Skip to main content

Mere og bedre kvalitet. Og mere efteruddannelse. Herom var der enighed, da Lægeforeningen Midtjylland forleden havde sat Lægeforeningens formand, Mads Koch Hansen, og formand for såvel Region Midtjylland som Danske Regioner, Bent Hansen, stævne. Det skete i auditoriet på Aarhus Universitetshospital, Skejby, hvor cirka 60 midtjyske læger udfordrede de to gange Hansen.

Og de blev vitterligt udfordret. Og for Bent Hansens vedkommende nærmest tirret, da flere af de fremmødte PLO'ere insisterede på at afæske ham en stillingtagen til, hvordan der skal prioriteres i almen praksis.

Det skete især, da praktiserende læge fra Silkeborg, Helle Kirkegaard, spurgte: »Skal vi også tage imod folk, der har skilsmisseproblemer? Vi tager imod den alkoholiker, der bliver sendt hjem fra FAM'en. Og skal vi lave det hele for 0-vækst? Skal jeg ikke sige nej til nogen? Fortæl os, kære politikere, hvad det er, vi skal lave, for jeg kan ikke selv sige ,nej` til mine patienter«.

Bent Hansen: »For ti år siden kom dine patienter hos dig seks gange årligt - i dag kommer de otte gange. Har det ført til mere sundhed? Tredive pct. af jeres patienter går fra jer uden en diagnose. I har også et fagligt ansvar«, lød det fra Bent Hanen, der forinden havde konstateret, at »det er som om, man på Christiansborg ikke vil tage ordet ,prioritering` i sin mund«.

Tag ansvar

Forinden var vilkårene for fremtiden slået fast af begge oplægsholdere: Der kommer flere ældre, flere nye, dyre behandlinger og flere år med økonomisk nulvækst. Og måske derfor var der ingen hensigtserklæringer om et »sundhedsvæsen i verdensklasse« og andre svulstigheder. Tonen var realistisk.

»Middellevetiden stiger med samme hast, som da man kloakerede købstæderne,« fastslog Bent Hansen.

Prioritering skal foregå åbent - ikke ved sygesengen, fastslog Mads Koch Hansen:

»De 100 mia. kr., vi bruger på sundhedsvæsenet, er politisk bestemt, og det er derfor også politikernes opgave at prioritere - på et fagligt grundlag. Det er også fair nok ikke at følge de faglige råd, hvis vel at mærke politikerne efterfølgende er parate til at stå på mål for deres prioriteringer«.

Bent Hansen understregede, at der ikke er råd til at lave fejl: »Vi skal have et system, der præmierer dem, der ikke laver fejl. I Region Midtjylland har vi besluttet, at en afdeling selv skal være med til at finansiere den erstatning, som tilkendes af Patientforsikringen. Det er måske lidt ondt og fladpandet, men vi har ikke råd til at lave mange fejl«.

Mads Koch Hansen slog fast, at Den Danske Kvalitetsmodel ikke nødvendigvis er god til at måle klinisk kvalitet.

»Vi har tallene, men vi har intet sted at trække dem ud og ingen til at tolke tallene. Og det er altafgørende, at de fagprofessionelle får ejerskab til kvalitetsdata og kan bruge dem dagligt, for at de får værdi for patienten. Sundhedsstyrelsen siger, at der kun er råd til at drive ca. halvdelen af de ca. 120 kvalitetsdatabaser, som vi råder over. Men der skal være midler til at drive dem«.

Mads Koch Hansen glædede sig til gengæld over, at flere specialer er langt med at udfærdige kliniske retningslinjer: »Psykiatri er desværre ikke nået særlig langt - det er ikke godt nok. Der må ikke være forskel på, hvordan en skizofren patient behandles i Herning og Herlev.«

Bent Hansen slog til lyd for, at de gode resultater hurtigere skal spredes ud i hele landet: »Den tid er forbi, hvor en sygdom i København var en gene i Vestjylland. Og den der med, at ,vi tilrettelægger selv...`, har en kort lunte. Når den gode ide er fostret på nabosygehuset, kan det ikke nytte at man ikke tror på det.«

Ud af siloen

Hvis der bliver flere penge at rutte med i de kommende år, var der bred enighed om, at de skal øremærkes efteruddannelse.

Bent Hansen: »Vi kommer ikke videre i væsenet uden efteruddannelse. Der skal være penge til, at vi kan sende spydspidser til USA og England for der at hente den nyeste viden«.

Lægeforeningens formand efterlyste ledelsesrum ude på afdelingerne: »Vi skal ikke politisk dikteres, hvordan vi gør det ude på afdelingerne. Lægelig ledelse er altafgørende. Og vi skal blive bedre til at spotte ledelsestalenterne og nurse dem«.

Bent Hansen medgav, at de ledelsesmæssige ansvarlige skal have flere muskler: »Det lyder godt. Men det kræver, at der er tillid fra det politisk-administrative niveau til udførerne. Og at man er i stand til at håndtere kritik«.

Bent Hansen: »Vi kommer ikke videre i væsenet uden efteruddannelse. Der skal være penge til, at vi kan sende spydspidser til USA og England for der at hente den nyeste viden«.

Mads Koch Hansen fremhævede det »helt unikke« i, at det var lykkedes at reducere antallet af fælles akutmodtagelser til 21 på landsplan. Men: »Det er beskæmmende at se, hvordan man tilsyneladende har valgt 21 forskellige måder at indrette sig på. FAM er et godt lærested for KBU-læger, og der skal være hoveduddannelsesforløb i FAM. Men mange steder mangler vi at se speciallæger i front. Der er ikke noget at sige til, at speciallægerne koncentrerer sig om deres speciale, og at det kan være mere betryggende at sidde i sit laboratorium. Det er en politisk opgave at løse det«.

Bent Hansen efterlyste et opgør med, at læger ser deres speciale som en silo, som de nødigt vil flyttes ud af: »Lægernes ekspertise skal bruges på tværs, eftersom patienter har det med at fejle flere ting på en gang. Læger har i for høj grad dyrket deres speciale. Men det er klart en udfordring: Hvem skal være primus inter pares? Skal en ortopædkirurg underordne sig en anæstesiolog - eller omvendt?«

Og så tilbage til alkoholikeren, der for 15. gang udskrives fra FAM.

Det var Lægeforeningens formand, der på et spørgsmål fra salen om, hvordan vi sikrer os, at der ikke fortsat skabes ulighed i sundhed, lagde kortene på bordet: »Alle, der har arbejdet i en akutmodtagelse, er stødt på alkoholikeren, der kommer ind for 15. gang. Hvor skal vi sende ham hen? Der skal være nogen til at tage hånd om ham, men i dag har vi intet at byde på«.