I Aalborg er de studerende ude som læge fra 7. semester

Forude venter fire semestre med udelukkende klinik og dertil hørende undervisning, som alt sammen foregår på et af regionens hospitaler eller i almen praksis. Der er ingen forelæsninger på universitetet eller fredagsbar, men dagligt fremmøde til morgenkonference, hvorefter de er med i ambulatoriet, til stuegang, middagskonference og operationer, inden der frem til kl. 16 er teoretisk undervisning, der matcher formiddagens patienter.

De skal også arbejde om aftenen og i weekenden for at stifte bekendtskab med det, man møder som læge udenfor almindelig arbejdstid.

Sådan ser skemaet ud de næste to år, inden de skal i gang med forskningssemesteret og det afsluttende semester med speciale og den afsluttende embedseksamen i almen praksis.

»Vi skal aktivere deres viden«

Mette og Christian har fået en blød start. Var de begyndt på Ortopædkirurgisk Afdeling, ville de fra første dag have stået i forreste linje i skadestuen. Men tidligst i næste uge er det Mette og Christian, der skal være forvagt.

»Man bliver selvfølgelig lidt nervøs ved tanken. Men vi står jo ikke alene med patienten. Der er altid en mellemvagt eller en anden ung læge, vi vil kunne trække på.

Jeg ser det som en stor mulighed for at få lært en masse, fordi det er mig, der får hænder på patienten som den første«, siger Mette Krabsmark Borbjerg.

Christian Bisp Sørensen når at nikke, inden Stig Andersen, ledende overlæge og studiekoordinator på kandidatuddannelsen i medicin ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet, skynder sig at indskyde:

»Vores studerende træffer ikke selvstændige beslutninger – der er altid en læge inde over, inden patienten forlader os. Men de er i forreste linje, og det er de trænet til at være. Og fordi de er her i så lang tid, lærer vi dem at kende og ved derfor, hvad de kan mestre«.

Hvorfor skal de kastes ud på dybt vand så tidligt – tre år inden kandidaten er i hus?

»Ja, det er at blive kastet ud. Men de har en faldskærm over sig i form af den bootcamp, de har gennemgået i ugen forud for, de tager hul på kandidaten. [I simulationslaboratoriet øver de sig bl.a. i at håndtere den akutte patient: at suturere, anlægge venflon, foretage a-punktur og hjerte-lunge-redning samt at være teamleder i akutte situationer, red.].

Og sikkerhedsnettet under dem er deres bachelor. De er ikke blanke, men besidder en stor viden. De ved det bare ikke altid, og vores opgave er at bistå dem med at aktivere deres viden i klinikken«, siger Stig Andersen, der har været en af pionererne bag udviklingen af den nordjyske lægeuddannelse, der modtog de første 50 studerende i 2010 og lukkede 179 ind ved den seneste optagelsesrunde.

»Jeg har respekt for, at vi har forskellige lægeskoler. Nogle lærer bedst ved at læse sig til svarene i tykke bøger for derpå at gå ud og finde ud af, hvilke spørgsmål de skal besvare.

Hos os hylder vi princippet om, at de studerende ved hele tiden at se patienter finder ind til, hvilke spørgsmål de skal se at få besvaret og så læse op på det undervejs.

Den anatomibog, de f.eks. på Aarhus Universitet læser på ét semester på bachelordelen, bruger vores studerende seks semestre på at komme igennem, fordi den læses i takt med de patienter, de præsenteres for. Så myten om, at de studerende i Aalborg lærer mindre anatomi end i Aarhus, er netop blot en myte.

Derudover er der meget tavs læring i klinikken. Læring, ingen kan læse sig til. Ved at være vidne til færdige lægers måder at gøre tingene på kan de studerende lade sig inspirere af at se, hvad der virker, og hvad der ikke gør«.

#GALLERY

Læring drevet af nysgerrighed

For Christian Bisp Sørensen har den megen klinik under uddannelse været af betydning for valg af lægeskole.

»Det, at vi hurtigt får mulighed for at omsætte vores teoretiske viden i klinisk praksis, er fremmende for læringen.

Vi kan trække på vores rutine i at forholde os til og kommunikere med patienterne. En rutine, vi har opbygget på bachelordelen, og som betyder, at vi nu kan koncentrere os om mere indholdsmæssige ting.

Det er meget udbytterigt, at det er patienterne og ikke bøgerne, der er vores pensum. Læringen bliver drevet af nysgerrighed, og det gør det håndgribeligt, hvad vi skal læse på, når vi kommer hjem.

Jo mere virkelighedsnært vores funktion bliver, jo højere bliver vores læringskurve.

Indtil videre skifter min sindstilstand dog mellem, at jeg føler mig ret godt med, til at jeg ikke synes, jeg ved noget som helst. Men der er altid nogen til at samle én op«, siger Christian Bisp Sørensen.

For Mette Krabsmark Borbjerg, der kommer fra Herning, har den megen klinik været afgørende for, at det blev Aalborg Universitet, der fik førsteprioritet, da hun søgte ind på medicinstudiet.

»I første omgang var det selvfølgelig bachelordelen, jeg interesserede mig for. Men da jeg kunne læse mig til, at hovedparten af kandidaten er ren klinik, var der ingen tvivl.

Det er sådan, jeg lærer bedst.

Og nej, jeg har ikke haft søvnløse nætter over at skulle se patienter hver dag. Jeg har snarere haft tanker om, hvordan vi mon vil blive modtaget blandt lægerne.

Her til morgen talte jeg med en læge uddannet på Københavns Universitet. Hun var positivt overrasket over vores kliniske færdigheder efter bare seks semestre. Det luner, når vi til tider må høre på, at vi nok ikke kan lige så meget som de studerende på de andre universiteter.

Under middagskonferencen får vi mulighed for at stille spørgsmål til lægerne om de patienter, vi har set, og i caseundervisningen om eftermiddagen får vi tildelt hver vores patient, vi skal arbejde med og stille spørgsmål til. Og når jeg kommer hjem, læser jeg op på den teori, der er relevant i forhold til de patienter, jeg har haft i løbet af dagen«.

»I gjorde det godt«

Tilbage på stuen, hvor Mette og Christian skal udrede den 74-årige kvindes sygehistorie.

»Mange af de spørgsmål, vi nu vil stille dig, har du sikkert svaret på før«, indleder Christian samtalen med kvinden, der beredvilligt har stillet sig til rådighed for de to kommende læger i de næste 25 minutter.

Det viser sig, at kvinden bor alene og hidtil nu selv har kunnet bevæge sig fra sin stuelejlighed og hen til Fakta for at købe ind.

Hun har også gået længere ture ved hjælp af sin rollator, hvilket Christian og Mette efterfølgende sammenfatter som gode tegn.

Kvinden er tidligere opereret for lungekræft og bedyrer, at hun lige er holdt op med at ryge.

Nej, stoffer har hun aldrig indtaget, men det bliver til et par glas vin cirka 4-5 gange ugentligt, når naboen er på besøg.

»Det lyder hyggeligt«, siger Mette, der også spørger, om kvinden kan have svært ved at huske.

»Ja, nogle gange glemmer jeg navne, og hvem jeg har fortalt hvad til – det går jeg ikke og husker på. Jeg vil jo bare gerne fortælle, når der kommer nogen forbi«.

Christian og Mette undersøger kvinden på skift.

»Du får den helt store undersøgelse i dag«, lyder det fra Christian, da de begge – efter at have lyttet på kvindens lunger – også begge mærker på en hævet lymfeknude på halsen.

Da de er færdige, giver de kvinden hånd og takker for, at de har måttet få lov til at undersøge hende.

»Udfordringen er at foretage en flydende anamneseoptagelse, hvor det bliver en samtale snarere end en gennemgang af en lang række punkter«, siger Christian under den efterfølgende evaluering.

»Men I gjorde det godt – det var en rigtig god anamneseoptagelse, hvor I kom rundt om det væsentlige«, siger hoveduddannelseslæge Abdulatif Azizov, der har stået i baggrunden under anamneseoptagelsen og den objektive undersøgelse af den kvindelige patient.

»Der skal vel ikke faldudredning til?«, spørger Mette. Det får hun ret i.

Til gengæld vil både hun og Christian gerne have, at Abdulatif Azizov også lytter på kvinden.

»Så vi kan være sikre på, at vi har hørt rigtigt«, siger Mette, inden hun og Christian skal i gang med at skrive journal.

En god investering

Under det første år på kandidatdelen kommer de studerende rundt på tre medicinske afdelinger – 18 uger i alt – og et tilsvarende antal uger fordelt på Ortopædkirurgisk og Anæstesiologisk Afdeling, almen praksis og f.eks. yderligere Onkologisk og Urologisk Afdeling.

På kandidatens andet år er der 30 ugers klinik, hvilket samlet resulterer i 66 ugers klinik samt lidt ekstra i almen praksis.

Dermed er Aalborg Universitets lægeuddannelse den med den største mængde klinik (se boks).

Af en endnu ikke offentliggjort landsdækkende studieundersøgelse fra Foreningen af Danske Lægestuderende (FADL) fremgår det, at 86 procent af de kandidatstuderende på AAU er tilfredse eller meget tilfredse med deres klinikophold, men af forslag til forbedringer nævnes, at man savner tid til bl.a at læse.

»Det er vi opmærksomme på. Der er fag, hvor der er mere teori, og her vil vi tilbyde, at de på skift kan få tid til at læse om formiddagen. Det bliver vi nødt til for at give dem lidt luft.

Faktisk er der undersøgelser, der viser, at den problembaserede læringstilgang [PBL, red.], vi anvender her på universitetet, hvor den studerende selv skal lede læringsprocessen, er den læringsmetode, hvor man bruger mest tid på at læse«, siger Stig Andersen, der har en etårig uddannelse fra York Hull Medical School i postgraduat medicinsk pædagogik.

Direkte henvendt til Mette Krabsmark Borbjerg og Christian Bisp Sørensen siger Stig Andersen med smil i stemmen:

»De kræfter, vi lægger i at lære jer op, får vi igen. Kun tre af kandidaterne fra i sommer er kommet i KBU-forløb uden for vores region. Så når I om mindre end tre år står med kandidatbeviset i hånden, kan I det, I skal kunne.

Under jeres ophold på afdelingerne skal I gå fra være active observer til i første omgang at være actor in rehearsal og dernæst actor in performance.

Så det er bare om at komme i gang«!