Hvem overlever, hvem dør - hvem bekymrer sig?

»Vi bliver nødt til at sprøjte flere moralske værdier ind i forskning for folkesundhed«, sagde Sir Michael Marmot, direktør på International Institute For Society and Health i London på det i forsommeren afholdte europæiske formøde i København som optakt til årets Global Ministerial Forum i Bamako til efteråret med titlen »Research for Health« og fortsatte: »Den vigtige forskning udføres slet ikke, mens vi producerer enorme mængder af ligegyldig forskning, ofte som gentagelser«. Sundhedsbegrebet må udvides, mener han, og det støttede sundhedsdirektøren for Accra i Ghana, Irene Agyepong: »Vi er ikke særlig stærke forskningsmæssigt i sociale og adfærdsmæssige faktorer i sundhed. De fattiges eneste problem er, at de er underservicerede, og vil vi rette op på det, må vi have en bedre balance i forskningen, så den tunge biomedicinske forskning opvejes af en lige så tung forskningsindsats i viden om sociale og adfærdsmæssige faktorer. Som Sir Michael Marmot nævnte i sin tale, er det nødvendigt at tælle (forske) mere, for gode solide data føre til gode solide diskussioner - også med politikerne.

Invester i sundhed

Martin Mckee fra European Centre on Health of Societies in Transition i London fremhævede på mødet i København, at »bedre sundhed fører til økonomisk vækst. En sund befolkning lever længere og er i stand til at arbejde flere år af deres liv, raske mennesker investerer i deres egen uddannelse, og de sparer op til alderdommen, fordi de føler sig sikre på, at de vil leve længe nok til at få glæde af den«. Han fremhævede de skræmmende konsekvenser af dårligt helbred: Hvert år falder 100.000 mennesker ned i ekstrem fattigdom, alene fordi de bliver syge.

Siden Adam og Eva

Sygdomme har altid flyttet sig med mennesker og handelsvarer godt hjulpet af naturkatastrofer og krige. Sygdomme har formet koloniseringen og industrialisering, og influenza stoppede måske 1. Verdenskrig. Sygdomme med globale aspekter er ikke en ny opfindelse, men det er de sidste 15-20 år blevet klart, at menneskeskabte aktiviteter i stigende grad har indflydelse på verdens udformning og er med til at introducere helt nye trusler mod folkesundheden på kloden: klimaforandringer, ekstrem skovning, giftige affaldsstoffer, stigende økonomisk ulighed, antibiotika resistens, øget samhandel med fødevarer, migration og eksplosiv rejseaktivitet.

Mad på bordet

Enhver destination på jorden kan nås på under 36 timer, dvs. under inkubationstiden for de fleste infektioner, og sidste år var der 2,1 milliarder rejsende. En epidemi eller et udbrud hvor som helst i verden er derfor kun få timer fra at blive til en trussel et andet sted i verden. Der har de seneste fem år været mere end 1.100 epidemier verden over. Infektioner spredes ikke blot hurtigere, der kommer nye infektioner frem hurtigere end tidligere, og der er siden 1970 kommet nye infektioner 1-2 gange årligt med nu ca. 40 nye infektionssygdomme, der ikke var kendt for 70 år siden.

Vestlig levevis en sundhedsrisiko

Vi kan vælge, hvilken mad vi vil sætte på bordet, men ikke hvilke fugle der flyver hen over bordet. Epidemier med SARS, West Nile-feber, Dengue og senest fugleinfluenza og multiresistent tuberkulose har understreget, at sygdomme ikke respekterer grænser, og at de kan flytte sig ekstremt hurtigt. Kolera, malaria, gul feber og tuberkulose, som vi egentlig troede, at vi havde styr på, spredes til hidtil uberørte områder.

Det sker, samtidig med at den biomedicinske viden er inde i en hastig udvikling med flere og flere behandlingsmuligheder og bedre viden om forebyggelse. Imens eksporteres livsstil og levevilkårssygdomme som fedme, narkotikamisbrug, sukkersyge, kræft, forhøjet blodtryk og ulykker til uforberedte lavindkomstlande, som til gengæld eksporterer læger og andre akademikere til højindkomstlandene (brain drain). Resultatet er, at sundhedstilstanden i mange lav indkomstlande forværres med den dobbelte sygdomsbyrde, og hvert resulterer det i, at 100 millioner mennesker bliver fattige alene, fordi de pådrager sig en sygdom.

Åbent mod øst

Samtidig har åbningen i Østeuropa afsløret en vanskeligt håndterbar udvikling, hvor man f.eks. i Rusland ser, at børnedødeligheden falder, mens dødeligheden blandt unge voksne er eksploderet pga. vold, narkotika, og alkohol. Martin Mckee påpegede, at en 18-årig russers chance for at blive 60 år nu var nede på 50% og fortsatte: »der er 1.500 donororganisationer i Afrika men kun to i Rusland«. WHO og lægevidenskaben er ikke gearede til så hurtige ændringer i folkesundhed, og der er behov for anderledes globalt tænkende sundhedspersoner til at løse sådanne problemer, som formentlig også vil komme i mange af de fremstormende asiatiske økonomier. I Kina har man set en lignende udvikling med fald i dødelighed i nogle områder, mens dødeligheden har været stigende i andre. Indiens hastige udvikling har haft en negativ effekt på udviklingen på f.eks. Sri Lanka og i Bangladesh.

Global sundhed udvider sundhedsbegrebet

Global sundhed handler om netop de sundhedsproblemer, der overskrider nationale grænser, som er influerede af omstændigheder i andre lande, og som kræver samarbejde og løsninger på globalt plan. I en globaliseret verden giver det ikke længere mening at se isoleret på løsning af danske sundhedsforhold. Landegrænserne er porøse, og barrierer som tid, ideologiske forskelle og geografi, der tidligere har adskilt folkeslag og lande, er brudt ned. Global sundhed indebærer et udvidet begreb om sundhed, og det befinder sig i et brydningsfelt af så forskellige områder som epidemiologi, politik, jura, miljø, lægevidenskab, demografi og sociologi. Tim Evans, assistant director general i WHO, nævnte flere store udfordringer i global sundhed: zoonoser, klima forandringer, fødevarekrise og demografiske skævheder (migration, fertilitet, urbanisering, aldring) og pointerede, at den fornemste opgave for globale sundhedsforskere måtte være at nivellere sundhedsrisici, så sociale og demografiske faktorer ikke længere har så afgørende betydning for sundhedstilstanden.

Fra sundhedsforskning til forskning for sundhed

I 1998 dannede en gruppe af internationale organisationer et uafhængigt internationalt organ, The Global Forum for Health Research, med henblik på at øge fokus på forskningen i de sygdomme, der er hovedårsagerne til dårligt helbred i lavindkomstlande, og for at reducere uligheder i sundhed og sundhedsforskning. Siden da har The Global Forum for Health Research organiseret 11 internationale konferencer om sundhedsforskning for udvikling. I år har konferencen 10-års-jubilæum, og med det markeres en ændring i den hidtidige strategi: Fra at handle om sundhedsforskning skal konferencerne nu handle om forskning for sundhed ud fra en tværfaglig vinkel: »Sundhedsministre er kun vigtig e for syge patienter«, som en paneldeltager udtrykte det.

Unge skriver om global sundhed

I erkendelse af at sundhedsbegrebet er vokset og skal forstås i en bredere sammenhæng, har Syddansk Universitet, sundhedsvidenskab (SDU), taget de første spadestik til at gøre globale sundhedsaspekter synlige på alle niveauer af sundhedsuddannelserne med dannelsen af Center for global sundhed. Som led i det øgede fokus lancerede fakultetet tidligere på året en essaykonkurrence om global for studerende på sundhedsvidenskab på SDU, og essayet skulle beskrive et lokalt sundhedsproblem med globale aspekter. Ti studerende tog chancen og satte deres mening om så forskellige emner som fertilitet, hiv, fedme, etik, indvandrere med diabetes og hjælpearbejde på tryk. De tre bedste essays præsenteres her på disse sider og kan stå som en passende stemme fra kommende unge sundhedsarbejdere til det kommende Global Ministerial Forum on research for Health i Bamako 2008.

Fakta

»At sikre, at mennesker overalt i verden oplever, at de har ret til sundhed, involverer meget mere end bare at udvikle ny medicin eller at sørge for, at de har råd til medicin. Det kræver, at man giver alle mennesker lige adgang til information og til sundhedsydelser, og at de bor, lever og arbejder i et miljø, der giver dem valgmuligheder, som sikrer en god sundhedstilstand, og sikrer, at de kan undgå sygdom og ulykker.«

Pramilla Senanayk, Formand for The Foundation Council Global Forum for Health Research (2007)

Global sundheds olympiade

Det Europæiske Bamako formøde, der netop blev afholdt i København den 29-30 april, er et af seks regionale møder verden over, som leder op til det tredie Global Ministerial Forum on Research for Health i Bamako, Mali. Dette forum, også kaldet »The Olympics of global health research«, finder sted den 17-19 november 2008 og organiseres af The Global Forum for Health Research, the Council on Health Research for Development, UNESCO, Verdensbanken og World Health Organization sammen med Mali's regering. Mødet i København, med det danske udenrigsministerium som vært, samlede over 120 deltagere fra hele Europa som repræsentanter for sundhedsforskere, regeringer, det civile samfund og internationale organisationer som WHO, Verdensbanken og UNESCO. Europa har traditionelt spillet en ledende rolle i forskning for sundhed i lavindkomstlande pga. de europæiske landes forskningsekspertise og deres forpligtelser til at yde udviklingshjælp. Mødet i København havde som mål at flytte dagsordenen væk fra forskning alene for forskningens skyld og i stedet diskutere, hvordan forskning for sundhed kan bruges i praksis med det mål at øge lighed i adgang til sundhed og kvalitet i sundhedstilbud.

Kilder