Hvorfor er befolkningsundersøgelser så vigtige?

Hvorfor er der nogle mennesker, som lever et langt og sygdomsfrit liv, mens andre ikke gør det? Hvem bliver syge og hvorfor? Befolkningsundersøgelser giver nogle af svarene på disse spørgsmål, og en eventuel forebyggelsesindsats bør baseres på disse svar. Befolkningsundersøgelser er således det bedste grundlag for en målrettet forebyggende indsats. Danmark har en fornem tradition for befolkningsundersøgelser, hvilket fremgår af en række artikler i dette nummer af Ugeskriftet. Baggrunden for denne tradition er muligvis, at Danmark har et veludbygget CPR-system samt landsdækkende registre over sygdomsforekomst og dødsårsager. Ved hjælp af de unikke personnumre er det muligt på personniveau at koble oplysninger om f.eks. livsstil - indsamlet ved befolkningsunder-søgelser - med oplysninger om sygdom og død fra de valide centrale sygdomsregistre.

Befolkningsundersøgelser i Danmark har således - sammen med udenlandske undersøgelser - været med til at afdække risikofaktorer for en række kroniske sygdomme. For 40-50 år siden kendte man ikke de væsentligste årsager til f.eks. isk-æmisk hjertesygdom. Befolkningsundersøgelser har imidlertid rådet bod på dette, og den stigning i forekomsten af hjertesygdom, som i Danmark sås frem til midten af 1970'erne, er nu vendt til et fald.

Befolkningsundersøgelser er som regel observationelle studier, som kan vise, at personer med bestemte risikofaktorer oftere får bestemte sygdomme end personer uden disse risikofaktorer. Fortolkningen af sådanne resultater skal ske med forsigtighed, da mange andre faktorer kan spille ind, og de påviste sammenhænge derfor ikke nødvendigvis er kausale. For det første skal sammenhængen give biologisk mening, hvorfor resultaterne skal fortolkes i lyset af resultater fra klinisk eksperimentelle studier. For det andet bør det tilstræbes at sammenholde resultaterne fra befolkningsstudier med resultaterne fra interventionsstudier. Der er større sandsynlighed for en reel sammenhæng, hvis elimination af den pågældende risikofaktor medfører et fald i sygdomsincidensen. For eksempel viser både observationelle studier og interventionsstudier, at rygning er en risikofaktor for hjertesygdom, og at fysisk inaktivitet er en risikofaktor for type 2-diabetes. Anderledes forholder det sig med indtagelse af vin, hvor der kun eksisterer observationelle studier og derfor ikke er sikkerhed for, at det er vinen i sig selv, som har en gavnlig effekt.

Vi kender efterhånden risikofaktorerne til en række kroniske sygdomme. Er der så grund til at fortsætte med befolkningsundersøgelser, som både er dyre og besværlige at gennemføre? Svaret er ubetinget ja - af flere grunde:

• Befolkningsundersøgelser med overvågning af kendte risikofaktorer kan give det første signal om, at forekomsten af en sygdom vil ændre sig. Man kan sige, at mortaliteten siger noget om fortiden, morbiditeten noget om nutiden, mens risikofaktorer siger noget om fremtiden. Monitorering af risikofaktorer er således vigtig i sundhedsplanlægningen. Eksempelvis kan det forventes, at der vil ske en stigning i antallet af hjerte-kar-sygdomme på grund af øgningen i forekomsten af type 2-diabetes, som er en risikofaktor for hjerte-kar-sygdom, medmindre der sker et fald i andre risikofaktorer for sygdommen.

• Nye sygdomme dukker op. Udbredelsen af disse sygdomme bør belyses ved hjælp af befolkningsundersøgelser for at identificere mulige årsagssammenhænge. Et eksempel er forekomsten af allergi, som har været i kraftig stigning gennem de seneste år uden en entydig forklaring på denne stigning.

• Der er fortsat mange af de kendte kroniske sygdomme (f.eks. mange psykiatriske sygdomme og cancersygdomme), som er ufuldstændig belyst epidemiologisk, og hvor målrettede befolkningsundersøgelser vil kunne belyse mulige årsager til disse tilstande.

Nye problemstillinger kan ikke altid belyses ved hjælp af tidligere indsamlede data, da disse ofte blev indsamlet specifikt med henblik på studier af risikofaktorer til hjerte-kar-sygdom. For at sikre, at vi også i årene fremover har materiale til epidemiologisk grundforskning, er fortsatte befolkningsundersøgelser derfor en nødvendighed. Nye befolkningsundersøgelser skal medinddrage nye faktorer, som der er begrundet mistanke om har en betydning for udvikling af kroniske sygdomme. Befolkningsundersøgelser er dyre, og det er nødvendigt, at de fonde og myndigheder, som bevilger penge til forskning, er visionære og har mod til at foretage investeringer, der især vil vise deres værdi et stykke ud i fremtiden. Historien har vist, hvilke enorme gevinster der er ved et sådant fremsyn. Mange års epidemiologisk grundforskning har banet vejen for vor tids vigtige forebyggelsesindsatser i relation til de store folkesygdomme som hjerte-kar-sygdomme, diabetes og kræft. Det er nu, der skal vises ansvarlighed over for kommende generationer i form af fortsat støtte til gennemførelse af befolkningsundersøgelser.

Korrespondance: Torben Jørgensen , Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Amtssygehuset i Glostrup, DK-2600 Glostrup. E-mail: tojo@glostruphosp.kbhamt.dk

Interessekonflikter: Ingen angivet