I orden at gøre nogle overlæger kede af det

Er en overlæge uden ledelseskompetence en rigtig overlæge?

Nej, mener Erling Birk Madsen, Overlægeforeningen.

Ja, mener Ulla Beck, konsulent i organisation og ledelse.

Overlægens rolle i forhold til den entydige ledelse på en afdeling og den entydige ledelses betydning for lægekulturen kom hurtigt i centrum på Lægeforeningens møde »Lægekultur, kollegialitet og ledelse« i Domus Medica den 25. maj.

»Vi må ikke pille alle ledelsesopgaverne ud af alle overlægerne, ellers bliver de kede af det. Der skal falde nogle ledelsesklumper af«, udtalte Erling Birk Madsen, som dog mente, at overlægerne må erkende, at nogen har en større kasket end andre.

Erling Birk Madsen måtte også indrømme, at der efterhånden nok er for mange overlæger i forhold til ledelsesopgaverne.

Ulla Becks definition på entydig ledelse var modsat Birk Madsens meget ... entydig.

»Det er i orden at gøre nogle overlæger kede af det. Bare man gør det ordentligt«, var Ulla Becks svar til Birk Madsen.

Ledelse er og bliver den ledende overlæges ansvar. Ingen andens, lød hendes klare holdning.

Der er én læge på afdelingen, som har ledelsesansvaret, og det er den administrerende overlæge.

For uden entydig ledelse bliver det svært, for ikke at sige umuligt, at gøre en proper indsats for at forbedre arbejdsglæden og de interkollegiale forhold, vurderede organisationseksperten.

Siden 1996 har hun undervist ca. 1.200 overlæger i ledelse og organisation, og på hvert undervisningshold, som består af 28 overlæger, opfatter alle deltagerne mere eller mindre sig selv som ledere, sagde Ulla Beck og tilføjede, at »en række overlæger er ikke ledere«.

Som yderligere bemærkning til de overlæger, som føler sig som ledere, men som ikke er det, refererede hun følgende suk hørt hos sygeplejerskerne: »Der er for mange høvdinge, for få indianere«.

Ulla Becks definition på en lægelig leder lyder i al sin (skræmmende) enkelhed:

Lederen er kulturbærende og kulturvedligeholdende. Alt, hvad lederen gør, iagttages, tolkes og lagres.

Som svar til yngre læge Peter Kierkegaard, som sagde, at fire overlæger med korslagte arme kan ødelægge hele arbejdet med at forbedre lægekulturen, udtalte hun, at det - igen - er den ledende overlæge, som har ansvaret for kulturen og tonen på afdelingen.

Neden om og hjem

Klaus Klausen, medlem af Yngre Lægers bestyrelse, sammenlignede en afdeling med et dårligt arbejdsklima med en privat virksomhed. Den ville gå neden om og hjem, sagde han.

»God lægekultur er lig med god teambuilding. Resursemæssigt er det også en god ide, at arbejdsmiljø kommer på dagsordenen. Velfungerende afdelinger betyder mindre sygdom hos personalet, som også er villig til at give den en ekstra tand. Hvis teamet fungerer, vil det også være godt for hele patientforløbet«, sagde Klaus Klausen.

Han var i øvrigt ikke enig med Erling Birk Madsen i, at der er for få ledelses-opgaver til overlægerne. Hvorfor ikke gøre en overlæge ansvarlig for lægekulturen? Hvorfor ikke gøre en overlæge ansvarlig for personalemøderne?, spurgte Klaus Klausen, som i øvrigt stærkt efterlyste flere personalemøder som løftestang til en god kultur på afdelingen.

»Der er nok ledelsesopgaver til overlægerne. Det er bare for få overlæger, som tager opgaverne alvorligt«, sagde han.

Carsten Rygaard, formand for Lægeforeningens arbejdsmiljøudvalg, glædede sig over, at alle plakater og badges fra udvalgets kampagne for arbejdsmiljøet er revet væk, men undrede sig samtidig over, at der er så få læger, som, når det kommer til stykket, tager ejerskab over det bedre interkollegiale arbejdsklima.

»Mange synes, at det er et vigtigt emne, men alligevel oplever vi gang på gang, når der er mandskabsmangel og stress, at der ikke er velvillighed over for hinanden«, udtalte Carsten Rygaard.