Hvor går grænsen?

Er det skjult markedsføring, når et medicinalfirma og praktiserende læger sammen spørger til og undersøger patienters forbrug af det givne firmas medicin? Spørgsmålet er relevant, men ingen kender det rigtige svar. Især ikke efter industriens etiske nævn, Nævnet for Medicinsk Informationsmateriale (NMI), har stillet en afgørelse i bero i en sag om firmaet Eli Lillys potensfremmer Cialis.

Sagen begyndte sidste år, da praktiserende læge Pia Müller kritiserede firmaet for netop skjult markedsføring, fordi Eli Lilly i samme periode inviterede potentielt rejsningsbesværede mænd til et stort informationsmøde og henvendte sig til praktiserende læger med et tilbud om 100 euro - cirka 750 kroner - for hver patient, lægen fik med i et observationsstudie om patientens erfaringer med Cialis.

NMI vurderede, at det var skjult markedsføring og skrev en bøde ud til Eli Lilly på 15.000 kroner. Så klagede firmaet, og det fik NMI til at sætte afgørelsen i bero. For det viste sig, at Eli Lillys forsøg - og en hel del andre af de forsøg, som virksomheder sætter i gang, efter deres medicin er blevet markedsført og udført med hjælp fra læger - befinder sig i en juridisk gråzone.

Modsat kliniske forsøg skal disse forsøg hverken anmeldes til en videnskabsetisk komité eller til Lægemiddelstyrelsen. De bliver ikke kontrolleret, og der er ingen regler for, hvordan de skal forløbe.

»Det er ikke så meget betalingen til lægen, der er problemet, som selve det, at et sådant studie kan tilskynde lægen til at give medicinen til flere patienter, end vedkommende ellers ville. Og når en behandling så er nødvendig, at lægen så vælger den bestemte medicin [fra det firma, der står for undersøgelsen, red.]. Det synes vi er markedsføringsmæssigt på kanten. Hvor går grænsen for, hvad der er et studie, og hvad der er markedsføring? Det er vi kommet i tvivl om, og den vil vi lade Eli Lilly komme til gode«, siger overlæge Troels Mørk Hansen, der er medlem af NMI.

I forbindelse med Cialis-sagen har Lægemiddelstyrelsen vurderet, at 900 kroner i betaling til en læge for at få patienter med i et studie ikke overskrider nogen grænse, og har ikke tænkt sig at gøre mere.

Men nu får styrelsen et brev fra Lægemiddelindustriforeningen (Lif), der ligesom NMI og Eli Lilly gerne så området reguleret, hvor Lif beder om et møde.

For hvis NMI får ret i, at studier som Eli Lillys Cialis-forsøg er skjult markedsføring, vil det medføre, at industrien overhovedet ikke kan udføre non-interventionsstudier, mener industrien.

Lif ser gerne området reguleret.

»Vi synes, det er uhensigtsmæssigt, at der er den gråzone. Vi vil ikke have, at nogen skal kunne stille spørgsmålstegn ved noget, som firmaerne gør af god tro«, siger vicedirektør i Lif, Jan Hylleberg.

Eli Lillys kommunikationschef Kåre Geil afviser, at der er tale om skjult markedsføring.

»Vi er interesserede i at vide, hvad der sker i den kliniske virkelighed. Vi ønsker at indsamle viden om patienternes erfaring med Cialis i forbindelse med brug, ophør eller skift til andre potensmidler«, siger han.

Kåre Geil afviser også, at firmaet kunne henvende sig direkte til patienterne uden om lægen.

»Så er det ikke den kliniske dagligdag, vi observerer«.

Lif så gerne, at forsøgene blev anmeldt til Lægemiddelstyrelsen, der så kunne overvåge, kontrollere og eventuelt stoppe dem.

Formand for PLO, Michael Dupont, synes, det er helt oplagt, at området bliver reguleret. Han opfordrer medlemmerne til at vurdere de enkelte projekter meget omhyggeligt.

»Hvis de føler en anelse tvivl, så bør de nok ikke gøre det. Man kan også vurdere, om man får noget ud af det, ud over det økonomiske. For jeg vil ikke dømme alle studier ude. Nogle af dem kan man lære noget af. Og man kan også bruge som kriterium, om det pågældende firma har tænkt sig at publicere studiet«, siger han.

I Greve, syd for København, er praktiserende læge Pia Müller stadig »helt vildt stødt« over firmaets fremgangsmåde.

»Jeg synes, det er usmageligt, at man beder praktiserende læger finde patienter, der har impotens, og får de praktiserende læger til at udskrive en bestemt medicin, samtidig med at man hiver borgerne ind til et stort møde, hvor man reelt gør reklame for sit produkt og dermed skaber et behov«, siger hun.

Pia Müllers grænse blev overskredet, da Eli Lilly samtidig holdt det store borgermøde.

»Havde borgermødet ikke været der, havde jeg nok ladet observationsstudiet passere uden yderligere. Men det her lugtede langt væk af skjult markedsføring, og vi kunne ikke lære noget af at deltage i observationsstudiet«, siger hun.