I gang med drømmestudiet

I strålende solskinsvejr sidder tre nye studerende på Panum Instituttets terrasse bænket med hver sin cola. De har netop været til deres første rigtige forelæsning - medicinsk kemi - i et »udsolgt« LU-auditorium og har takket ja til en snak med UfL om deres nye tilværelse som lægestuderende.

Anders Krantz 20 år, Signe Mogensen 21 år og Sven Tarras-Wahlberg 19 år går på samme hold. Og for dem alle gælder, at medicinstudiet har været deres helt store ønske i rigtig mange år.

Anders: »Jeg havde helt ærligt en klump i halsen, da dekanen sagde goddag til os. For mig har det været en lang kamp at holde karaktererne i både folkeskolen og i gymnasiet, så jeg kunne klare optagelseskravet. Nu sad jeg der endelig som lægestuderende.«

Signe: »Der kan da være noget om, at der ligger meget i ordet lægestuderende, men det er vel en uddannelse som så mange andre.«

Sven: »For mig er det opfyldelsen af et ønske, jeg har haft i mange år. Jeg lider af en medfødt sygdom, som jævnligt kræver behandling på et sygehus, så jeg har som patient fået et godt indtryk af lægefaget, som jeg finder meget fascinerende. Min far er også læge i Sverige.«

Anders: »Nu er det jo ikke sikkert, at det lige går sådan, men jeg kunne godt tænke mig at blive anæstesilæge. Det er et område, der især interesserer mig.«

Anders har også familiemæssige traditioner inden for lægegerningen, mens Signe bare har ønsket at blive læge igennem snart mange år.

»Det er en god og bred uddannelse, som jeg vil kunne bruge over hele verden. Blandingen af det naturfaglige og det menneskelige tiltaler mig. Og jeg har hørt meget godt om uddannelsen.«

En krævende uddannelse

Kravet til at komme ind på medicinstudiet i København har i år været 9,7 i gennemsnit, Århus har krævet 9,4, mens Odense har ligget på et gennemsnit på 9,3.

Sven Tarras-Wahlbergs svenske studentereksamen var ikke god nok til at komme direkte ind på studiet i Sverige. Derfor valgte han at søge ind i København.

»Jeg har en dansk mor og er derfor også dansk statsborger, så det var naturligt for mig at søge til København.«

For Anders Krantz og Signe Mogensen var det ikke afgørende, om de kom ind på studiet i København. De siger med én stemme, at de også med glæde var flyttet til Odense eller Århus om nødvendigt.

Signe, Sven og Anders er heller ikke i tvivl om, at uddannelsen er krævende.

»Det er en lang og hård uddannelse. Og der ligger mange års uddannelse forude,« siger Sven. »Hvis man vælger uddannelsen, er der en masse, der bare skal læres og terpes,« hvilket Signe giver udtryk for passer godt til hende. Anders: »Jeg glæder mig til de basale fag og kurser, til praktikophold. Det er bare spændende alt det, jeg skal i gang med.«

Hug til fagforening

Introduktionsforløbet har de tre det lidt blandet med. Selve rusturen får topkarakter for det sociale aspekt, mens det faglige islæt vurderes som i orden. Introduktionsugen var derimod knap så vellykket, især de mange timers undervisning i kommunikation i startforløbet var ikke ubetinget en succes.

»De må hellere lige på give os nogle timer med anatomi, kemi osv. Kommunikation er da spændende nok, men vi skal jo ikke rigtigt bruge det til noget de første år. Det var noget af et antiklimaks med otte timer i kommunikation,« siger Anders, Signe og Sven, der generelt finder det helt naturligt at sige fra, hvis de oplever, hvad de kalder »dårlig undervisning«.

Signe: »Hvis du har en lærer, som ,taler` forkert af klassen, så er det jo spild af tid for alle parter. Derfor kan det kun være en fordel, at der bliver gjort opmærksom på problemet. Det må også være rart for underviseren at vide, at de studerende faktisk fatter, hvad der undervises i.«

Omkring introduktionen til FADL skilles vandene. Sven, der ikke lægger skjul på, at han kun har lidt til overs for fagforeninger, kalder det for skamfuldt, at FADL nærmest presser nye studerende til at melde sig ind: »To vagter, så er kontingentet tjent hjem, siger de, men sådan vil jeg ikke behandles.«

Signe: »FADL presser lige hårdt nok på. Man vælger nærmest ikke selv, men er nødt til at gå med, hvis man vil have vagter. Og så må man ikke arbejde for en lavere løn i sundhedssektoren. Hvis jeg bliver FADL-vagt, kan jeg blive nødt til at sige et andet job op på et plejehjem.«

Anders: »Hold da op, er det mig, der skal sidde og forsvare fagforeningerne. Jeg mener, at det klart er en fordel at være medlem af FADL og have en organisation i ryggen, der kan hjælpe på en lang række områder. Og de 800 kr. i kontingent pr. semester kan trækkes fra i skat.«

Pigerne er studiets vagthunde

Bjarne Møller-Madsen, overlæge, dr.med., studieleder for Det Sundshedsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet:

»Den markante udvikling med et flertal af kvinder på studiet har sat sig positive spor i undervisningen. Pigerne er generelt mere målrettede, punktlige og flittige. Hvis en forelæsning ikke lige forløber som den skal, er pigerne først til at reagere. Drengene er mere flegmatiske. Pigerne er studiets vagthunde. De stiller krav til undervisningen og holder os til ilden, og det er godt. De er hurtigere ude med kritikken end mændene.«

»De mange kvinder på studiet vil også senere betyde store ændringer andre steder i faget, når først deres livmoder efter endt kandidatuddannelse begynder at gøre sig gældende. De mange kvindelige læger vil også være gode mødre, så sygehusadministratorerne kan godt forberede sig på, at der vil komme krav de kommende år om oprettelse af langt flere deltidsstillinger og fleksibel arbejdstid,« forudser Bjarne Møller-Madsen.

Århus: Populært med forskningsår

Søren Mogensen, professor, dr.med. og dekan for fakultetet på Aarhus Universitet:

Med to tredjedele kvinder og en tredjedel mænd på en studieårgang vil det naturligt give et noget andet erhvervsmønster om nogle år, men det har ikke betydning for studiemiljøet. Det samme gælder med hensyn til optag af svenskere og nordmænd. Vi har lidt flere svenskere i år end tidligere og opfylder vores kvote på 17 nordmænd. Studiemæssigt gør det ingen forskel, da vi ikke skal gøre særlige foranstaltninger af den grund. Om det så er en god forretning for samfundet, vil jeg overlade til politikerne at svare på.«

Søren Mogensen ser det som noget meget glædeligt, at flere og flere studerende de senere år har valgt at tage det frivillige forskningsmodul.

»Vi er nu oppe på, at 20 pct. af en årgang gennemfører et såkaldt forskningsår, hvor de holder fri fra studiet og under vejledning gennemfører et forskningsprojekt, der ender i en rapport som en slags ,mini-ph.d.` De studerend e er godt nok meget fokuserede på at blive færdige med studierne, men mange er altså også nysgerrige efter at få indblik i, hvad det vil sige at forske. Og forskningsåret kan tilrettelægges, så det kan gøres meritgivende i relation til en eventuel ph.d.«

Odense: Uddannelse i flere spor

Mogens Hørder, professor og dekan for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet: Vi har fået flere nordiske studerende og især flere fra Sverige. Vi er meget glade for disse studerende. De er dygtige og medvirker til at skabe et godt studiemiljø. Vi kunne imidlertid sagtens fylde studiepladserne med kvalificerede danske studerende. Som dekan er jeg glad for mine studerende uanset nationalitet, men jeg kan da også som ansvarlig samfundsborger været bekymret for de perspektiver, der tegner sig, hvis grundlaget for forsyningen af eksempelvis læger til det danske samfund bliver forrykket. De gule lamper bør blinke klart og tydeligt hos ansvarlige politikere.«

Mogens Hørder vælger at sige goddag til de nye studerende i rammerne af Odense Universitetshospital.

»Jeg plejer at sige til dem, at de går ind til en uddannelse, der vil præge og udfordre dem både personligt og naturligvis fagligt via forskellige spor. Studiet er en udfordring med meget stof, der skal læres i det medicinske spor. Hertil kommer så det akademiske spor - at kunne tænke over ting, søge ny viden, være kritisk og kunne sortere i et bombardement af informationer. Så er der professionssporet, hvor vi lægger vægt på, at de lærer at forholde sig til deres kommende patienter, lærer om etiske spilleregler og økonomiske udfordringer. Til sidst minder jeg om, at lægegerningen rummer et ansvar for såvel rig som fattig, som det hedder i lægeløftet.«

Om nutidens studerende har Mogens Hørder de seneste år også bemærket, at de er mere krævende, målrettede og bevidste, når det gælder undervisningen.

»De studerende af i dag finder sig ikke i dårlig undervisning og vil ikke spilde tiden. Vi har da også i dialog med de studerende set på såvel form som indhold af studierne med henblik på at hæve kvaliteten af undervisningen yderligere. Og vi kan gøre det bedre. Vi bruger i øjeblikket en del kræfter på at lægge uddannelsen helt om - så vi i stedet for ene og alene at holde fokus på de enkelte fag tilrettelægger uddannelsen mere patientorienteret kombineret med solidt fokus på fagligheden.«

København: Engelsk som studiesprog

Ralf Hemmingsen, professor, dr.med. og dekan for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet:

»Vi optager studerende med gode eksaminer - danskere som andre, der bliver vurderet på fuldstændig ens vilkår, men derfor kan det da være fornuftigt nok af ministeriet at foretage en analyse af, om antallet af studiepladser passer med fremtidens behov for læger.

For at fremstå som en troværdig partner internationalt, når det gælder studenterudveksling fremover, er vi i øvrigt gået i gang med at forberede et spor på uddannelsen, så den kan gennemføres på engelsk. Om tre år skulle vi gerne have det helt på plads.«

Ralf Hemmingsen mener i øvrigt ikke, der er særlige trends, der gør sig gældende for se seneste årgange.

»Det er da rigtigt, at der de senere år har været en tendens i retning af øget målrettethed blandt de studerende. Det er en udfordring for underviserne, som de med glæde har taget op, idet kvalitetsbevidste studerende er den bedste forudsætning for, at vi løbende får udviklet vores undervisningstilbud.«

Studerende tættere på forskningen

For de nye studerende gælder set med Ralf Hemmingsens øjne, at de begynder på et meget spændende tidspunkt, hvor sundhedsvidenskaberne gennemgår en stærk udvikling. Hele det molekylære område med den genetiske dimension kommer til at få en voldsom indflydelse på grundforskningen og betydning for udviklingen af fremtidens metoder til sygdomsdiagnostik og -behandling. Mange af de unge studerende skal som kommende forskere være med til at omforme grundforskning til patientrelaterede færdigheder.

»Og i og med, at vi i København foruden det kliniske har stor bredde i kraft af folkesundhedsvidenskab, basal biomedicin og odontologi, har vi gode forudsætninger for at identificere og understøtte nye spydspidsområder i forskningen, hvor de studerende også skal indgå i forskergrupperne. Vi har på samme måde som i Århus indført et forskerår, så flere får berøring og indblik i, hvad det vil sige at forske via et konkret projekt. Og samtidig får vi så mulighed for at spotte de talenter, som vi gerne vil rekruttere på længere sigt.«

De norske og svenske studerende

Uddannelsen af en lægekandidat fra et dansk universitet koster med et rundt tal én million kr. I år er der optaget 1.167 nye lægestuderende ved universiteterne i Danmark. I alt 2.900 personer søgte studiet som deres 1. prioritet, heraf godt 500 svenskere.

De optagne fordeler sig med 523 på Københavns Universitet, 367 på Aarhus Universitet og 277 på Syddansk Universitet i Odense. Næsten hver fjerde studerende er fra Sverige eller Norge.

Danmark og Norge har en politisk aftale frem til udgangen af 2006 om en årlig kvote på 61 norske lægestuderende, hvor den norske stat betaler 22.000 kr. pr. studerende pr. år.

For de 219* svenske studerende, der er optaget i år, gør sig gældende, at de i kraft af EU-samarbejdet skal optages på lige fod med danske studerende. Universiteter i EU-landene må ikke diskriminere andre landes studerende, der har krav på at blive vurderet på deres adgangsgivende eksamen omregnet til det pågældende lands karakterskala. Også her betaler den svenske stat 22.000 kr. pr. studerende pr. år.

Når så mange svenskere søger ind på lægeuddannelserne i Danmark, skyldes det, at det er meget svært at komme ind på medicinstudiet i deres hjemland. Sverige har ca. det samme antal uddannelsespladser som Danmark, men langt flere søger uddannelsen. Til studiestart i september i år søgte 4.000 lægeuddannelsen som deres 1. prioritet i Sverige.

Siden 2000 har de svenske studerendes interesse for at læse medicin i Danmark tegnet følgende udvikling (svenske ansøgere inklusive 1., 2. og 3. prioriteter):

2000: 410 ansøgere

2001: 835 ansøgere

2002: 655 ansøgere

2003: 963 ansøgere

2004: 1.165 ansøgere

* Det reelle optag af svenske studerende kendes endnu ikke, da enkelte erfaringsmæssigt vælger at takke nej til den tilbudte plads.

Minister i klemme

Helge Sander erkender problemet med for mange svenskere på de danske lægeuddannelser, men han har svært ved at gøre noget ved det.

I Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har embedsmændene i år haft travlt med at ændre på omregningen af svenske studenters karakterer til den danske karakterskala.

Groft sagt har inflationen i eksamenskaraktererne i den svenske gymnasieskole været lidt højere end i den danske.

Det har på lægestudiet i Danmark betydet, at svenske studerende har et højere gennemsnit end danske ansøgere, når de søger ind på et af de tre fakulteter. Blandt årets optagne lægestuderende sidder der en svensker på hver femte studieplads.

Videnskabsminister Helge Sander er ikke glad for den udvikling, men må samtidig erkende, at det er meget vanskeligt at ændre på forholdene med flere og flere svenske lægestuderende i Danmark.

»Havde vi ikke ændret på karakteromregningen, var yderligere 70 svenskere blevet optaget i år. Vi må konstatere, at de initiativer, vi har iværksat, ikke har været tilstrækkelige. Vi vil endnu engang vurdere, om vi har ramt det retfærdige karakteromregningsniveau, eller om vi kan skærpe omregningen yderligere,« siger Helge Sander, der vil drøfte sagen med sin sven ske ministerkollega Thomas Östros igen.

»Jeg har opfordret de tre universiteter, som udbyder lægeuddannelsen, til at stille de samme adgangskrav ved optagelsen. De tre universiteter er desuden blevet bedt om at lave en grundig analyse af, hvordan de svenske og norske medicinstuderende klarer sig sammenlignet med deres danske studiekammerater.

Mit håb er, at disse initiativer til sammen vil bevirke, at vi i de kommende år rammer en lidt bedre balance mellem danske og svenske medicinstuderende. Der skal ikke herske tvivl om, at det er regeringen meget magtpåliggende at sikre et tilstrækkeligt antal læger til det danske sundhedsvæsen i fremtiden.

Samtidig vil jeg også gerne understrege, at regeringen stærkt støtter internationaliseringen af vore universiteter og deres uddannelser. Vi ser gerne dygtige studerende fra udlandet på vore universitetsuddannelser. Men opgaven er fortsat først og fremmest, at vi får uddannet tilstrækkeligt med kandidater til at dække vore egne behov.«