Ind- og udlan

WHO råber vagt i gevær, og Lægemiddelstyrelsen kører en advarselskampagne mod udbredelsen af forfalskede lægemidler. I Danmark ved vi ikke meget om udbredelsen. I det omfang, der er forfalsket medicin, vil den være at finde blandt de lægemidler, der kommer illegalt ind i Danmark. Lægemiddelstyrelsen igangsætter i år en særlig kontrolkampagne, hvor styrelsen med stikprøver vil undersøge, om den medicin, der konfiskeres i tolden, fordi den forsøges indført ulovligt, også er forfalsket.

»Vi kan selvfølgelig ikke få nogen sikkerhed, men vi kan få en fornemmelse af, hvor stort problemet er«, siger sektionsleder i Lægemiddelstyrelsen, Kim Helleberg Madsen.

Der er ikke fundet nogen eksempler på, at forfalskede lægemidler har infiltreret den legale medicinforsyning i Danmark. Vi har således undgået et alvorligt problem, som andre lande - især 3.-verdens-lande - har stødt på, nemlig at den falske medicin har fundet vej til apotekernes hylder. Men det fænomen har bredt sig. I England har der i det seneste år været fire sager, hvor der blev fundet forfalsket medicin i det legale system, og også USA har oplevet et stigende antal sager. Men der er ikke fundet tilfælde i Danmark, og Kim Helleberg Madsen tror, at det bl.a. hænger sammen med Danmarks størrelse:

»Hvis svindlere vil flette forfalskede midler ind i den legale danske forsyningskæde, kræver det en oversættelse til dansk af teksten på præparatet. Det er besværligt, og man vil næppe gøre sig ulejligheden, fordi vi er så lille et sprogområde«, vurderer han. Ifølge det svenske Läkartidningen er der heller ikke i Sverige nogen kendte tilfælde med falsk medicin på apotekerne. I Danmark har man som i en række andre europæiske lande sikkerhedsregler, der er mere effektive end i mange ulande. Det sætter også en begræns-ning på udbredelsen. Alligevel fastholder Lægemid-delstyrelsen en skærpet overvågning. I år søsætter den en kontrolkampagne med stikprøvekontrollerikke alene af den illegale medicin men også af medicin i den legale forsyningskæde. Der er også dannet et netværk med aktører fra hele sundhedsvæsenet, der skal mødes en gang hvert halve år og udveksle observationer på området.

Falsk medicin over nettet

Der er flere måder at skaffe sig medicin på. Ingen aner, hvor meget medicin der handles over nettet. Eller hvor mange, der gør det. Men det er en kendsgerning, at e-handel generelt er stigende. Den almindelige antagelse er, at det samme gælder handel med medicin over nettet. Og her vil den falske medicin kunne finde en platform for udbredelse. Det vurderer WHO. Den type produkter, der især handles over nettet, er muskelopbyggende steroider samt midler mod fedme og rejsningsproblemer.

Men en række af medicinudbyderne på internettet skjuler, hvorfra de sender deres produkter til kunderne. Dermed kommer danske kunder, måske uden at vide det, til at begå en ulovlighed, fordi det er forbudt at indføre medicin fra lande uden for EU. Dertil kommer, at risikoen for, at det er et virkningsløst produkt, de har købt, er stor: Omkring 50 procent af de udbydere, der skjuler deres adresse, handler med forfalsket medicin, viser tal fra EU.

»Køberen er her ikke bare ude i et ulovligt ærinde. Der er også en risiko forbundet med det. Man ved hverken, om produktet eller salgsleddet er godkendt«, siger Kim Helleberg.

Global stigning

Den britiske sikkerhedsekspert Graham Satchwell har specialiseret sig i forfalskede lægemidler og er medforfatter til en ny bog om emnet: »Coincidence or crisis«. Han mener, at der er stor risiko for, at svindelen med falske lægemidler vil brede sig, også i de skandinaviske lande.

»Ikke bare kriminelle bander, som tidligere har handlet med narkotika, men også terroristgrupper har opdaget, at der findes nye markeder for falske lægemidler. Man kan få enormt store fortjenester, straffen er lav, og risikoen for at blive taget forsvindende lille«, udtalte han for nylig til Läkartidningen.

WHO vurderer, at handelen med forfalskede lægemidler er øget med 90 procent bare siden 2005. Omkring ti procent af al medicin skønnes at være falsk. Den årlige omsætning på markedet for forfalskede lægemidler ligger på omkring 200 milliarder kroner. Alarmlamperne blinker, og der er modforanstaltninger i gang. Ud over vores hjemlige kampagne i Lægemiddelstyrelsen har WHO netop etableret en særlig indsatsgruppe, der skal forsøge at komme svindelen til livs. Den skal samarbejde med myndigheder overalt i verden. Også EU har oprettet en særlig task force, der skal bekæmpe medicinsvindelen.

Kortnyt nedenfor er redigeret af redigeret af journalist Dorte Jungersen, dortejungersen@hotmail.com

Klæ' din formand på til debat om Yngre Lægers overenskomstkrav

> Yngre Læger

Den 11. januar 2007 inviterer Yngre Læger din lokale og regionale formand for Yngre Lægerådet (tidligere hhv. reservelægeråds- og amtsreservelægerådsformand) til debat om Yngre Lægers krav til de kommende overenskomstforhandlinger.

Selv om der er lang tid til OK 08-forhandlingerne, starter processen allerede nu. Kravene skal vedtages på repræsentantskabsmødet den 26. april 2007 - så hvis du har nogle ideer og input, så giv din formand dem med på vejen.

Du får også mulighed for at komme med ideer til krav på www.laeger.dk

Formand for Motions- og Ernæringsrådet trækker sig

> København

Formand for Motions- og Ernæringsrådet (MER), Bjørn Richelsen, trak sig umiddelbart før jul fra sin post.

Bagrunden er, at Bjørn Richelsen ifølge avisen 24timer har modtaget penge fra mindst to medicinalfirmaer, mens han har siddet som formand for MER, samtidig med at han har anbefalet slankepiller fra de pågældende firmaer.

Bjørn Richelsen undlod at oplyse om sit bijob og forskningssamarbejdet på rådets hjemmeside, hvilket fik Familie- og Forbrugerministeriet til at afkræve formanden en skriftlig redegørelse. Bjørn Richelsen, der ikke længere modtager penge fra medicinalindustrien, mente i første omgang - bakket op af de øvrige 18 læger i MER - at han kunne fortsætte på sin post.

Flere medlemmer af Folketingets sundhedsudvalg var imidlertid af en anden opfattelse. En »dom«, som ifølge Richelsen betyder, at »formandsposten bliver en del af det politiske spil, hvilket jeg ikke ønsker at deltage i«.

Bjørn Richelsen forklarer selv yderligere sin exit med, at han i forvejen havde besluttet at trække sig som formand i 2007 på grund af øget arbejdspres i øvrigt: »Naturligvis havde jeg håbet, at det ville have foregået i fred og ro, men det blev altså ikke tilfældet. Den pågående mediehetz mod min person med meget manipulerende anklager bragt i avisen, 24timer, har fremskyndet denne beslutning«, udtaler Bjørn Richelsen i en pressemeddelelse, hvori han afviser det som »direkte forkert«, at han som formand for rådet skulle have anbefalet specifik fedmemedicin: »Jeg har altid primært anbefalet forebyggelse og livsstilsændringer, hvilket klart fremgår af de rapporter, nyhedsbreve mv., jeg har skrevet i min formandstid«, pointerer Bjørn Richelsen.

Ifølge Bjørn Richelsen aktualiserer hans samarbejde med medicinalindustrien det spørgsmål, hvordan en interessekonflikt defineres for en person, der sidder i MER: »Det har ikke været entydigt, og noget der gentagne gange er blevet diskuteret i rådet. Rådgivningen fra MER ha r handlet om ernæring og motion, ikke medicin.

Stort set ingen forskende læger, ej heller jeg, har været opmærksomme på det fulde regelsæt fra Lægemiddelstyrelsen vedrørende lægers samarbejde med industrien, hvilket jeg beklager«, lyder det fra Bjørn Richelsen.

Kræftpatienter skal overtales til behandling i udlandet

> København

Patienter med bryst- og prostatakræft skal overtales til at modtage behandling i udlandet. Dels er Kræftens Bekæmpelse parat til at acceptere en kontroversiel prioritering af landets kræftpatienter i bestræbelserne på at komme de alt for lange ventetider til livs.

Dels ventes en task force af lægeeksperter og embedsmænd under Sundhedsstyrelsen ifølge Berling-ske Tidende at foreslå, at patienter med bryst- eller prostatakræft sendes til behandling i udlandet for at skabe hurtigere plads til behandling af langt mere syge kræftpatienter på de hårdt pressede hjemlige strålecentre.

Tager patienterne ikke imod tilbuddet om behandling i udlandet, kan de se frem til betydeligt længere ventetid på at blive behandlet her i landet.

Konkret er der indgået aftaler med strålecentre i Oslo, Örebro og Kiel om at tage imod danske patienter, som har udsigt til at vente længere end 6-8 uger herhjemme. Patienten vil kunne få en ledsager med til udlandet, ligesom der vil være sørget for såvel transport som ophold. Ifølge avisen overvejes det også at gøre den udenlandske behandling særlig attraktiv ved for eksempel at tilbyde mere fysioterapi og psykologhjælp, end patienterne vil modtage ved behandling i Danmark. Det skønnes, at det på årsbasis vil være nødvendigt at sende op imod 650 patienter til udlandet for tilsammen at modtage op imod 20.000 strålebehandlinger.

Kommunallæger under pres

> København

Indenrigs- og Sundhedsministeret lader til at have taget forskud på en lovændring, således at børnenes ind- og udskolingsundersøgelser kan foretages af sundhedsplejersker og ikke kommunallæger, som de skal nu.

Det fremgår af en diskussion mellem ministeriet og Kommunernes Landsforening (KL) om en ny uddannelse for sundhedsplejersker. Uddannelsen er en overbygning på sygeplejerskeuddannelsen.

Her har ministeriet direkte foreslået, at kommunernes øgede udgifter til løn til de studerende under praktik i forbindelse med den foreslåede nye uddannelse kan medfinansieres via en omlægning af ind- og udskolingsundersøgelserne.

»Endelig foreslår ministeriet, at det indgår i finansieringen, at opgaven med at foretage ind- og udskolingsundersøgelser, som i dag varetages af læger, overdrages til sundhedsplejerskerne«, står der i et notat fra et nylig afholdt møde mellem ministeriet og KL.

Ideen møder kraftig modstand fra de læger, som i øjeblikket forestår disse undersøgelser.

»Der er ingen fagligt forsvarlige argumenter for en sådan ændring«, siger Vibeke Manniche, der netop er blevet valgt til formand for de kommunalt ansatte læger, i en pressemeddelelse.

»Sygeplejersker vil aldrig kunne erstatte læger, når det gælder afklaring af sygdomstilstandes karakter og alvor ... Diagnostik - herunder klinisk undersøgelse af legemlig og psykisk sygdom - er og bliver en lægelig opgave«, siger hun.

Samtidig påpeger hun, at en omlægning af undersøgelserne fra læge til sundhedsplejerske vil sende signaler, der er i modstrid med den indsats for forebyggelse og kvalitet i sundhedsvæsenet, som ministeriet i øvrigt er fortaler for.

Journalist Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk