Ideologisk slagtning af skånsk sygehusmodel

Fire års forsøg med en køber-sælger-model i det skånske sygehusvæsen er slut. Socialdemokraterne er kommet til magten og slog i bordet i sidste uge: Nu skal syge-husene i Helsingborg og Ängelholm tilbage under politikerkontrol i stedet for at være aktieselskaber med stor økonomisk selvstændighed. Den nye lokalregering henviser til et underskud på to mia. sv.kr. på de offentlige finanser og siger, at det i høj grad skyldes ansvarsforflygtigelse og krævementalitet på sygehusområdet.

Der er imidlertid ikke dokumentation for, at Skåne-modellen er skurken i den dårlige økonomi, eller at de to sygehuse fungerer uhensigtsmæssigt på grund af den nye struktur, der blev indført i 1999. Det mener Anders Anell. Han er direktør for - og adjungeret professor ved - Instituttet för hälso- och sjukvårdsekonomi i Lund. Anell har i mange år forsket i sundhedsøkonomiske modeller og nøje fulgt tovtrækkeriet om ejerskab til de svenske sygehuse. Han er ikke i tvivl om, at Skåne-modellen slagtes af ideologiske grunde.

»Det er efter min vurdering ikke sagligt at koble Skånes underskud til køber-sælger-modellen. Landstinget i Stockholm - og andre landsting - har haft store omkostningsstigninger - med traditionelt styrede sygehuse«, forklarer Anell.

»Skåne har haft et stort underskud, men både skatten og den offentlige gæld i Skåne er lav i forhold til landsgennemsnittet. Man kunne rette op på økonomien ved at forhøje skatten.

Nu vil man afskaffe Skåne-modellen, men det er meget uklart, hvad politikerne vil erstatte den med. Mest markant bliver det, at sygehusene i Skåne ikke mere skal være aktieselskaber. Der er mig bekendt ingen faglig grund til at forlade selskabsstrukturen, men de svenske socialdemokrater har altid frygtet, at den var første skridt hen mod at sælge sygehusene til private interessenter, som så ville tegne kontrakter med private forsikringsselskaber.

Den slags vækker voldsom debat. Helsingborg Sjukhus tegnede kontrakt med et forsikringsselskab, og der var ingen ende på forargelsen over, at privatforsikrede kom først i køen til sygehuset.

Men der er heller ingen tvivl om, at den borgerlige regerings mål var privatiseringen. Regeringen så sig for nogen tid siden nødsaget til at indføre en ,stoplov`, som forbød salg af landstingsejede sygehuse til kommercielle foretagender. Det blev gjort for at spænde ben for borgerlige planer i Stockholm og Skåne.

Er der dokumentation for, om Skåne-modellen har medført forandringer for patienter og ansatte?

»Der er mig bekendt ikke gennemført studier over Skåne-modellen. Men personalet på sygehuset i Ängelholm har ofte givet udtryk for, at ledelsesstrukturen er blevet klarere og arbejdsmiljøet bedre. På landsbasis er der gennemført sammenligninger mellem sygefraværet på private og offentlige institutioner i sundhedsvæsenet. Der var mindre sygdom i den private sektor. Tilsyneladende var der også her sammenhæng med bedre arbejdsmiljø og mere synlig og entydig ledelse. Det er bekræftet i mere dybtgående undersøgelser fra det første aktieselskabsdrevne sygehus i Sverige, Sankt Jörgen i Stockholm. Men helt ærligt - jeg tror ikke, at de skånske politikere er særligt interesserede i dokumentation. Det er ideologien, der tæller«, lyder Anders Anells bud.