Skip to main content

Igen er erfarne folk valgt ind i P.L.O.s bestyrelse

Mette Bitsch-Christensen, P.L.O.-redaktør

4. nov. 2005
5 min.

Blæsten forhindrede ikke det nyligt overståede repræsentantskabsmøde i P.L.O. i at være beslutningsdygtigt. Og det var store beslutninger, der blev taget. Dels blev der valgt en ny formand, dels blev der valgt to nye medlemmer til bestyrelsen. Michael Dupont fra Frederiksborg Amt blev valgt til formand [1]. Henrik Dibbern, Fyns Amt, og Jens Gredal, Storstrøms Amt, blev begge valgt til P.L.O.s bestyrelse. De to nye medlemmer erstatter Jørgen Lassen og Troels Bové.

Henrik Dibbern er praktiserende læge i Otterup på Fyn. »Fagpolitisk arbejde er sjovt«, er Henrik Dibberns første kommentar. »Jeg betragter P.L.O. som en fagforening, hvis vigtigste opgave er at skabe de bedst mulige vilkår både arbejdsmæssigt og økonomisk for medlemmerne«.

»Jeg har så længe, jeg har været praktiserende læge, interesseret mig for fagpolitik. Jeg købte en solopraksis for 12 år siden«, fortæller Henrik Dibbern, »og allerede efter to år blev jeg valgt ind i Praksisudvalget. P.L.O-arbejdet er meget konkret. I praksisudvalgene bliver der arbejdet med vilkårene for vores daglige arbejde, og samarbejdet foregår med de lokale amtspolitikere.

Jeg tror ikke, der vil blive rejst statuer af mig for bestemte ting, jeg nåede at udrette i de seks år, jeg var formand for Praksisudvalget på Fyn, men det handlede om at være en troværdig samarbejdspartner i forbindelse med de lokale aftaler, der blev indgået. Der var masser af god vilje fra politikernes side, men ikke altid økonomi til gennemførelsen.

Det vigtigste der skete, mens jeg var formand for praksisudvalget, var indførelsen af en ny vagtordning, der samlede by- og landdistrikterne på Fyn i en fælles vagtordning. Vagtordningen fungerer nu på frivillig basis, og langt hovedparten af vagterne dækkes af de lokale læger«. Henrik Dibbern mener, at vagtordningen på Fyn burde være et forbillede for en ensartet vagtordning i hele landet.

»Fleksibilitet i organiseringen af almen praksis vil være attraktivt for både de yngre almenmedicinere og være med til at holde de ældre praktiserende læger længere i arbejde«, siger Henrik Dibbern. »De yngre almenmedicinere frygter ejerskabet. Efter 5-10 år i almen praksis ville de bedre forstå, at ejerskabet er attraktivt. Nogle af de ældre læger ville sandsynligvis gerne bevare ejerskabet, men gå ned i arbejdstid. Derfor skal der stimuleres til flere delepraksis.

Med udsigt til den kommende lægemangel skal der indarbejdes mere konkrete løsninger i overenskomsten. Hvilke forholdsregler bør tages, når en læge lukker sin praksis uden at en ny kommer til? P.L.O. skal beskytte lægerne i yderområderne mod en uforholdsmæssig stor arbejdsbyrde. Måske bliver patienterne nødt til at vælge læge 70 km væk? Eller det offentlige må betale, hvad det koster at få en læge til at arbejde på en poliklinik i området, indtil problemet er løst.

Medicinudgifterne stiger dramatisk. Udgifterne til os - de alment praktiserende læger - er slet ikke steget i tilnærmelsesvist samme omfang. Men ingen synes, det er et problem at få passet lægevagten i yderområderne. Vi anses for at være en privilegeret gruppe, og det er svært at få en god pressedækning. Men vores problemer er også patienternes«!

Jens Gredal, praktiserende læge i Præstø i Storstrøms Amt, er oprindelig københavner, men havnede ved lidt af en tilfældighed i Storstrøms Amt og fandt ud af, at der egentlig var dejligt derude på landet. »Samtidig er det fantastisk at være praktiserende læge«, siger Jens Gredal, »at være der hvor menneskene er«. »Almen praksis er et sjovt og spændende speciale, og det vil jeg gerne gøre mit til, at det bliver ved med at være«, indleder Jens Gredal.

»Jeg har lært hjemmefra, at det er vigtigt, at man blander sig og giver sin mening til kende. Så man må sige, at jeg er arveligt belastet. Jeg har tidligere været medlem af FAYL's bestyrelse fra 1985 til 1988, og jeg har siddet i Praksis-udvalget i Storstrøms Amt i de sidste seks år. Jeg har været AMU (Almen Medicinsk Uddannelseskoordinator) i Storstrøms Amt, og videreuddannelsen har min store interesse. Desuden trådte jeg ind i PLA's bestyrelse for to år siden i forbindelse med oprettelsen af PLA. Nu, da jeg er valgt ind i P.L.O.s bestyrelse, er jeg trådt ud af PLA's bestyrelse. Men det arbejde har været rigtig sjovt!

Jeg tror, at rekruttering til specialet almen medicin bliver en af de store udfordringer for P.L.O.s fremtidige arbejde. Alle læger kommer ud i praksis som praksisreservelæger, og da er det en vigtig opgave for alle os tutorlæger at viderebringe budskabet om almen medicin som et interessant speciale. Og da skal vi holde op med at brokke os over arbejdstiden og lønnen.

Belastningen i lægevagten er en sten i skoen. Det er nødvendigt, at denne belastning bliver på et acceptabelt timetal, men det ser jeg som et teknisk problem«, siger Jens Gredal. »Det vigtigste i forbindelse med fastholdelse af de ældre praktiserende læger er garanteret vagtfrihed. Pengene betyder ikke så meget. Men det påvirker den enkelte læge, at de praktiserende læger bliver overfaldet af amtsborgmestre og skiftende sundhedsministre for ikke at gøre arbejdet godt nok. Det ville betyde noget for fastholdelsen, hvis vi fik ros for vores arbejde«.

I forbindelse med nedlæggelserne af de små sygehuse i Storstrøms Amt har Jens Gredal oplevet en større velvillighed fra amtets politikere. »Pludselig fandt de ud af, at lægerne på sygehusene rejste. Det var ikke som tidligere, at overlægerne blev i deres stillinger livet ud. Billedet skiftede, og nu var det de praktiserende læger, der var de stabile samarbejdspartnere. Skulle man have et sygehusvæsen, der hang sammen, skulle de praktiserende læger tages i ed.

Vores rolle som gatekeepere er blevet af endnu større betydning. Det er os, der sidder med kuglepennen og kan dirigere patientstrømmen. Så hvis tilbudene i amtet ikke er gode nok, må vi henvise til sygehuse i andre amter, og det kan blive dyrt«.

Det betyder også, at Jens Gredal ikke er så bekymret for, hvad der sker efter Strukturkommissionens rapport. »Vi er lokalt forankrede i hele landet og ved, hvor patienterne skal hen«, siger Jens Gredal.

Jens Gredal kalder økonomien i almen praksis for jævn og munter. »Jeg tror ikke på, at vi får så mange flere penge med hjem på lommen, men jeg kunne godt tænke mig økonomi til flere instrumenter, så kvaliteten i vores arbejde bliver optimal«, slutter Jens Gredal.


Referencer

  1. Weimar A. Ny formand - nye tider. Ugeskr Læger 2003;165:4990-3.