Skip to main content

Ikke ligefrem kø ved håndvasken

Journalist Klaus Larsen, klaxis@journalist.dk

1. nov. 2005
7 min.

Der er gået 150 år, siden den østrigske fødselslæge Ignaz Semmelweis påviste, at grundig håndvask i klorkalkvand nedsatte smittespredning og dermed dødeligheden ved barselsfeber fra 18 til 2,5 pct. Noget tilsvarende påvistes på fødeafdelingen på Frederiks Hospital i København. Der er altså ikke tale om epokegørende nyt - og det er måske grunden til, at håndhygiejnen bare tages for givet.

Men der er der ingen grund til.

Det er kun ti år siden, at hygiejnesygeplejerske Jette Zimakoff på to sygehuse dokumenterede, at ca. halvdelen af læger og sygeplejersker på intensivafdelinger ikke vaskede hænder i situationer, hvor håndvask eller desinfektion er påkrævet. Alle nyere undersøgelser på danske sygehuse viser tilsvarende tal. Trods gentagne kampagner for bedre håndhygiejne.

»Og det er det forbandede: Det ser ikke ud til at være blevet bedre«, siger Niels Høiby, professor dr.med., H:S Rigshospitalets afdeling for klinisk mikrobiologi.

Dårlige undskyldinger

Nullermænd i krogene. Afføring under wc-brættet. Gulve, der er grimede af snavs og snask, som besøgende, patienter og personale slæber rundt på hele sygehuset. Størknede madrester på bordene og utilstrækkelig rengøring.

Alt sammen bidrager til, at hver 10. patient, som indlægges - ca. 100.000 hvert år - pådrager sig en infektion under opholdet på sygehus.

Dårlig rengøring er meget synlig og ulækker. Den vækker opmærksomhed og er godt mediestof, der fører til spørgsmål i Folketinget og krav om at højne standarden.

Mens de politisk og økonomisk ansvarlige for rengøringsstandarden står i kø ved håndvasken, er der imidlertid en del, man selv kan gøre.

Selv vaske hænder, for eksempel.

Utallige undersøgelser har dokumenteret sammenhængen mellem sygehus-infektioner og compliance for håndhygiejne. Alligevel tyder intet på, at håndhygiejnen bliver bedre. Årsagerne er der delte meninger om. Nogle hælder

til et synspunkt, man fristes til at kalde »det-er-samfundets-skyld-skolen«: Hvad nytter de velmenende retningslinjer om håndhygiejne på sygehusene, når det er kravene om højere effektivitet og øget produktion, der er i fokus? Midt i travlheden er det ikke motiverende at skulle lede efter en håndvask, som måske ligger 30 meter borte.

Det kan selvfølgelig ikke udelukkes. Men Niels Høiby mener også, der mangler disciplin, når det kommer til håndhygiejne. Allerede på medicinstudiet indoktrineres de studerende, bl.a. af Niels Høiby:

»Hvert semester laver vi håndvask-øvelsen for 2.400 studerende, og har gjort det i talløse år: Håndvask, hvis der er synligt snavs på hænderne, og derefter hånddesinfektion. Og er der ikke synligt snavs, bruger du kun hånddesinfektion«, forklarer han.

»Men når de kommer ud på hospitalet med de rutiner, vi har lært dem, korser kollegerne sig. Og så begynder de at gøre som de andre ansatte«.

Forklaringer er der nok af: Travlhed. For langt til nærmeste håndvask eller holder med desinfektionsmiddel. Men også manglende hygiejnisk disciplin.

»Der er lavet så mange undersøgelser i årenes løb. Og hver gang viser de, at de hospitalsansatte kun vasker hænderne ca. halvdelen af de gange, de skal«, siger Niels Høiby.

Han ville foretrække, at der ved hver seng var opsat en spritflaske - i det mindste på intensivafdelingerne, så man ikke behøver løbe efter nærmeste håndvask. Men sådan er det endnu ikke indrettet, og derfor bør man selv altid have en lille flaske i lommen med hånddesinfektionsmiddel, lyder hans råd.

Vigtigere end gulvvask

Ifølge afdelingslæge Elsebeth Tvenstrup Jensen, der arbejder med håndhygiejne på Statens Serum Institut, er den væsentligste enkeltfaktor til smitteoverførsel på sygehusene manglende håndhygiejne. »Rengøring betyder også noget. Men formentlig på et langt mindre niveau«, siger hun.

Så er det vel bare at komme i gang med at vaske hænder?

»Ja, men det, som kan være svært for personalet at gennemskue, er, hvornår, man skal gøre det. Og de ved heller ikke altid præcist hvordan, man skal gøre«.

Selv om danske sygehuse er »ganske godt med« hvad de fysiske rammer angår, bør den lokale hygiejneorganisation altid inddrages, når der bygges om eller bygges nyt, så der i hvert fald ikke er mangel på håndvaske, siger Elsebeth Tvenstrup Jensen.

»I alle rum, hvor der foregår en behandling eller undersøgelse af patienter, bør der være en håndvask med vand og sæbe. Og der skal være plads til, at man kan stå og vaske hænderne ordentligt«.

De fysiske rammer skal altså være i orden - og så skal rengøringen i øvrigt være i orden, så de snavsede omgivelser ikke i sig selv medvirker til at slække på hygiejnebevidstheden. Men selv om forholdene ikke er optimale, er det ingen undskyldning. Både Elsebeth Tvenstrup Jensen og Niels Høiby peger på, at der ved alle senge som et minimum bør være opsat en holder med alkoholbaseret hånddesinfektion. Og siden det heller ikke altid er tilfældet, bør man altid have en flaske med hånddesinfektion i kittellommen.

Læger kan ikke blive snavsede

»Det er, som om læger ikke tror, at man som læge kan få snavsede hænder!« lyder en opsang fra Fyns amtshygiejnesygeplejerske Anna Knudsen. Hun skåner dog heller ikke det øvrige personale, som hun jævnligt ser gå med ring på. Men lægerne ser altså ud til at være de værste.

»Jeg har set flere læger forlade en patient, som de har rørt, uden at vaske hænder. Hvornår de så gør det, ved jeg naturligvis ikke. Men sygeplejersker og bioanalytikere er generelt flinkere til at huske det«, siger hun.

»Der er lang vej igen, før vi får alle til at vaske hænder. Og det synes jeg, er tragisk, for det går ud over patienterne«, siger Anna Knudsen.

»Jeg kan ikke påstå, at jeg har tal på, at lægerne er de værste. Men vores tidligere kollega, Jette Zimakoff, dokumenterede i sin store undersøgelse for nogle år siden, at lægerne var de ringeste til at overholde håndhygiejnen«.

Når plejepersonalet tilsyneladende er bedre til at huske håndhygiejnen, skyldes det måske, at de er i mere intens nærkontakt med »skidtet«, mener Anna Knudsen.

»Og måske føler de derfor, at det både af æstetiske og hygiejniske grunde er nødvendigt at vaske hænder. Men mange bærer stadig ringe, og det kæmper vi bravt imod«.

Men både læger og sygeplejersker er nærmest hjernevasket med håndhygiejne. Hvorfor hjælper det tilsyneladende ikke?

»Spørg mig ikke«, svarer Anna Knudsen. »Det er jo mange år siden, Zemmelweis viste, at håndhygiejne er den bedste enkeltstående procedure til at bryde smittevejene. Og det er vist i utallige undersøgelser siden.«

Men hvad kan man gøre? Anna Knudsen mener, at der er brug for endnu mere undervisning i håndhygiejnens vigtighed på lægestudiet. Og selv om hun egentlig ikke bryder sig om det, konstaterer Anna Knudsen, at det faktisk hjælper, når hun eller en afdelingssygeplejerske »er over« synderne.

Derfor vil hun selv til at være mere striks og sige det højt, når hun ser nogen glemme at vaske eller spritte hæ nder.

»Så kan det være, jeg får noget ballade. Men det får være. Og jeg må nok også appellere til overlæger og afdelingssygeplejerske, at de også er mere over folk«.

Low-tech-lavstatus

Sidste år bad Seruminstituttet et kommunikationsfirma undersøge holdninger til håndhygiejne. Kliniske mikrobiologer, læger og hygiejnesygeplejersker på seks sygehuse blev bl.a. spurgt om, hvorfor håndhygiejnen var et tilbagevendende problem. Nogle henviste til, at der var for lidt viden om emnet. Andre savnede rollemodeller blandt

deres overordnede læger eller sygeplejersker.

Og så er der problemet med emnets status. Læger kaster sig gerne over nye medicinske teknologier, hvorimod håndhygiejne er lavteknologi, banal børnelærdom, som der ikke står megen respekt om at befatte sig med.

»Vores erfaringer - og erfaringerne på mange sygehuse - er, at man kan lave en kampagne, som har en vis effekt. Og så glider det lige så stille ud igen«, siger Elsebeth Tvenstrup Jensen fra Statens Serum Institut.

Ligesom Anna Knudsen har hun bemærket, at det virker, når kolleger påtaler det, hvis nogen glemmer at vaske eller afspritte hænder - men der er stor uvilje mod at blande sig i noget, der for mange ligesom er forbundet med intimsfæren - lidt som at fortælle nogen, at de lugter af armsved.

»Men der er faktisk en voksende bevidsthed, og selv patienter og deres pårørende er begyndt at komme med kommentarer«, fortæller Elsebeth Tvenstrup Jensen.

Hun henviser til, at Statens Serum Institut på sin hjemmeside (www.ssi.dk) har oprettet et interaktivt modul om håndhygiejne som et led i bestræbelserne på at reducere antallet af sygehusinfektioner.

Fakta

Videnskabsministeriet

Rapport frygter flere infektioner

En af de første publikationer fra Videnskabsministeriet i 2005 er en rapport, udarbejdet af fem førende eksperter i hygiejne. Den forudser, at sygehusinfektioner kan blive en af de helt store hygiejnemæssige udfordringer i de kommende 10-20 år. I øjeblikket smittes ca. 10 procent af alle indlagte hvert år. Ifølge rapporten risikerer dette tal at stige.

Blandt mange årsager til bekymring nævner rapporten specifikt lægers pinlige håndhygiejne:

»Danske læger er for dårlige til at vaske hænder, når de er på arbejde. En af årsagerne er, at hygiejneområdet er stedmoderligt behandlet på lægestudierne, hvilket selvsagt går ud over lægernes viden på området«, siger en af rapportens forfattere, overlæge dr.med. Ole Bent Jepsen, Statens Serum Institut.