Hver tredje med skizofreni har metabolisk syndrom

Patienter med skizofreni har så massive somatiske helbredsproblemer, at det fører til en alt for tidlig død.

Hver tredje er overvægtig. Hver femte har forhøjet blodsukker. Og to ud af tre har forhøjet blodtryk og kolesterolværdier.

Hver tredje patient med skizofreni har ligefrem udviklet metabolisk syndrom, en samlet betegnelse for ophobning af flere risikofaktorer for udvikling af hjerte-kar-sygdomme og diabetes.

Det dokumenteres for første gang i et store landsdækkende studie i det Nationale Indikator Projekt (NIP), der offentliggøres i morgen tirsdag.

NIP-Skizofreni har ikke tidligere registreret de forskellige risikofaktorer for metabolisk syndrom på omkring 6000 patienter:

»Vi kendte til problemstillingen, men det er første gang, vi i Danmark kan se den præcise somatiske helbredstilstand blandt patienter med skizofreni. Og det bør få enorm betydning, da det er helt tydeligt, at mange slet ikke er godt nok behandlet for deres ikkepsykiatriske lidelser. Og vi ved, at de dør af det«, siger overlæge Merete Nordentoft, Psykiatrisk Center København og formand for indikatorgruppen i NIP-Skizofreni.

Hun henviser til tidligere undersøgelser, der fastslår, at patienter med skizofreni dør 15-20 år før raske. Fraregnet den øgede hyppighed af selvmord blandt gruppen af psykisk syge.

Overdødeligheden skyldes ifølge Merete Nordentoft først og fremmest, at de i langt højere grad lider af hjerte-kar-sygdomme og diabetes; somatiske lidelser, som rigtig mange af patienterne slet ikke er behandlet - eller velbehandlet - for, da behandlingsindsatsen er koncentreret om den psykiatriske lidelse, mens resten af kroppen glemmes.

»Somatiske lidelser og metabolisk syndrom bliver en kæmpe indsatsområde for os de kommende år«, fastslår ledende overlæge på Odense Universitetshospital Thorkil Sørensen.

Ifølge Merete Nordentoft kræver det mere end lokalt fokus:

»NIP-undersøgelsen indikerer, at vi savner nationale handleplaner for, hvordan psykiatrien og somatikken på dette felt skal foregå - og tænkes langt bedre sammen. Vi psykiatere kan godt sætte en patient i statinbehandling (mod forhøjet kolesterol, red), men det er uforsvarligt, hvis vi foruden den psykiske lidelse også skal behandle diabetes og blodtryk. Det bør ske i et tæt, fastlagt samarbejde med de praktiserende læger, de sociale instanser og i nogle tilfælde de medicinske afdelinger«, siger Merete Nordentoft.

Hendes kollega centerchef for Psykiatrisk Center Glostrup Henrik Lublin er enig:

»Vi mangler en differentieret, handlingsorienteret strategi til at bekæmpe disse somatiske forstyrrelser hos de psykiatriske patienter. Det er der, hvor vi alle som fagfolk synder mest. Ud fra NIP-tallene ved vi nu, hvordan det står til. Målet med de nye indikatorer i NIP-projektet er jo i sidste ende, at det skal redde liv og forbedre den dårlige livstidsforventning, som patienter med skizofreni har«, siger han.

Eksperterne ved fortsat ikke, hvilke af risikofaktorerne der er centrale for overdødeligheden, idet mange elementer som arv og det sociale miljø spiller ind. Tidligere undersøgelser har vist, at der ved skizofreni er en forhøjet risiko for diabetes i sig selv. Altså alene på grund af sygdommen.

Men også den ofte forkerte livsstil blandt de psykisk syge er væsentlig:

»Foruden den manglende behandling for de somatiske lidelser, så er livsstilsintervention helt centralt. Der bør sættes massivt ind med rygestop, kostændringer og fysisk aktivitet, hvis de somatiske lidelser skal bekæmpes«, siger Merete Nordentoft.

Når de fysiologiske målinger for første gang er medtaget i NIP-regi, bør det føre til handling, mener Henrik Lublin:

»Nu får vi et indblik og mulighed for at gøre noget ved i det mindste noget af problemet. Vi må også udvikle metoder til at dokumentere, at vi ikke lader stå til. Disse tal skal afstedkomme en adfærdsændring. Ikke kun hos patienten, men også hos de professionelle«, siger Henrik Lublin.

Når I længe har vidst, at folk med psykiske lidelser også har somatiske lidelser, hvorfor er der så ikke sket mere?

»Det er meget svært at gå fra bevidsthed om - til fokus på. Og fra fokus på - til intervention. Det kræver noget mere. Undersøgelser herhjemme og i udlandet har vist, at vores patienter i meget lavere grad end normalbefolkningen modtager behandling for metaboliske forstyrrelser og kardiovaskulære lidelser. Særligt dyslipidemi og hypertension er særligt underbehandlet«.

Spiller praktiserende læger ikke en rolle?

»Jo. Når jeg taler med eller underviser praktiserende læger, sætter jeg om muligt fokus på problemet. Jeg hører ofte argumentet, at patienterne ikke kommer til dem. Og måske falder disse patienter mellem to stole. Når man spørger psykiaterne, sige de til gengæld ofte, at det er en opgave for almen praksis. Og almen praksis siger ofte modsvarende, at det er psykiaterne selv, der må optage sig opgaven. Taberne bliver patienter med skizofreni. Der skal ske adfærdsændringer blandt læger - både psykiatere og somatikkere - til gavn for patienter«, siger Henrik Lublin.

Læs »Populærest medicin til skizofrene øger vægten mest«

OUH åbner sundhedsklinik på psykiatrisk afdeling

I kampen mod metabolisk syndrom og somatiske lidelser hos psykiatriske patienter vil Psykiatrisk Afdeling på Odense Universitetshospital åbne en sundhedsklinik på selve afdelingen. En praktiserende læge får konsultation en gang om ugen, hvor han kan tilse psykiatriske patienters somatiske livsstilslidelser. Og henvise til patienternes egne læger i nødvendigt omfang:

»Han bliver vores bindeled til somatikken. Vi kalder projektet den integrative psykiatriske afdeling, da vi sætter fokus på metabolisk syndrom hos disse patienter. Det gode ved NIP-projektet er, at det viser os, hvor vi skal rette fokus hen«, siger ledende overlæge Thorkil Sørensen.

PLO: De psykisk syge er sværere at håndtere

»Psykiatriske patienter er sværere at håndtere. De gør ikke altid, som man siger. Desværre. De har ofte en mere usund levevis, er vores erfaring. Og der skal vi sætte ind. Men det skal nok være samlet, både psykiaterne og de praktiserende læger, så vi må finde måder til at animere disse patienter til at blive udredt og følge behandlingsplaner«.

Peter Magnussen, næstformand i Praktiserende Lægers Organisation

Patienter med skizofreni og metabolisk syndrom:

29% vægtøgning grundet antipsykotika

35% forhøjet BMI (body mass index) over 30

59% forøget taljemål

20% forhøjet blodsukker

61% forhøjet triglycerid eller lav HDL (højdensitetslipoprotein)

62% forhøjet blodtryk

32% har på landsplan metabolisk symdrom - defineret som mindst tre af følgende risikofaktorer: Forhøjet BMI, forhøjet taljemål, forhøjet blodsukker, dyslipidæmi, forhøjet blodtryk

Kilde: NIP-skizofreni, national årsrapport, 2011.

Metabolisk syndrom:

Er ingen sygdom, men en samling af forstyrrelser i kroppens omsætning af næringsstoffer (metabolisme).

LI>
Omfatter højt blodtryk, høje insulinværdier, overvægt og høje kolesterolværdier, hvilket øger risikoen for udvikling af diabetes, hjertesygdom i form af angina (hjertekramper) eller myokardieinfarkt (blodprop i hjertet), forsnævrede pulsårer i benene (claudicatio) eller slagtilfælde.
Kombineret øger forstyrrelserne i betydelig grad risikoen for at udvikle livstruende sygdomme.
Metabolisk syndrom er muligt at bremse gennem livsstilsændringer.
Den bagvedliggende årsag til samlingen af risikofaktorer er modstand mod insulinets virkning (insulinresistens). Årsagen hertil er ukendt, men skyldes nok en kombination af arvelige og miljømæssige faktorer.

Kilde: Laegehaandbogen.dk