Hvad ved vi?

Efter at have læst Frank Thor Jørgensens (FTJ) svar på mit indlæg, tænkte jeg, at det ikke var nødvendigt at fortsætte diskussionen. At det var nok at læse de to indlæg for en korrekt vurdering. Men de to indlæg følges af en anden med det samme argument, »Grønt lys for dokumenteret behandling«, som viser vigtigheden af det pågældende emne, og jeg har ombestemt mig. Også et mindre bidrag til at klargøre sagen kan have en stor virkning. Jeg vil behandle hvert af FTJ's argumenter, som uheldigvis deles af mange forkæmpere for alternativ behandling.

1. »Videnskab er ikke det samme som præcis viden. Videnskaben er en fortolkning af den præcise viden«. Med disse påstande skelner FTJ ikke mellem teorier og fakta. Fra data af videnskabsforskning kan man uddrage forskellige teorier, men fakta er forskningsresultater, ikke fortolkning af disse. Man kan ikke sætte spørgsmålstegn ved virkning af vaccination, antibiotika, vitaminer; og heller ikke ved vores dagligdags redskaber som mobiltelefon, computer osv. Den videnskabelige medicin har elimineret de store infektionssygdomme som kolera, spedalskhed, pest, polio; og med antibiotika kan man nu helbrede mange andre sygdomme, som syfilis og tuberkulose. At betragte disse resultater - som den alternative medicin ikke kunne opnå - som personlig fortolkning af den præcise viden, er, - mildest talt, - tumpet.

2. I sin artikel nævner FTJ korrekt at »der er indikationer på, at positiv tankegang virker sundhedsfremmende«. Placeboeffekt baserer sig på samme princip. Efter Pavlovs forskning er der ingen tvivl mere om virkningen af de betingede reflekser. Man kan opnå en bestemt fysisk virkning med en hvilken som helst erstatning af den oprindelige naturlige stimulus. Men de betingede reflekser er mere komplicerede end det man tror, og indbefatter også suggestion, hypnose og patologiske tilstande (1). Faktisk styrer de vort liv. Det viser generelt, at troen, eller bestemte tilstande, godt kan erstatte, eller ophæve, virkningen af de naturlige fysiske stimuli. Jeg har nævnt troen på Jomfru Maria de Lourdes. Men troen kan man ikke begrænse. Uheldigvis er de negative træk ved troen så farlige, at det ville være tåbeligt at basere vort samfund på dem. Men at udnytte folks tro er ikke forbudt. Aviser og internet er fulde af reklamer, som tilbyder mirakuløse kure, og folk betaler gladelig for det. Annoncørerne kommer tit frem med resultater, med navne. »Fru Hansen blev rask ved ...«. De, som er blevet snydt, kommer ikke frem. Man klager over, at i den seneste tid er den gennemsnitlige levealder i Danmark ikke fulgt med de forbedringer som samfundet har opnået. Man ryger mindre, børnedødeligheden blandt børn under et år er nedsat fra 2,9% af levendefødte i 1951 til 0,52% i 1997 (2), kosten er blevet forbedret: hvorfor da disse modsætningstal? Kunne man ikke fremsætte den hypotese, at det skyldes naturmedicinens reklame og udbredelse, som bilder patienterne ind, at de kan blive raske ved et par stik i nakken (som i nogle tilfælde kan have en blokeringseffekt ligesom en medicinsk indsprøjtning) eller et par piller?

3. Det er ikke kun levetiden, som for et par hundrede år siden var mindre end halvdelen af den nuværende (man kan kontrollere statistikker i folkeregistre), der viser magtesløsheden af alternativ behandling over for sygdom. I den tredje verden, hvor den alternative behandling dominerer over den medicinske, har mange af de sygdomme, som allerede er udryddet i den udviklede verden, frit løb.

4. FTJ ignorerer, at medlemmer af små religiøse grupper i gennemsnit oplever at have det bedre end andre. Det ved man efter epidemiologisk forskning. Den første sociolog som behandlede emnet var Durkheim (3), men der er moderne fortsættelser. Fra USA har vi f.eks. denne nyhed: »Unge med ,high religiosity` har alkohol- og narkoproblemer i mindre omfang end unge med ,low religiosity`... The roles of clergy, priests, rabbi, and chaplains were reported to be of value in assisting many of the subjects with their addictions; thus, the importance of including these individuals in alcohol and/or drug treatment programs is of noteworthy significance. Spirituality must be included as part of the holistic treatment for adolescents« (4). En norsk undersøgelse, hvori der deltog 18.000 mennesker mellem 15 og 76 år, viste det samme. »Mennesker med et religiøst livssyn spiser mere frugt og grønt, ryger mindre og har en sundere livsstil end andre. Også når de bliver syge, har de et fortrin, fordi de finder styrke og trøst i troen« (5). Overbeviste muslimer - både unge og gamle - drikker ikke alkohol. Kunne man ikke understøtte islamisk propaganda for at tackle vort alkoholproblem? Jeg tvivler på, at læger ville være med til projektet. Men måske ville FTJ være med.

5. Den mest iøjnefaldende lære af historien er - efter FTJ's mening - det faktum, »at det der var sandhed i går, har store mangler eller er en direkte løgn i dag«. Det er for skarpt sagt. Archimedes' eller Galileis lov gælder stadig, og i medicin gælder stadig Kochs eller Pasteurs opdagelser. Men det er et positivt træk af naturvidenskab at forandre og forbedre vore kundskaber. Videnskab er dynamisk, ikke statisk. Det er netop ved udviklingen af medicinsk videnskab fra Galenos tid til de nævnte Koch og Pasteur eller Fleming, at man har elimineret mange sygdomme. Modsat filosofien, som i praksis ikke har forandret sig fra oldtidens grækere.

6. Til sidst bliver FTJ patetisk. Han siger at han har lært at træffe sine behandlingsvalg med hjertet og ikke med hjernen. Morsomt! Hvad ville der ske med en læge som har undergået en hjertetransplantation? Som svar på min påstand, at det er sværere for patienter end for læger at vælge mellem forskellige behandlinger og præparater, slutter FTJ med at sige at »det er ikke nødvendigt med mistillid til dem, der opsøger os som patienter«. Som regel opsøger patienterne lægen, fordi de har tillid til ham, ikke fordi lægen skulle have tillid til dem selv. »Patienten i centrum« er et udmærket slagord, men det har en videnskabelig og en erfaringsmæssig begrænsning.

7. Jeg har også gennemlæst de to artikler i Ugeskrift for Læger citeret i »Grønt lys for udokumenteret behandling« og boganmeldelsen, og har nogle bemærkninger. Fra boganmeldelsen får man at vide, at de patienter der blev behandlet af Ballegaard, var en højtselekteret patientgruppe (133 patienter), som selv havde selekteret sig til behandling. Selv Ballegaard vedgår en betydelig placeboeffekt ved akupunkturbehandling. Behandlingsprogram, integreret rehabilitering, indbefatter opskrifter på sund mad, informationer om alkohols og tobaks indflydelse m.m. Denne del af programmet er fælles med lægers behandlingspraksis. Motion, vægt, tobak er den hellige treenighed, som mennesker i farezonen for hjertesygdomme skal tage hensyn til. Det er hverken natur eller videnskabelig medicin, det er blot livsstil. Man ser det klart ved at sammenligne dødelighed og erhverv. Dødelighedsindeks for beskæftigelse (1991-1995) i landbrug (selvstændige - mænd) er 71, for beskæftigelse i hotel- og restaurationsvirksomhed (faglærte - mænd) er det 181 (2). Hvis man tager placeboeffekten og forbedret livsstil fra, hvad bliver der så af akupunktureffektsandelen i de resultater opnået af Ballegaard? Der er også patienter, som undgår operationen ved at følge lægens råd og forandre livsstil. Fra en af artiklerne får vi at vide, »at sundhed er andet og mere end naturvidenskab, og at virkningen af alternativ behandling ikke udelukkende kan måles efter naturvidenskabelige metoder«. Dette tema kommer altid frem, når man taler om alternativ behandling. Det er godt at bemærke, at placeboeffekten almindeligvis tåler naturvidenskabelige kontroller. Rangerer alternativ behandling under placeboeffekten? Der har også været udført behandlingskontrol med gruppen (med eller uden videnskabelige metoder?), og oprettet et register over alle de patienter, som er blevet behandlet. Men fra den samme artikel får vi at vide, at mange tusinde patienter blev opereret med bypassoperation og ballonoperation (6). Der er tusindvis af almindelige patienter, som skal behandles. Der bliver nævnt, at op mod 400.000 danskere har hjertesygdomme. Kan man, i sådan et tilfælde, basere behandling på små grupper af udvalgte elementer, som godt kan sammenlignes med de religiøse små grupper om hvilke jeg har talt ovenfor? Det første bud på lignende grupper er troen. Men det er præsterne, som kan kræve troen fra deres klienter, ikke lægerne. I den anden artikel bekræfter Helle Johannessen , med sin forklaring, denne fortolkning: »En lang række undersøgelser peger på subjektivt oplevet effekt, selvom der ikke registreres effekt på de parametre, der traditionelt måles på inden for medicinsk forskning« (7). Hendes komplette indlæg er en parallel beskrivelse af de norske forskningsresultater. Selv om subjektets fysiske tilstand (medicinske parametre) ikke forandres, har de troende mennesker det bedre. Det synes som om, man ikke skal vurdere naturmedicinske behandlere i forhold til læger, men i forhold til præster.

Forf.s adresse: C.J. Frandsensvej 13/B 2400 København NV.

E-mail: asoriani@mobilixnet.dk