Skip to main content

Hvor meget skal en tjenestemand tåle?

Jesper Brahm, FAS redaktør, j.brahm@dadlnet.dk

5. okt. 2007
3 min.

Det er uanfægteligt, at arbejdsgiveren har ledelsesretten og dermed også retten til at omplacere medarbejderne. Retten er dog ikke uindskrænket, idet der skal være en sammenhæng mellem det tidligere arbejdes indhold, medarbejderens kompetencer og det fremtidige arbejdes indhold. For tjenestemænd er det beskrevet i tjenestemandsregulativets § 12.

Formand for Overlægeforeningen, Erik Kristensen, hvad er baggrunden for sagen?

Erik Kristensen: »Sagen begynder med, at en tjenestemandsansat overlæge i det daværende Frederiksborg Amt efter ti års ansættelse i forbindelse med omlægninger ved regionsdannelsen af arbejdsgiveren pålægges nye arbejdsopgaver uden, at stillingen nedlægges. De nye arbejdsopgaver er hovedsagelig af administrativ art iblandet lidt klinisk arbejde inden for et område, som overlægen aldrig har beskæftiget sig med. Overlægen kan derfor ikke vedligeholde, endsige videreudvikle, sine hidtil erhvervede kliniske kompetencer som speciallæge, og FAS og vi mener derfor, at der er tale om, at stillingen nedlægges, og at den nye stilling ikke er passende for overlægen«. Erik Kristensen fortsætter: »Det centrale i konflikten er altså fortolkningen af tjenemandsregulativets § 12, hvor arbejdsgiveren, nu Region Hovedstaden, fastholder, at stillingen ikke er nedlagt, samt at omlægningen af arbejdsopgaverne er inden for paragraffens rammer. Vi mener derimod, at ændringen i arbejdsforholdene er en klar overtrædelse af aftalen.«

Hvordan ser du på dommen?

»Det glæder mig selvfølgelig, at vi vandt sagen. Og jeg hilser dommen velkommen. Men det væsentlige er at se på dommens præmisser, som jo viser hvilke argumenter, der har vejet tungt i domsafsigelsen. I landsrettens afgørelse indgår, at overlægens pålagte funktioner i stor udstrækning alene er af administrativ art og kun meget lidt klinik uden for overlægens speciale. Dette er i kontrast til overlægens hidtidige funktioner«, siger Erik Kristensen og fortsætter: »men det der står helt centralt er, at funktionsbeskrivelsen af overlægens oprindelige stilling tilsidesættes i de nye arbejdsopgaver, som arbejdsgiveren pålægger overlægen«.

Erik Kristensen slutter: »Landsrettens dom hviler på en helhedsvurdering, men for mig at se er der ingen tvivl om, at netop funktionsbeskrivelsen har været en væsentlig årsag til dommens udfald. Det understreger vigtigheden af, at enhver får en funktionsbeskrivelse ved sin ansættelse. I øvrigt kan Overlægeforeningen med tilfredshed notere sig, at dommens præmisser stor set er identisk med vores argumentation i retten. Man kan dog beklage, at et sådant problem ikke kan klares alene af overenskomstens parter, men kræver en efter min mening unødvendig belastning af det danske retsvæsen«.

Tjenestemandsregulativets § 12

Stk. 1

Inden for sit ansættelsesområde har en tjenestemand pligt til at underkaste sig sådanne forandringer i pågældendes tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed, der ikke ændrer tjenestens karakter, og som ikke medfører, at stillingen ikke længere kan anses for passende for pågældende. I samme omfang kan det pålægges pågældende at overtage en anden stilling.

Stk. 2

En tjenestemand, der er uskikket til at udføre den virksomhed, hvortil den pågældende er antaget, eller hvis stilling inddrages, er pligtig at overtage en anden efter pågældendes uddannelse og helbredstilstand passende stilling under amtet eller en fælleskommunal virksomhed, som amtet er parthaver i, hvis sådan tilbydes.

Tjenestemandsregulativet fastsætter ikke, hvornår der er tale om »en anden passende stilling«

De elementer, som indgår i vurderingen af, om der er tale om en passende stilling, er fx:

  • om ændringen er inden for ansættelsesområdet

  • om der er ændring i ledelsesansvar og budgetansvar

  • om ændringen er inden for pågældendes faglige kompetence/uddannelse

  • om der sker ændring af aflønningen

Tjenestemandsregulativets § 12, stk. 1 om ændring og omplacering kan aldrig bruges som disciplinær sanktion.