutlæger, mens Region Nordjylland og Region Midtjylland derimod vil uddanne særlige akutlæger over to år. Også når det gælder ledelsen, er der forskelle. Nogle vil have den stærke afdelingsledelse med klinisk ansvar, andre en mere løs ledelsesstruktur og tæt samspil med specialerne.

Hvordan skal rammerne se ud?

Fælles akutmodtagelser kræver de fleste steder forholdsvis store bygningsmæssige ændringer, ofte med etablering af helt nye rammer. Region Syddanmark har således beregnet, at der skal bygges 30.000 kvadratmeter alene i trekantområdet, og i Sønderborg opføres et helt nyt sygehus. Region Midtjylland opfører et helt nyt sygehus mellem Holstebro og Herning, og også andre steder er der sygehusbyggeri på tegnebrættet, blandt andet som bekendt det meget store hospital ved Skejby.

Også ved Syddansk Universitet syd for Odense skal der bygges et nyt universitetshospital.

Arkitekt Klavs Hyttel fra C.F. Møllers Tegnestue har i mange år beskæftiget sig med sygehusbyggeri, og aktuelt har han erfaringer fra akutmodtagelser i de øvrige nordiske lande. Han mener, at »vi skal vise det ypperligste byggeri« i vore hospitaler, så de fysiske rammer kan understøtte høj kvalitet:

»I et akutcenter skal der være modtagerum, triagerum, undersøgelsesrum, vagtlæge, akutrum, observationssenge, røntgen, laboratorium og ventearealer. Det siges ofte, at vi skal have patienten i centrum, når vi skaber rammerne, men det er også vigtigt at skabe nogle gode personaleforhold. Der er mange krav til, hvad der skal være og til logistik, så der er kun en lille sprække til den spændende og kreative arkitektur. Men den er der, og den skal vi udnytte til at skabe det ypperlige«.

Det er professor dr. med. Lars Heslet, Rigshospitalet, enig i. Han er forfatter til »Sansernes Hospital«, hvor han slår til lyd for en helt anden form for hospitalsbyggeri:

»Vi skal skabe nogle stressfrie zoner, og vi skal kultivere de menneskelige sanser. Det er et vigtigt aspekt at have med i de bygninger, der nu skal etableres. Vi skal væk fra rammer, der stresser patienterne, og vi skal skabe humanistiske, stressfrie hospitaler i stedet for ,helbredelsesmaskiner`. Blandt andet viser undersøgelser, at musik kan overdøve støj, og at patienter oplever bedre forløb og større service, når musikken spiller«.

Således klædt på til fremtiden kan man forestille sig, at beslutningstagerne vil sikre både funktionelle og sanselige akutmodtagelser som ramme om det kvalitetsløft, der gerne skulle blive resultatet.

Indlæg fra konferencen kan ses på Lægeforeningens hjemmeside www.laegeforeningen.dk