»Hvad ville du gøre?« | Ugeskriftet.dk

»Det vigtigste for mig er at få jer til at sige noget. Jeg vil meget gerne afbrydes, så vi kan få en dialog. Hvis der ikke kommer nogen afbrydelser, så opfatter jeg det som hård kritik«.

Mogens Skadborg kigger med et skævt smil ud på de seks borde i mødelokalet på Hotel H.C. Andersen midt i Odense. Der sidder omkring 40 fynske læger ved de blå stofduge og kigger op på den ledende overlæge fra Aalborg, der også er medlem af Lægeforeningens etiske udvalg.

Vi er vidne til et stop på landsturneen i klinisk etik. Lægeforeningens etiske udvalg har tilbudt lægekredse i hele landet at aflægge besøg for fortælle om udvalgets arbejde og tale om etik. I første omgang får fire lægekredse besøg af det omrejsende etikudvalg. Formålet med det hele er, som Mogens Skadborg siger:

»At få en dialog mellem det etiske udvalg og Lægeforeningens medlemmer. At inspirere begge veje«.

Den første halve time er der ikke meget dialog. Den eneste kommentar kommer fra en ældre herre, som ikke kan se de azurblå powerpoints og derfor slæber talerstolen ud til siden.

Imens forklarer Mogens Skadborg, at der er sket en udvikling i lægens rolle. Før i tiden skulle læger alene koncentrere sig om patienten. I dag er lægerne havnet i en krydsild mellem mange interessenter.

»Læger står ofte i dilemmaer, hvor vi både er advokat for patienten, administrator for samfundets ressourcer og også skal være en autonom helbreder«, siger Mogens Skadborg, der selv er anæstesiolog.

»Formålet med det her er at tale om, hvad vi kan gøre, når vi er udsat for dilemmaer«.

Mogens Skadborg trykker sig igennem det ene slide efter det andet. Der er gået tre kvarter, og han kigger rundt i mødelokalet.

»Er der slet ikke nogen, der har lyst til at afbryde. For nu skal jeg have noget vand«.

Ingen siger noget.

Pres fra pårørende

Der skal gå næsten en time, før der pludselig kommer gang i dialogen.

Mogens Skadborg fortæller en historie, hvor pårørende til en døende patient havde krævet behandling. Selv om lægerne ikke mente, at det var rigtigt.

»Det er interessant med de pårørende«, siger en mand i grøn skjorte ved et af de forreste borde.

»Man kan sagtens forestille sig en ældre patient, hvor der er mistanke om cancer. Man ved ikke, hvor den er. Man skal måske foretage en operation. Man vurderer så, at patienten er for svag. Men så har man de pårørende: Vi vil søreme have, at vores gamle far bliver opereret«.

Manden kigger op.

»Hvad gør du så?« spørger Mogens Skadborg.

»Vil du høre, hvad jeg har gjort«, svarer manden.

Mogens Skadborg nikker.

»Altså, det er et tænkt eksempel«, begynder manden i den grønne skjorte.

»Men, jeg har været udsat for lignende situationer flere gange, hvor jeg har forsøgt at tale med de pårørende og forklaret om risici ved at operere. De fleste gange forstår de det. Men der har også været nogen, som har forlangt en operation«.

»Hvad har du så sagt?« spørger Mogens Skadborg.

»Nej«, svarer manden.

»Har det givet klagesager?«

»Nej ikke på den her slags sager. Men på så meget andet«, ler manden.

Uafvendeligt døende

En mørkhåret mand, der sidder ud mod væggen, peger op på den seneste slide, som gengiver patientrettighedslovens paragraf 16. Her går en vending igen: »Uafvendeligt døende«. Når man er uafvendeligt døende kan man afvise behandling, der kun kan udskyde dødens indtræden.

Hvis den døende ikke kan »udøve sin selvbestemmelsesret«, kan lægen beslutte at droppe behandling, der kun er livsforlængende.

»Men hvornår er man uafvendeligt døende. Hvor vil du sætte den græn-se?«, spørger manden ved væggen.

Mogens Skadborg ser på manden og siger:

»Min kliniske erfaring siger mig, at man skal være meget ydmyg på det punkt. At man ikke kan slå op og se et facit. Det kan man ikke, og spørgsmålet er, om man skal kunnne det. Man er nødt til at inddrage sig selv. Eller standen«.

Manden ved væggen kigger over på manden i den grønne skjorte:

»Dit eksempel fra før, hvor de pårørende krævede en operation«, siger han og fortsætter:

»Der kunne det være en god ide at inddrage kolleger«.

»Ja, det har jeg også benyttet mig af«, svarer manden i den grønne skjorte.

»Men så oplever de pårørende, at læger er utroligt sammenspiste«.

Mogens Skadborg smiler.

»Men så kan man inddrage pårørende i en konference. Det tror jeg er noget, som kan blive rutine. Man må være ydmyg over for alt det der med uavendeligt døende«.

Selvmordshjælp?

En kvinde med mørke hornbriller spørger:

»Hvad nu hvis en uafvendeligt døende forsøger at begå selvmord«.

Mogens Skadborg kigger på hende:

»Om man skal redde hende? Hvad ville du selv gøre?«

Kvinden siger tøvende:

»Det ville jeg nok«.

Mogens Skadborg:

»Jamen, jeg synes ikke, at det er nemt at svare på«.

Ordstyreren Hans Gad Johansen rækker armen i vejret og spørger:

»Er hun ved sit fulde fem?«

Mogens Skadborg spørger tilbage:

»Hvad ville du gøre, hvad hvis det var en af dine patienter. Kvinden vil dø. Og datteren ringer og beder dig om at komme og redde hende. Ville du det?«

Hans Gad Johansen siger langsomt:

»Ja, det ville jeg nok«.

»Hvor hurtigt vil du køre?«

»Jeg vil nok gøre, hvad jeg kunne for at redde hende«.

Mogens Skadborg kigger på Hans Gad Johansen:

»Så kommer du derud til den ældre kvinde. Men hun er ikke dygtig til at skære, så hun lever stadig og er ved bevidsthed. Hun siger: Gå ud af mit hus. Gå væk«.

Mogens Skadborg fortsætter:

»Du siger, at du vil behandle, men nu siger hun, at du ikke må. Og det har datteren hørt. Så nu er du ved at bryde patientrettighedsloven«.»

En yngre kvinde med tysk dialekt siger langsomt:

»Hvis jeg kommer ud til den patient, så vil jeg hjælpe«.

»Du vil lige tage og skære det sidste stykke, » siger Mogens Skadborg med et ironisk smil.

»Jeg vil selvfølgelig ikke hjælpe med selvmordet. Men jeg vil lindre hendes smerter«, siger hun.

»Vigtig pointe, » siger Mogens Skadborg.

»Vi kan altid gøre noget«.

Debatten er i fuld gang, men der er flere slides, der skal vises, inden de to timer er gået. Mogens Skadborg fortæller om et lille hæfte fra British Medical Association.

Han roser det for ikke at give retningslinjer eller standarder. Men derimod vejledninger i overvejelser, man kan gøre sig.

»For man kan ikke give klare svar på det her område«, siger han så.

Tiden er gået, konstaterer ordstyreren, og lægerne bevæger sig op mod buffeten.

Det næste planlagte stop på etik-turneen er den 4. maj i Aalborg.

Den engelske lægeforening har udgivet flere hæfter og har desuden en omfattende samling af etiske overvejelser på deres hjemmeside: www.bma.org.uk (under ethics)
Fakta

Etisk udvalg er et ud af en række udvalg under Lægeforeningens Hovedbestyrelse. Etisk udvalg består af otte medlemmer. Udvalget har flere opgaver:

At følge udviklingen nationalt og internationalt på det etiske område.
At tage generelle etiske problemer op.
At rådgive Hovedbestyrelsen.
At stille forslag til udbredelse af kendskabet til etiske problemer og aktivt støtte uddannelse i medicinsk etik og menneskerettigheder.