Hvert akutsygehus skal have en akutlægebil

Hvordan skal det præhospitale beredskab indrettes, når der bliver færre hospitaler, som for mange borgeres vedkommende desuden rykker længere væk?

Det spørgsmål har optaget mange, og nu kommer Lægeforeningen med sit bud på den fremtidige organisering. Udspillet skal diskuteres på Lægemødet den 27.-28. april.

Lægeforeningen ønsker lægernes rolle i det præhospitale styrket og foreslår bl.a.,at der placeres en akutlægebil ved hvert akutsygehus rundt omkring i landet. Under forudsætning af, at bilerne kan dække et område i en radius af 30 km fra hospitalet, vil en sådan ordning dække det meste af landet ind og ikke mindst give gode muligheder for rendezvouskørsel. Det vil sige, at akutlægebilen kører ud og mødes med en ambulance eller akutbil (bemandet med enten reddere eller paramedicinere), således at speciallægebehandlingen kan komme i gang så hurtigt som muligt, i stedet for at man skal vente på, at patienten er blevet transporteret helt ind til hospitalet.

Tilbage i modellen står en række randområder, som ikke dækkes. Her kan akuthelikopterne - hvis forsøgsordningerne med dem gøres permanente - evt. få deres kerneopgave som supplement til og altså ikke erstatning for det kørende beredskab.

I udspillet understreges det, at akutlægebilerne bør bemandes med erfarne anæstesilæger, og at der bør være et tæt samarbejde med det hospital, de er tilknyttet, samt med redderne og paramedicinerne i det præhospitale for slet ikke at tale om AMK-centralen. Den skal ifølge udspillet blive rigtigt skarp til visitation, bl.a. for at sikre, at akutlægebilerne disponeres til de mest kritisk syge og tilskadekomne.

AMK-centralen skal også have mulighed for at rekvirere hjælp fra den psykiatriske udrykningstjeneste, som man i udspillet forestiller sig etableret i de større byer.

Se udspillet i sin helhed på læger.dk under »Lægemøde 2012«.

Læs også lederen i dette nummer.

Lægeforeningen: Det bliver ikke dyrere. Fem spørgsmål til Lægeforeningens formand, Mads Koch Hansen.

1) Lægeforeningen foreslår en akutlægebil pr. akuthospital. Hvad er det, der er så godt ved den model?

Det er en model, som sikrer den nødvendige speciallægedækning overalt i landet. Dertil kommer, at tilknytningen til sygehuset giver de bedste muligheder for at foretage et såkaldt rendezvous, hvor ambulancen mødes med lægebilen på vej mod hospitalet. Det betyder, at det er muligt at indlede en lægelig behandling, allerede mens patienten er på vej mod hospitalet. Lokale forhold kan dog betyde, at bilen i særlige tilfælde placeres bedre et andet sted, men den faglige tilknytning til hospitalet er vigtig.

2) Indebærer modellen en bedre udnyttelse af lægerne i bilerne? Så de f.eks. kan hjælpe til på hospitalet, når de ikke er kaldt ud til ulykker m.m.?

Det ligger i modellen, at arbejdet i lægebilen ligger i en særskilt vagt. Men læger, der kører lægebil, vil typisk også have vagter på akutsygehuset. Det giver gode muligheder for at integrere arbejdet på sygehuset og det præhospitale område på en helt anden måde end i dag. Lægebilen kan støtte beredskabet på sygehuset ved patienttransporter. Det er der gode erfaringer med i Region Hovedstaden.

3) Vi har jo krisetider. Hvor skal pengene komme fra?

Modellen omfatter det samme antal lægebiler, som kører i dag. De er bare bedre geografisk fordelt. Samlet set er modellen ikke dyrere end den, vi har i dag.

4) Er der anæstesilæger nok til alle de akutlægebiler?

Ja.

5) Hvad med den psykiatriske udrykningstjeneste? Psykiaterne er jo overbebyrdede i forvejen?

Der bliver ikke flere psykiatriske patienter, fordi der etableres en udrykningstjeneste. Det er mere et spørgsmål om at møde patienterne på et tidligere tidspunkt og allerede i den akutte situation få tilrettelagt det rette patientforløb. Det er ideen, at beredskabet skal afspejle behovet og tilknyttes de større byer.