Hvad kommer der ud af ph.d.?

Ph.d.-uddannelsen er en stor satsning for dansk sundhedsvidenskab. Før debuten i 1988 og selve reformen i 1993 var forskningens karakteristika stor effektivitet og stor international gennemslagskraft. Reformens mål, kvalitetsløft, var derfor mest rettet mod andre fagområder, men da det var dér pengene var til forskerrekruttering, tog sundhedsvidenskab ordningen til sig, vel også i en erkendelse af, at en forbedring af det teoretiske grundlag for forskningsaktivitet og formaliseret vejledning på langt sigt kunne komme til at betyde et kvalitetsløft. Sundhedsvidenskabelig forskning ændrede karakter fra forskning via mesterlære til forskning og formaliseret uddannelse. I dag er langt den overvejende del af de yngre sundhedsvidenskabeligt forskningsaktive rekrutteret i ordningen. Op mod 1.000 er indrulleret. Flere tusinde er vejledere, og »studiet« er sat i system med et halvt års teori, ca. et halvt års beskæftigelse med andet end selve projektet, og et halvt år, mere eller mindre brugt, beregnet til et udlandsophold. Hertil kommer tid til sammenskrivning. Den egentlige forskningsaktivitet er hermed reduceret til ca. det halve af de tre år.

Gennem årene har fakulteterne udsendt forskellige signaler om, hvorledes »afrapporteringen« af ph.d.-forløbet skulle se ud. Nogle har stort set hele tiden foretrukket manuskripter affattet med henblik på publikation eller publicerede artikler samt en mindre oversigt. Andre har i en periode foretrukket en oversigtsform, der kun er distribueret lokalt i håbet om, at der senere foregår en international publicering. I begyndelsen var der desuden usikkerhed om relationen til en eventuel senere disputats. Uklare signaler fra undervisningsministeriet førte til en vis publiceringstilbageholdenhed blandt de ph.d.-studerende og en tendens til at gemme det bedste til en senere lejlighed. Efter mange års tøven bestemte ministeriet, at disputatsen skulle ses som det arbejde, der bragte videnskaben et væsentligt skridt videre, men hvor en tidligere ph.d.-afhandlings delarbejder kunne indgå.

Ph.d.-reformen er nu ti år gammel, og med de store konsekvenser, den har haft for dansk sundhedsvidenskabelig forskning, er det yderst velkomment med analyser af, hvad der egentlig kommer ud af anstrengelserne. Bibliometriske undersøgelser tyder på, at vi internationalt har tabt terræn [1] trods en 16% stigning i antallet af offentlige sundhedsvidenskabelige årsværk [2].

De to artikler i dette nummer af Ugeskriftet [3, 4] angriber emnet fra forskellige synsvinkler, men resultatet er enslydende. De ph.d.-studerende publicerer. Den ene artikel [3] beskæftiger sig med publiceringsaktiviteten før, under og efter ph.d.-studiet set i et nationalt perspektiv. Der skelnes ikke mellem lægevidenskabeligt uddannede ph.d.-studerende og andre. Det gør der derimod i den anden artikel [4], som fo- kuserer på publiceringsaktiviteten efter gennemført ph.d.- studie for sundhedsvidenskabeligt uddannede ved Aarhus Universitet.

De studerende har haft en vis publiceringsaktivitet før studiet, og den stiger gennem studiet og de følgende tre år. Publikationer under og efter studiet placeres i tidsskrifter med større gennemslagskraft end før studiet. Der er dog langt til det niveau, disputatsskrivende har, både hvad angår publiceringsaktivitet og gennemslagskraft.

Der findes en tydelig ensartethed mellem de tre fakulteter [3]. Publikationsaktiviteten synes at være aftagende jo længere tid, der er gået efter erhvervelsen af graden [4]. Det ser også ud til, at jo yngre man har været ved erhvervelse af graden, des mere publikationsivrig er man og des større gennemslagskraft har man i forhold til ph.d.er med en højere kandidatalder, men ca. hver femte publicerer slet ikke, når der er gået to år efter erhvervelsen af graden.

De to undersøgelser er et værdifuldt bidrag til belysning af, hvad samfundet og den sundhedsvidenskabelige forskning får ud af ph.d. Man er dog tidligt ude. De inkluderer personer, som er begyndt på en ph.d. før, midt under og efter reformen. I betragtning af satsningens størrelse bør der nok gøres mere for at følge op på ph.d. Der er betydelige vanskeligheder med at »holde styr« på de tidligere studerende. Det viser sig ved, at under halvdelen af såvel ph.d.er som dr.med.er har kunnet genfindes [3], og et tilsvarende lavt antal var kontaktbare [4]. Dansk sundhedsvidenskabelig forskning er fundamentalt afhængig af, at der publiceres meget, og at der publiceres godt. Det er derfor vigtigt, at de knappe resurser anvendes bedst tænkeligt. Det er også vigtigt, at man til stadighed vurderer, om de satsninger, man har foretaget, bærer frugt. Derfor har SSVF indgået et samarbejde med de ph.d.-studerendes organisation om scientometriske analyser af, hvad der kommer ud af ph.d. Det er endnu alt for tidligt at give en endelig bedømmelse af ph.d.-reformen. Det kræver, at man får set, hvilket langtidsafkast, ph.d.erne giver kvalitativt som kvantitativt og som vejledere. Imidlertid har vi med de nuværende analyser fået begyndelsen til en kvalificeret debat om emnet.

Interessekonflikt: Ingen angivet