I Horsens spiser de forvandlingskugler

Madonna, Elton John og Rolling Stones gjorde det for Horsens. Nu er svenske overlægevikarer, en ekstra mand på arbejde om natten og bedre supervision af yngre læger ved at gøre det samme for byens medicinske afdeling: forvandle et rigtig skidt ry til det bedre.

Rygtet var løbet i forvejen, da 34-årige Nikolaj Raaber den 31. august sidste år spadserede ind på Medicinsk Afdeling på Regionshospitalet Horsens. Han skulle starte på sin nye arbejdsplads dagen efter men havde intet hørt om sine arbejdstider på forhånd, så han ville da lige forhøre sig lidt.

»Jeg kunne kun få at vide, hvornår jeg skulle have vagter. Mine fridage og øvrige arbejdsopgaver kunne jeg ikke få noget at vide om. Det var ikke så let for vores planlægning derhjemme«, siger Nikolaj, der bor i Århus sammen med sin lægekone og børnene Jonas og Anna på to og fem år.

Den høje mand med det nyklippede strithår tilhører heldigvis kategorien »roligt gemyt« og var desuden forberedt på, at der nok ventede ham en ansættelse ud over det sædvanlige som led i hans speciallægeuddannelse til praktiserende læge.

»På forhånd havde jeg hørt både fra praktiserende læger i byen, andre læger i blokstilling og fra læger på forskellige kurser, at afdelingen var forfærdelig«, forklarer Nikolaj, der tidligere har arbejdet på medicinske afdelinger i Århus, Randers og Vejle.

»Jeg må desværre sige, at afdelingen frem til nytår levede helt op til sit rygte. Det var slemt. Rigtig slemt - også i forhold til det, jeg har prøvet på andre travle medicinske afdelinger. Hvis ikke jeg skulle være her et år som led i min uddannelse, havde jeg helt sikkert sagt op«, røber han, da vi opsøger ham på en vagt i »de nye tider« på afdelingen.

Plejehjem og pacemaker

Nikolaj Raaber er i roligt trav på vej hen til stue 28 i sine godt brugte træsko for at tage imod en 86-årig patient.

»Jeg glæder mig til at se hende igen. Hun er så sød, og det var mig, der fulgte med hende i ambulancen, da hun for nogle dage siden skulle akut til Vejle for at få en pacemaker.

Gensynsglæden er tydeligvis gensidig. Mens den blege kvinde i det hvide nattøj bliver undersøgt med stetoskop og tryk på maven, betror hun Nikolaj, at oplevelsen med et hjerte, der pludselig slog alt for langsomt, har fået hende til at ville på plejehjem. Sådan for tryghedens skyld.

»Det kan jeg godt forstå«, siger han og forklarer om hendes medicin og de næste dages hospitalsophold.

Den slags kontinuitet i behandlingen og fredelige stunder oplevede Nikolaj Raaber stort set ikke i de første 4-5 måneder af sit job. Her var afdelingens største problem mandskabsmangel og for få erfarne læger at spørge til råds. Der manglede læger i Nikolajs mellemvagtlag, så han var af sted på 16-8.30-vagt hvert femte døgn i gennemsnit.

Brandmandsvagten

»Om natten passede jeg alene det akutte arbejde på de medicinske afdelinger, i modtageafsnittet, på kardiologisk afdeling, i apopleksiafsnittet og den medicinske del af skadestuen. Jeg havde ingen at sparre med på sygehuset, og jeg løb rundt og slukkede ildebrande natten lang. Jeg fyrede standardordinationer af morphin, saltvand, antibiotika og vanddrivende medicin af sted, så patienterne kunne klare sig til næste dag. De overlevede, men det var så også det. Jeg fik aldrig set patienterne igen og fik aldrig lejlighed til at følge op på mit arbejde, fordi jeg var på så hyppige vagter og næsten aldrig havde dagarbejde. Det var meget utilfredsstillende. Uddannelseselementet var ekstremt ringe. Jeg følte det, som om jeg kun lærte af mig selv«, fortæller uddannelseslægen, der kun erindrer enkelte nætter, hvor han nåede over på sit vagtværelse til en eller to timers søvn.

Både Nikolaj og hans kone registrerede da også hurtigt, at oplevelserne mellem hospitalssengene kom med hjem.

»Jeg opførte mig da pænt på arbejde, men jeg var slet ikke den glade person, jeg plejer at være. Efter sådan en vagt er du bare så mentalt træt, og den sidder i benene, når du skal af sted igen. Jeg mistede simpelthen lysten til at gå på arbejde«.

De kritiske inspektorer

Nikolaj Raabers oplevelser er ikke enestående. Tilsvarende forhold er beskrevet i kritiske inspektorrapporter fra afdelingen fra 2001 og 2002. De yngre læger har flere gange klaget til videreuddannelsesrådet. Og en rundringning til yngre læger, der har været på afdelingen i de mellemliggende år, fortæller nærmest samme historie. Inklusive beretninger om folk, der er brudt grædende sammen, eller har oprettet kollegiale og støttende netværk for at holde belastningen ud.

Heldigvis rummer fortællingerne dog også et andet fælles træk, nemlig at sammenholdet og stemningen på afdelingen har været rigtig god undervejs. Måske er det beretningen om, at modgang gør stærk.

Eksempelvis var det snarere reglen end undtagelsen, at den forvagt, der skulle være gået hjem klokken 22 i Nikolajs første måneder, frivilligt tog en ekstra tørn - somme tider til både klokken et og to om natten.

»Jeg har kun stor, stor ros til det hold af turnuslæger. De var superdygtige og fulde af gåpåmod. Jeg tvivler på, at jeg selv ville have klaret det så godt, da jeg var turnuslæge«, mener Nikolaj.

Kolbøtten

Spørgsmålet er, hvad der er sket, siden bloklæge Raaber nu har genvundet arbejdsglæden, ligefrem taler om at have det sjovt og kan sige:

»Nu har jeg tid til at gå i dybden med tingene på vagten og får dem gjort ordentligt, så jeg kan gå hjem med en tilfredsstillende fornemmelse. Jeg får lov at varetage de opgaver i ambulatorier og på stuegang, hvor jeg udvikler mig fagligt til at blive praktiserende læge. Og så bliver man jo voldsomt positiv over for sit arbejde, når ledelsen er lydhør og handler på de informationer, som vi yngre læger giver«.

Forvandlingskuglerne på den medicinske afdeling består af mindst tre slags: De yngre læger og deres tillidsmand har råbt op. Ledelsen har lyttet. Og ledelsen har været villig til at lave en stribe forbedringer (se boks). Disse har primært gjort, at alle afdelingens lægestillinger nu er besat, at bemandingen er øget om natten, og at der er skaffet flere erfarne læger, som yngre kan lære af.

»Tidligere har yngre læger måske ikke råbt højt nok. Og nu var vi nogle erfarne folk i mellemvagtslaget, som kunne se, at det her ikke var normalt. Det kan være svært at se de urimelige arbejdsvilkår, når du er helt grøn læge, for så tror du bare, at det er dig, der er for langsom og uduelig og ikke kan tåle mosten. Jeg tror, at både afdelings- og sygehusledelsen også kunne se, at det ikke ville gå længere. At forbedringerne var nødvendige nu, så afdelingen kunne komme ud af sit hængedynd og få ændret ryet, så den kan tiltrække nok ansatte fremover«, mener Nikolaj Raaber.

Han arbejder da også i et hus, der har satset på at bedre kvaliteten, og nu byder gæster velkommen med skiltet: »Du befinder dig nu på et 4-stjernet hospital«.

Afdelingens overlevelse

Den medicinske afdeling har de seneste fire år haft Thomas Møl ler Jensen som administrerende overlæge. Han erkender blankt afdelingens ringe ry og forklarer, at forbedringerne er kommet som en del af en flertrinsraket. Første trin har været i luften i flere år, nemlig en målrettet indsats på at ændre en negativ afdelingskultur, så man ikke længere skal risikere at møde sure læger/ledelse, der brokker sig, afviser en kollega eller på anden måde bidrager negativt til ånden på stedet.

»Det har været en nødvendighed for, at den her afdeling overhovedet skal have en meningsfyldt fremtid og kunne tiltrække nogle fornuftige mennesker«, mener Thomas Møller Jensen.

Andet trin af raketten, nemlig bedre arbejdsvilkår for de yngre læger, er kommet netop nu, fordi regionsdannelsen, hospitalets fusion med Odder Sygehus og nedlæggelsen af den akutte modtagelse på Brædstrup Sygehus har øget antallet af akutte medicinske indlæggelser i Horsens voldsomt, så det i år forventes at nå op på 7.500 patienter.

»Så mange patienter kunne vores yngre læger simpelthen ikke nå at se, så der måtte gøres en markant indsats for at øge vagtberedskabet. Både for lægernes og patienternes skyld«, siger Thomas Møller Jensen.

Økonomisk har det kunnet lade sig gøre, da ændringen i Brædstrup frigjorde nogle penge. Desuden har sygehusledelsen åbnet pengekassen, så der kunne blive råd til de dyre svenske overlæger.

Endnu skepsis

Tilbage på afdelingen med den 86-årige hjertepatient kalder Nikolaj Raaber yngre lægers arbejdsforhold »ret gode« på Medicinsk Afdeling og er især glad for den ekstra mand om natten, og for at vagterne er blevet færre.

Anders Boisen Jensen, der har været yngre lægers tillidsmand både »før og efter revolutionen«, rykker afdelingen op fra et 5-tal til et 7-tal på en skala, hvor 10 er de bedst tænkelige forhold for en yngre læge. Han har nemlig så tilpas meget skepsis, at han venter med at strække armene helt i vejret.

»Forbedringerne er endnu ikke fast kørt ind. Den store udfordring bliver at få de nye tiltag til at fungere over tid. Alt kan jo godt se perfekt ud ved en stikprøve for eksempel den 20. april, når du lige har fået ansat nogle flere læger. Men når flere af de nyansatte er gravide, og en har så meget kvalme, at hun ikke kan tage nattevagter, kan det reelle billede jo hurtigt være et andet. Det er også en udmærket plan at ansætte svenske overlæger som vikarer ved mandskabsmangel. Men det giver ikke samme kontinuitet og kvalitet som med fastansatte overlæger«, mener Anders Boisen Jensen, der efter endt turnus har forladt afdelingen men overvejer at søge tilbage i en introduktionsstilling.

Nikolaj Raaber har endnu sommeren på Medicinsk Afdeling tilbage men kan allerede nu melde om plusser på flere konti - og det helt uden hjælp fra Madonna eller Elton John.

»Min kone har skam sagt, at hun kan godt kan mærke, at det går bedre på afdelingen«, ler han. »Jeg er blevet meget mindre træt. Desuden har jeg haft mange ,yes-oplevelser` siden nytår, hvor jeg har tænkt: ,Det var derfor, at jeg blev læge`. Dem havde jeg ingen af før«.

Det har afdelingen gjort

• Ansat fem svenske overlægevikarer.

• Udvidet antallet af yngre læger på vagt om natten fra en til to.

• Indtil det dobbelte vagtlag om natten trådte i kraft, fik yngre læger ekstra i løn for at tage frivillige ekstravagter.

• Udvidet arbejdstiden for to speciallæger i almen medicin, der gennemgår patienter i modtageafsnittet. Den ene er på arbejde klokken 8-16, den anden klokken 8-20 på hverdage.

• Ansat en lægevikar til at aflaste forvagten i dagtiden.

• Indført forstuegang hvor unge læger får hjælp af ældre kolleger, inden de selv skal gå stuegangen.

• Lavet kursusdag for nye turnuslæger, hvor de hører om de vigtigste sygdomme og deres behandling.

• Givet ekstra løn til yngre læger, der lavede ekstraordinær arbejdsindsats, da Regionshospital Horsens ret pludselig overtog de akutte patienter fra sygehuset i Brædstrup.