I er ikke åbne nok for forandringer

Efter en lang og diplomatisk ministertale, som ministertaler er flest, med antydninger og pæne formuleringer, afsluttede Lars Løkke Rasmussen med et overraskende svirp til Lægeforeningen.

»Betonlæger!«, sagde han ikke.

Lars Løkke Rasmussen lagde klar afstand til Lægeforeningens afvisende holdning over for et forslag fra en arbejdsgruppe i Indenrigs- og Sundheds-ministeriet om at inddele sundhedsvæsenet i to driftsherrer, én for almen praksis under kommunerne og én for sygehusene under amterne.

»Der vil under alle omstændigheder skulle ske forandringer i sundhedsvæsenets vilkår i den kommende tid, når vi får betænkningen fra Strukturkommissionen. Jeg har pålagt mig selv en slags mundkurv om den overordnede organisering indtil da. Men jeg vil gerne opfordre lægerne til at gå ind i debatten om fremtidens sundhedsvæsen - og med et mere åbent sind end jeg hørte i formandens tale!

Det kan undre mig, at lægerne på forhånd har meldt sig ud af diskussionen om organisatoriske ændringer, uden at vi kender billedet på den fremtidige politisk-administrative struktur.

Det kan også undre mig, at der argumenteres så hårdt på det relativt dårlige oplysningsniveau, vi har nu på vigtigheden af, at det hele er forankret hos den samme myndighed. Det lyder næsten som noget, der kunne udvikles til et argument for, at almen praksis burde være forankret i et egentligt ansættelsesforhold under amtskommunerne for at sikre en tilstrækkelig sammenhæng i opgaveløsningen. I skal turde udfordre fortidens rutiner«, udtalte Lars Løkke Rasmussen.

»Lægerne har ikke meldt sig ud af debatten om fremtidens sundhedsvæsen. Fra talerstolen prøvede jeg at melde os ind i debatten«, replicerede Jesper Poulsen, og i sin fremstrakte hånd til Lars Løkke Rasmussen havde han den ny pjece »Ét sammenhængende sygehusvæsen«, Lægeforeningens og søjlernes samlede udspil i debatten om sundhedsvæsenets struktur. Se "Et stort nej til minihospitaler".

Transpiration

Transparans - et nyt modeord i sundhedsvæsenet? - optog en stor del af indenrigs- og sundhedsministeren tale. Mere åbenhed, mere offentlighed - mere transparans, det optager ministeren meget, for det kan være vejen mod bedre kvalitet.

»Vi er i fuld gang med at udvikle en landsdækkende kvalitetsmodel for sundhedsvæsenet. Målet er i første omgang, at sygehusene bliver omfattet af kvalitetsstandarder. Fx standarder for sygehusenes håndtering af patientsikkerhed, sammenhængende patientforløb og kvalitetsstyring.

Man vil blive målt på sine gerninger. Det er hensigten, at der løbende skal gennemføres og offentliggøres målinger af kvaliteten.

Alle sammenlignelige afdelinger og institutioner bør omfattes af de samme krav og målbare indikatorer. Og alle sygehusene skal kunne leve op til kravene fra en international akkrediteringsorganisation.

Jeg er overbevist om, at denne nye åbenhed bliver en helt afgørende katalysator for kvalitetsudviklingen i de kommende år.

Fundamentet skal være relevante krav, præcise målinger og pædagogisk formidling af data.

Målet med gennemsigtighed er, at man kan måle sig med de andre - helst de bedste - og lokalt tage gamle instrukser, vaner og arbejdsgange op til revision.

Det er det, jeg forstår ved centralt overblik og decentral handling«, sagde ministeren og rundede emnet om kvalitet gennem åbenhed af med at sige, at »transparans kræver transpiration«.

Økonomisk incitament

Mere synlige økonomiske incitamenter for at få et mere effektivt sundhedsvæsen, var Lars Løkke Rasmussen også fokuseret på, og han nævnte den såkaldte »Løkkepose« med de 1,5 mia. kroner til ventelistepatienter som et godt eksempel.

»1½ mia. kroner puljen har krævet en hurtig omstilling til et betydeligt hø-jere aktivitetsniveau. (...) Aktivitetsbase-ret finansiering virker altså. Fokus er nu at fastholde et højt aktivitetsniveau. Derfor er en ændring af det nuværende bevillingssystem et centralt element i forhandlingerne med amterne om næste års økonomi«, udtalte ministeren.

De stadigt stigende medicinudgifter optog også indenrigs- og sundhedsministeren, og derfor er øget rationel lægemiddelordination er område, som Lars Løkke Rasmussen vil prioritere i den kommende tid.

Som et værktøj til at begrænse medicinudgifterne fremhævede han dataprogrammet OrdiPrax.

»OrdiPrax er et program, som gør den enkelte læge i stand til at benchmarke sin ordinationspraksis i forhold til andre læger i amtet eller i hele landet. Lægemiddelstyrelsen har opgjort det samlede besparelsespotentiale for patienterne og det offentlige til næsten 400 mio. kroner, hvis lægerne i hvert amt ordinerede på samme måde, som i det amt, hvor behandlingsprisen er lavest. Patienternes andel heraf udgør ca. 130 mio. kroner. Jeg synes, at det er en gevinst, I har en forpligtelse til at prøve at nå, så disse penge kan bruges til andre formål i sundhedsvæsenet. I det hele taget synes jeg, at det er tankevækkende, at der er så store forskelle. Jeg vil endnu en gang minde om, at lægerne har et stort medansvar for udviklingen i sundhedsudgifterne. Et ansvar regeringen vil holde jer fast på!«, sagde Lars Løkke Rasmussen.