Skip to main content

Hvert femte 112-opkald er ”uklart”

Hvert femte sundhedsrelateret opkald til 1-1-2 er svært at afkode og kategorisere, og det kan være afgørende for, om borgerne får den rette hjælp.

Foto: Region Hovedstaden / Thomas Voss
Foto: Region Hovedstaden / Thomas Voss

Klaus Larsen kll@dadl.dk

4. maj 2016
2 min.

Når en borger ringer til 1-1-2 handler det ofte om liv eller død, og hvert minut tæller. Derfor er det vigtigt, at Vagtcentralen hurtigt kan forstå, hvad problemet er, og hvilken hjælp, der vil være mest relevant at sende: Skal det f.eks. være en akutambulance? Med eller uden udrykning? Skal deer også sendes en akutlægebil?

Gråd og panik

Men i mange tilfælde kan Vagtcentralens ansatte have svært ved at høre, hvad en panikslagen, råbende eller grædende egentlig siger og på den baggrund vurdere situationen. En undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed og Region Hovedstadens Præhospitale Virksomhed viser, at det faktisk er tilfældet ved hvert femte opkald.

Figuren viser de 11 vigtigste opkalds-kategorier og summerer derfor ikke til 100 procent. Kilde: Statens Institut for Folkesundhed.

Læge Thea Palsgaard Møller har ledet projektet, som over en toårig periode har analyseret omkring 170.000 opkald til Vagtcentralen i Region Hovedstaden vedrørende livstruende symptomer, ulykker og tilskadekomst.

Analysen viser, at folk især ringer til 1-1-2 om medicinske lidelser, såsom brystsmerter, mavesmerter eller besvimelser, ulykker og forgiftninger.

Ifølge undersøgelsen kategoriserer personalet hvert femte opkald som omhandlende ”uklare problemer”. Og det kan synes af mange, siger Thea Palsgaard Møller. Men et opkald til 1-1-2 er også en yderst kritisk kommunikationssituation, siger hun i en pressemeddelelse:

”For eksempel har borgeren ofte svært ved at forklare, hvad der er sket, eller også er vedkommende i panik eller græder og råber i telefonen. Dertil er der også en del opkald, hvor situationen er så kompleks, at det kan være svært for Vagtcentralens ansatte at vurdere patientens tilstand, når de jo hverken kan se eller undersøge vedkommende”, siger hun.

Tvivl om man gør det rigtige

I de fleste tilfælde bliver der sendt en akutambulance, også når Vagtcentralen er i tvivl om, hvorvidt det er nødvendigt.

”Vagtcentralen tager ingen chancer og sender som regel en akutambulance ud, når de er i tvivl om situationens alvor. Men spørgsmålet er, om det nu også er den rigtige hjælp”, siger Thea Palsgaard Møller.

”Der kunne være tilfælde, hvor det slet ikke var nødvendigt, og i værste fald kunne der være tilfælde, hvor opkaldet i virkeligheden drejede sig om en livskritisk situationen, og hvor man burde have prioriteret anderledes og sendt både en akutambulance og en akutlægebil”.

Et nyt forskningsprojekt skal undersøge, hvordan det går de patienter, hvis opkald har været kategoriseret som ”uklare”. Formålet er at finde ud af, om patienterne har fået den rette hjælp fra starten og dermed også den rette vej ind i hospitalssystemet.