Skip to main content

I Sverige går det private og det offentlige hånd i hånd

Journalist Johan Erichs

14. mar. 2008
3 min.

Det er især i primærsektoren, at de private udbydere af sundhedsydelser har fået fat. Op imod en tredjedel af den primære sundhedssektor drives i dag af private. Landstingene (svarende til regionsråd i Danmark) driver sundhedsvæsenet i Sverige. Landstingene indgår aftaler med de private virksomheder. I disse aftaler er det præciseret, hvad de skal levere, og i hvilken udstrækning de skal samarbejde med offentlige hospitaler og klinikker, når det drejer sig om det skattefinansierede sundhedsvæsen.

Den primære sundhedssektor består først og fremmest af »vårdcentraler« (døgnbemandede behandlerhuse med læger, sygeplejersker m.m.), som er fundamentet i det svenske sundhedsvæsen, og som klarer størstedelen af patienternes behandlingsbehov.

»De private leverandører er en nødvendig forudsætning for at sundhedstilbuddet kan fungere. Antallet af private sundhedsaktører inden for primærsektoren vil fortsat stige. Ikke mindst fordi de fleste landsting skal i gang med at indføre forskellige slags fritvalgsordninger, som gør det muligt for patienterne at vælge mellem private og offentlige behandlingstilbud,« siger Roger Molin, som er viceafdelingschef i Sveriges Kommuner og Landsting (SKL). SKL er en interesse- og arbejdsgiverorganisation for landets 290 kommuner, 18 landsting og to regioner.

Konkurrence

Den væsentligste årsag, til at den private del af sundhedsvæsenet bliver større, er ifølge Roger Molin et ønske om at skabe øget konkurrence, som tilskynder private og offentlige udbydere til højere effektivitet, bedre resultater og ikke mindst bedre tilgængelighed. I de aktuelle fritvalgsmodeller har udbyderne ikke kontrakter, hvor de er garanteret et bestemt antal behandlinger. De skal behandle i den udstrækning, befolkningen vælger dem. Den forudsætning er udslagsgivende og stiller høje krav til tilgængelighed og service for at tiltrække patienter, uanset om det er offentlige eller private udbydere.

Kritikere af den aktuelle fritvalgsmodel mener, at der er risiko for et system, der fragmenterer sundhedsvæsenet, hvor behandlingsopgaverne er skilt ud på de forskellige udbydere.

»Det er muligt, at det i fremtiden kan blive et konkurrenceparameter, at udbyderen skal kunne tilbyde et helt behandlingsforløb, et helt patientforløb, men det er svært at drive sådan som reglerne er i dag. En sådan udvikling kan blive et vigtigt skridt mod en øget effektivisering af sundhedsvæsenet,« siger Roger Molin.

Samarbejdet mellem de private og offentlige sundhedsaktører kan dog forbedres, mener Roger Molin.

»Aftalerne skal stille større krav om, at man samarbejder, og der bør indføres flere økonomiske incitamenter, der støtter det. Ydermere er det vigtigt at følge op på resultat og kvalitet for at skabe forudsætningerne for et bedre samarbejde.«

Mangfoldighed vigtig

Eva Nilsson Bågenholm, formand for den svenske lægeforening, synes, at samarbejdet mellem det private og offentlige sundhedstilbud er blevet meget bedre.

»I Stockholm er over 50 procent af den primære sektor privatdrevne ,vårdcentraler` og på landsplan er det knap 30 procent. De private har pligt til at samarbejde med det offentlige, fordi de er offentligt finansierede. Vi tror, at konkurrencen påvirker behandlingskvaliteten og udviklingen af sundhedsvæsenet positivt,« siger hun.

»Der kommer sandsynligvis flere private lægehuse i den primære sektor, når man indfører fritvalgsordninger over hele landet. Men vi har ikke en målsætning om, at det skal være dem alle. Det er vigtigt med mangfoldighed både for patienter og personale. Der er ikke alle, som ønsker at arbejde i den private sektor, og derfor er det vigtigt at landstingene fortsætter med at drive den primære sektor, så der er en reel valgmulighed.«

Sygehusene og akutområdet i Sverige har ikke alle haft samme udvikling. I dag er der tre sygehuse, som regnes for privatdrevne. Det er S:t Görans Sjukhus i Stockholm, Lundby Sjukhus i Göteborg og Simrishamn Sjukhus i Skåne.

»Til trods for, at det nu er muligt at åbne privatdrevne sygehuse, virker det som om, at hverken landstingene eller de private udbydere har ambitioner om at lade dem komme yderligere ind på markedet,« siger Eva Nilsson Bågenholm.