Skip to main content

Hvorfor må vi ikke selv vælge speciale?

Lars Igum Rasmussen, lar@dadl.dk

18. mar. 2013
12 min.

»Min historie illustrerer det paradoksale i fireårsreglen«

Patienter med kræft i leveren skal takke reservelæge Michael Sørensen.

I hvert fald hvis de er indlagt på Aarhus Universitetshospital.

Han har skrevet ph.d. og gennem flere år forsket blandt andet i mælkesukkeret galaktose. Et stof, der omsættes i leverceller og særligt optages i kræftceller, der udgår fra leveren.

Derfor er det Michael Sørensens fortjeneste, at lægerne nu bruger et radioaktivt mærket galaktosesporstof til PET/CT-undersøgelser ved levercancer.

Desuden har han udviklet en metode til måling af levervævets funktion med galaktose ved PET/CT. Det kan bruges til en optimeret planlægning af strålebehandlingen af patienter med kræft i leveren.

Det arbejde, som lægerne i Aarhus er de eneste i landet, der behersker, vil formentlig føre til en mere præcis og individualiseret strålebehandlingen, der skader tumoren og skåner leveren mest muligt.

Desuden har han været med til at udvikle verdens første sporstof til PET/CT-undersøgelser af leverens galleproduktion.

»Det første arbejde har været meget lovende. Og nu er vi ved at gennemføre kliniske forsøg. Jeg har været hovedkraften bag at få det til at køre. Nu er andre ved at sætte det op«, siger Michael Sørensen.


Begyndte allerede på studiet

Faktisk begyndte det helt tilbage på medicinstudiet. Her lavede Michael Sørensen forsøg med mus, hvor han undersøgte forskellige sporstoffer for at se, om de kunne bruges til at påvise iltmangel i kræftceller. Iltfattige kræftceller er nemlig mindre modtagelige for strålebehandling.

Samarbejdet med vejlederen gik så godt, at der blev oprettet en ph.d.-stilling til den unge læge, da kandidattitlen var i hus.

Michael Sørensen fik udsættelse fra turnus, så vejen ind i forskningen kunne helliges.

Da ph.d.’en var sikret, ville han fortsætte i forskningssporet. Men først fik han overstået den kliniske basisuddannelse (KBU), der var en erstatning for den gamle turnusordning.

Han begyndte i KBU i efteråret 2008, og dermed blev Michael Sørensen underlagt den fireårsregel, der dikterer, at et hoveduddannelsesforløb skal være påbegyndt senest fire år efter KBU-start. En regel, der skal sikre speciallæger til hele landet i alle specialer hurtigt.

2010, introstilling Onkologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, otte måneder.

2010-2012, gennemfører to introstillinger i øre-næse-hals-medicin på Aalborg Universitetshospital.

2011-2012, har søgt tre hoveduddannelsesforløb i øre-næse-hals-medicin, men ikke i alle regioner pga. familiære forhold. Kom til én samtale, fik ikke stillingen.

2012 november, flytter tilbage til Norge, begynder i hoveduddannelsesforløb på Gjøvik sygehus i Oppland i Norge, får merit for al relevant tjeneste i Danmark. Har medbragt sin danske mand, der blev jurist i 2010.

2013, ville være faldet for fireårsreglen i dette forår.


Sebastian Wijk tog til Sverige: Jeg har fået et fantastisk lægeliv her

»Fireårsreglen er som at skyde sig selv i foden. Man mister det, man ønsker at opnå: Danske speciallæger. Men nu er det jo mere end et halv år siden, jeg begyndte her i Sverige, så den påvirker mig ikke så meget mere. Jeg havde fået job i Sverige, inden jeg blev ramt.

Jeg kunne ikke få et hoveduddannelsesforløb i anæstesi i Danmark, og så viste det sig, at der var flere muligheder herovre i Sverige.

Jeg havde en bred baggrund i kirurgi, anæstesi og akutmedicin, så jeg havde nogle kompetencer, de efterspurgte, da jeg både kan finde ud af at bedøve og drive en akutmodtagelse på et vist niveau. Derfor endte det med at blive et hoveduddannelsesforløb i akutmedicin i stedet – det har vi jo slet ikke i Danmark.

Akutmedicin har vist sig at være et knaldgodt alternativt. Det er også lidt pioneragtigt, og det kan jeg godt lide. Så jeg har nu et spændende hoveduddannelsesforløb og muligheden for stadig at bo i Danmark.

Lige nu er jeg på vagt i akutmodtagelsen i Helsingborg. Jeg er aldrig langt fra Danmark. Også derfor har jeg stadig min lejlighed i Roskilde, og så pendler jeg. Det fungerer fint.

Lægerne her er dygtige, venlige og meget strukturerede omkring uddannelse. Og så er der en helt anden respekt om yngre kolleger, der er f.eks. altid en god tone på afdelingen, sådan er det jo slet ikke i Danmark.

Der er også altid speciallægeresurser til rådighed – døgnet rundt. Det er meget stimulerende, for det giver et bedre læringsmiljø, da der er hjælp af hente. Man skal ikke ringe hjem og vække en eller anden bagvagt på en telefon.

Jeg ved faktisk ikke, om jeg skal tilbage til Danmark. Jeg ser min fremtid her«.

Sebastians Wijk, 40

2008 juli, cand.med., Syddansk Universitet.

2008 september, begynder i KBU, kirurgi og almen medicin på Esbjerg Sygehus.

2009, introstilling i anæstesiologi, Esbjerg Sygehus.

2011-2012, diverse reservelægestilling på Slagelse Sygehus, Køge Sygehus og Regionshospitalet Silkeborg.

2012, søger ca. 20 hoveduddannelsesforløb i anæstesiologi i hele landet. Kun fravalgt to forløb. Kom ikke til samtale.

2012 august, begynder hoveduddannelsesforløb i Region Skåne, Sverige, i akutmedicin.

2012 september, falder for fireårsreglen.

Renee Windfeld tog til Norge: Nu kan jeg jo også tage til Caribien

»Jeg er emigreret. Jeg har fået norsk personnummer og folkeregisteradresse. Jeg er kun skattepligtig i Norge. Jeg har ikke længere dansk telefonnummer eller danske forsikringer. Bilen er solgt. Så snart noget gæld i Danmark er betalt ud, har jeg intet tilbage i Danmark. Ud over venner og familie. Dem vil jeg besøg tre-fire gange om året.

Jeg har meldt mig ud af den danske lægeforening og ind i den norske. Hvorfor betale dobbeltkontingent? Og hvad skal den danske gøre for mig heroppe?

Siden januar har jeg kørt lægevagt her i Mo I Rana (mellem Bodø og Trondheim, red.) med omkring 25.000 mennesker. Der er rigeligt at se til.

Det er akutarbejde, jeg gider ikke praksis. Jeg vil fortsat gerne anæstesiologien, som jeg regner med at få et hoveduddannelsesforløb inden for til efteråret. Men det kan også være, at jeg først tager 3-6 måneder som skibslæge til Caribien. Lyder det ikke skønt? Nu har jeg jo intet tidspres. Jeg kan gøre, hvad jeg har lyst til.

Jeg hygger mig igen i mit lægeliv.

Jeg har også søgt om en svensk autorisation, så den mulighed holdes åben. Men jeg regner med at blive i Norge, jeg er jo begyndt et nyt socialt liv heroppe. Og jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke har lyst til at komme tilbage.

Jeg føler mig landsforvist. Og kommer jeg tilbage, vinder systemet. Det kan være, at jeg ændrer synspunkt med tiden, men nu er jeg her. Her er bedre arbejdsforhold og langt bedre løn. Hvorfor tage hjem?

Jeg faldt for fireårsreglen, fordi jeg ifølge systemet spildte tiden i Norge (tog et år dertil efter KBU, red.). Men jeg fortryder ikke, at jeg fik klinisk hår på brystet og en lægelig oplevelse. Jeg blev også udkonkurreret på forskningsplanet. Og det lægger de slet ikke vægt på i Norge på samme måde. Siger de«.

Renee Windfeld, 33 år

2008 juli, cand.med., Syddansk Universitet.

2008 september, begynder i KBU i intern medicin og almen praksis.

2009-2010, arbejder et år i Skjervøy i det nordlige Norge i almen praksis. Bliver godskrevet som introstilling i almen medicin.

2011 november, introstilling i anæstesiologi på Kolding Sygehus.

2012 efterår, søger de 27 hoveduddannelsesstillinger til anæstesiologi i hele landet. 99 ansøgere. Ingen samtaler.

2012 september, falder for fireårsreglen.

2013 januar, begyndte i lægevagt i Mo I Rana i det nordlige Norge med henblik på et hoveduddannelsesforløb i anæstesiologi på længere sigt i Norge.



Efter KBU lykkedes det Michael Sørensen at få et treårigt post.doc.-stipendium fra Det Frie Forskningsråd, så han kunne fortsætte sin lovende forskning.

»Det var jo en anerkendelse af mit arbejde, at jeg kom i betragtning. Det kræver et pænt CV«, siger Michael Sørensen.


Fireårsregel kunne blive et problem

Han vidste godt, at fireårsreglen på længere sigt kunne blive et problem. Men han sad med forskning, der kunne få afgørende betydning for patienter med levercancer. Og finansieringen var i hus.

For Michael Sørensen fik det dog alvorlige følger. Den 1. november 2012 faldt han officielt for fireårsreglen:

»Jeg synes, at min historie illustrerer det paradoksale i fireårsreglen. På den ene side vil man gerne have yngre læger ind i forskningen. Man poster penge i ph.d.-forløb og i mit tilfælde også i en post.doc-stilling. Universiteterne og forskningsrådene har fokus på læger som mig. Vi skaber ny viden, som vi bliver eksperter i, og som kommer patienterne til gode. På den anden side betaler jeg nu prisen, for jeg skulle i stedet have sagt farvel og tak til forskningen efter min ph.d. og være gået den slagne vej. Så var jeg ikke faldet for fireårsregelen«, siger Michael Sørensen og fortsætter:

»De af os, der vil udvikle vores talent i forskningen, må så ikke blive speciallæger. Men hvorfor er det, at vi skal skelne mellem klinikere og forskere? Hvorfor må vi ikke følge begge spor?«


Vil nu tage introstilling

Michael Sørensen begynder i en introstilling i medicinsk gastroenterologi og hepatologi til sommer.

Det må han gerne, selvom han officielt er faldet for fireårsregel. Det er hoveduddannelsesforløbet, som Michael Sørensen er forhindret i at søge. Hvis han ikke får en dispensation.

Den unge læge overvejer, om noget af hans forskning kan konverteres og skrives sammen til en doktordisputats. Det, som andre læger bruger hele lægeliv og ufatteligt mange år på, skal Michael Sørensen nu forsøge at presse ud af sin gamle forskning. En disputats kan nemlig give tre års dispensation fra fireårsreglen.

Egentlig har Michael Sørensen slet ikke lyst til den slags krumspring for at blive speciallæge:

»Jeg har altid tænkt, at jeg skulle skrive en disputats. Tanken var, at min post.doc skulle generere viden og hypoteser, som jeg siden skulle arbejde med. Jeg er gået efter god relevant forskning, ikke efter at konvertere det til en disputats hurtigst muligt, fordi en regel siger, at jeg ikke må blive speciallæge. Men nu må jeg så se, om jeg kan samle det og skrive det sammen i løbet af min introstilling«, siger Michael Sørensen.


Vidste han ville blive ramt

Da Michael Sørensen begyndte sin post.doc.-stilling, vidste han, at de tre år ikke ville udløse en dispensation i Sundhedsstyrelsen.

Han vidste, at han dermed ville blive ramt af fireårsreglen. Alligevel fortsatte han forskningskarrieren med fuldt overlæg:

»Jeg har lidt den holdning, at det skal de ikke bestemme. Når jeg har lyst til at forske, når førende eksperter og Det Frie Forskningsråd ser potentiale i mig og vil give mig penge til forskning, så må jeg træde til. Og så tage konsekvensen. Det kan så være, at jeg på et tidspunkt må tage til Sverige eller Norge for at blive speciallæge. Og så kan det jo være, at jeg etablerer mig der«.

Michael Sørensen, 36 år

2005 januar, cand.med., Aarhus Universitet . Derfor oprindelig underlagt den gamle turnusordning.

2005-2008, udsætter turnus og gennemfører ph.d.-forløb.

2008 august, overgår til ny KBU-ordning, da turnus afskaffes. Dermed underlagt fireårsreglen. Gennemfører KBU, kirurgi og almen medicin, Aarhus.

2009-2012, får et treårigt post.doc.-stipendiat fra Det Frie Forskningsråd/Rådet for Sundhed og Sygdom.

2012 november, falder for fireårsreglen, da han er færdig med post.doc.-stipendiatet, der som udgangspunkt ikke giver dispensation.

2013, begynder introstilling til sommer og håber, at noget af al forskningen kan omskrives til en doktordisputats, da det kan give tre års dispensation fra fireårsreglen.

Har skrevet 27 artikler, 13 bogkapitler/oversigtsartikler, medredaktør af en bog om funktionel billeddannelse af leveren, planlagt kongresser, vejledt studerende, været reviewer på førende tidsskrifter m.m.

Kunne godt tænke sig en speciallægeuddannelse i medicinsk gastroenterologi. Det er ikke længere muligt pga. fireårsreglen.



Nicolas Hansen arbejder fortsat i Danmark: Jeg manglede et ikkeobligatorisk kursus

»Jeg er rodfæstet i hovedstaden. Er det så mærkeligt, at jeg ikke vil drage væk fra alt, hvad jeg har, i de næste fire år? Kunne du forestille dig, at man sagde til en jurist, at han skulle tage til Nordjylland, hvis han ville være advokat? Nej, vel. Derfor søgte jeg også kun hoveduddannelse i øst.

Psykiatriens blanding af medicin og kommunikation fangede mig allerede under studiet. Man ser en anden side af tilværelsen og patienterne. Og så er det et fag i rivende udvikling, forsknings- og behandlingsmæssigt.

Mine fire år udløb den 1. marts. Men jeg er så heldig, at ledelsen gerne vil beholde mig ved centret (Psykiatrisk Center Nordsjælland, red.), og det er jeg glad for. Jeg har været her siden min KBU-tid.

Nu har jeg fået en stilling som afdelingsleder i de næste 18 måneder, som jeg er glad for, og som jeg eventuelt kan få meritoverført, hvis jeg ender med at tage til Norge eller Sverige.

Jeg har været med i lommebogsudvalget, der nedgrifler gode råd til kolleger, har undervist de nystartende i hjertestopsprocedure, været den uddannelsesansvarlige yngre læge på centret, tillidsrepræsentant, taget mig af de medicinstuderende og gennemført obligatoriske kurser.

Jeg er ved at skrive en dispensationsansøgning, så jeg kan søge hoveduddannelsesforløb til maj.

Jeg har fået at vide, at der overordnet set er to grunde til, at jeg ikke fik et hoveduddannelsesforløb. For det første er jeg i konkurrence med folk, der har en ganske betydelig erfaring på CV’et – de gamle turnuslæger. Derudover kom der to, der havde en ph.d. og blev prioriteret. Og jeg har ikke forsket. Desuden fik jeg at vide, at jeg manglede et ikkeobligatorisk specialespecifikt introkursus i psykiatri. Man forventer åbenbart, at man har det – selvom det ikke er obligatorisk«.

Nicolas Hansen, 30 år

2009 januar, cand.med., Københavns Universitet.

2009 marts, begynder i KBU i kardiologi/endokrinologi på Hillerød Hospital og psykiatri på Psykiatrisk Center Nordsjælland.

2010, introstilling i kardiologi på Herlev Hospital.

2011, introstilling i psykiatri, Psykiatrisk Center Nordsjælland.

2012, førstereservelæge på åben akutmodtagelse, Psykiatrisk Center Nordsjælland.

2012-2013, har søgt otte hoveduddannelsesforløb ud af ti i psykiatrien i Region Øst. Har fravalgt forløb i de øvrige regioner. Kom til samtalen, men fik ikke et hoveduddannelsesforløb.

Svanhild Hansen tog til Norge: Hvorfor vil Danmark af med os?

»Jeg fortryder ikke det valg, som jeg har taget, da jeg i Norge oplever, at jeg får opbygget en bredere kompetence, jeg har mere tid sammen med familien, og jeg er fri for det pres, der fik mig til at sidde oppe om nætterne for at skrive forskningsprojekter og den slags.

Det er helt sikkert, at det er på grund af fireårsreglen, at jeg er flyttet fra Danmark. Jeg er oprindelig norsk, men dansk gift og var bosat i Danmark i 12,5 år. Jeg trivedes meget godt på Øre-næse-hals-afdelingen på Aalborg Universitetshospital, hvor jeg fik god introduktion til faget.

Jeg vil være øre-næse-hals-læge og har deltaget i specialerelevante møder regionalt, nationalt og internationalt. Selvom jeg var kvalificeret til hoveduddannelsen, kom jeg ikke i betragtning før sidste gang, hvor jeg blev indkaldt til interview, men ikke fik stillingen.

Jeg har gennem hele forløbet konkurreret med læger med flere års klinisk erfaring end mig, noget jeg jo ikke kan gøre noget ved.

Da jeg i sommerferien kunne se, hvor det bar hen, begyndte jeg at søge i Norge. Jeg måtte vurdere, hvad jeg ville acceptere af pendlerforhold, løn og uddannelsessituation. Jeg fandt ud af, at for min familie og mig var forholdene bedre i Norge.

Min mand blev jurist i 2010 og har på grund af finanskrisen haft svært ved at finde job, så vores økonomi har hvilet på min indkomst. Kort efter vi kom til Norge, fik han også job.

Jeg har oplevet fireårsreglen som et urimeligt pres.

En regel, der sætter sådanne begrænsninger er jo en indirekte landsforvisning af læger so