Skip to main content

Hvorfor vaccinerer vi børn mod infektionssygdomme?

Birthe Høgh

2. nov. 2005
4 min.

Vaccination er den mest effektive måde at forebygge infek- tionssygdomme på. Et eksempel på, at denne strategi kan lykkes på globalt plan, er vaccination mod kopper, der siden 1980 har været fuldstændig udryddet. Europa er blevet erklæret poliofrit i juni 2002, og WHO forventer, at Europa bliver mæslingefrit 2010. Det sidstnævnte kræver, at også vi i Danmark har en optimal tilslutning til MFR-vaccinationen.

Tilslutningen til børnevaccinationsprogrammet i Danmark er generelt god, men MFR-vaccinen har været i miskredit, fordi tidsmæssige sammenfald mellem vaccination og erkendelse af alvorlige sygdomme, bl.a. autisme, i mediedebatter er blevet udlagt som kausale sammenhænge. Dette er dog blevet tilbagevist senest af Madsen et al i et dansk studie (1). Høj vaccinationsdækning kan kun opnås og fastholdes ved fortsat information, som sagligt imødegår anklager mod vaccinationen. Sundhedsmyndighederne, de praktiserende læger og sundhedsplejerskerne har her et betydeligt ansvar.

Glismann et al beskriver i dette nummer af Ugeskriftet, hvordan der efter import af et tilfælde af mæslinger i 2002 efterfølgende blev anmeldt 24 tilfælde af mæslinger i Danmark, hvoraf 16 var hos uvaccinerede (2). Ifølge anbefalingerne burde disse børn have været vaccineret.

Glismann beskriver også i dette nummer af Ugeskriftet, at så længe MFR-vaccinationsdækningen ikke er på mindst 95%, vil der kunne opstå epidemier, og der er en alvorlig risiko for, at de modtagelige vil være rykket opad i aldersfordeling med deraf følgende øget risiko for alvorlige komplikationer (3). Det beskrevne udbrud af mæslinger i Danmark i 2002 kostede ikke dødsfald, men en mæslingeepidemi i det sydlige Italien i 2002 havde estimeret 24.000 tilfælde, og der blev rapporteret om tre dødsfald, 13 patienter med encephalitis, og 63 patienter var indlagt med nedre luftvejskomplikationer.

Lars Folmer Hansen meddeler i dette nummer af Ugeskriftet resultatet af en spørgeskemaundersøgelse udført i Roskilde Amt af forældres viden om mæslinger, fåresyge og røde hunde (4). Undersøgelsen viste, at viden om selve sygdommene ikke påvirkede forældrenes beslutning om, hvorvidt barnet skulle vaccineres eller ej. Der var derimod signifikant flere i den vaccinerede gruppe, der angav lægens holdning til vaccination som værende positiv. Lægen var den vigtigste informationskilde for 69% af forældrene. Dette viser tydeligt, at lægens holdning til vaccination har meget stor betydning.

I de fattigste dele af verden kender forældrene konsekvenserne af infektionssygdomme, og i visse områder er det stadig op mod 20% af børnene, der dør, inden de fylder fem år. I vores del af verden har vi gode sociale og økonomiske vilkår, og vi har haft vaccinationsprogrammer så længe, at mange forældre (og læger) ikke kender til de alvorlige følger, sygdommene kan have.

Vaccination i Danmark er frivillig, og familiernes ønske om aktivt at fravælge vaccinationer til deres børn skal respekteres, men det er lægens pligt at sikre, at forældrene har et sagligt beslutningsgrundlag.

De danske sundhedsmyndigheder har været meget forsigtige med at indføre nye vacciner i børnevaccinationsprogrammet. Som det sidste land i Europa indførte Danmark i 1987 mæslingevaccination i børnevaccinationsprogrammet, efter at den have været anvendt i USA siden 1963 og i mange af landene omkring os siden slutningen af 1960'erne.

Vacciner kan som andre lægemidler medføre bivirkninger i varierende grad. Men antallet af og alvoren af bivirkningerne ved vaccinationer er langt mindre end de komplikationer, som selve sygdommene kan give. For MFR-vaccinens vedkommende taler en beregning over forebyggede komplikationer efter mæslinger, fåresyge og røde hunde versus komplikationer ved MFR-vaccinationen i perioden 1987-1993 med 900.000 vaccinationer sit tydelige sprog: uden vaccination i denne periode ville 45 børn være døde, og 210 børn have fået varige men (5).

WHO anbefalede i 1997, at alle lande inkluderede vaccination mod hepatitis B i børnevaccinationsprogrammet. Danmark er et af de få lande i Europa, der endnu ikke har fulgt WHO's anbefaling. Sundhedsstyrelsen har iværksat en medicinsk teknologivurdering til at belyse, om hepatitis B-vaccination bør indføres som en del af børnevaccinationsprogrammet. Resultatet af denne undersøgelse forventes at foreligge i 2003.

Yderligere undersøgelser, der kan danne grundlag for beslutning om, hvorvidt vaccination mod skoldkopper, meningokok C, pneumokokker og evt. andre sygdomme skal indføres i det danske børnevaccinationsprogram, imødeses i de kommende år.

Ud over forebyggelse af sygdom og død er formålet med børnevaccinationsprogrammet at eliminere sygdommene for på længere sigt at overflødiggøre vaccination mod dem. Vi har et specielt stort ansvar for at få vaccineret imod de sygdomme, vi kan eliminere inden for en overskuelig årrække, bl.a. mæslinger. Danmark var det sidste land i Europa, hvor man indførte mæslingevaccination, lad os blive et af de første lande i Europa, der bliver mæslingefrit!


Referencer

  1. Madsen KM, Hviid A, Vestergaard M, Schendel D, Wohlfahrt J, Thorsen P et al. A population-based study of measles, mumps, and rubella vaccination and autism. N Engl J Med 2002; 347: 1477-82.
  2. Glismann SO, Christiansen AH, Østergaard E, Hamburger H. Et udbrud af mæslinger i Nordjylland. Ugeskr Læger 2002; 164: 5753-6.
  3. Glismann SO. Risiko for mæslingeepidemi i Danmark. Ugeskr Læger 2002; 164: 5745-7.
  4. Hansen LF. Viden om mæslinger, fåresyge og røde hunde hos forældre i Roskilde Amt. Ugeskr Læger 2002; 164: 5748-52.
  5. Rønne T, Plesner AM. MFR-vaccinationsprogrammet. EPI-NYT 1996; nr. 1/2.