Skip to main content

Dansk alkoholbehandling genstand for kras kritik

Den behandling, som amterne har at tilbyde de 160.000 danskere, der er afhængige af alkohol, lider af mangel på evidens. Faktisk er det de færreste behandlingsinstitutioner, der kan dokumentere, at deres behandling er evidensbaseret, på trods af at der er dokumentation for, at en kombination af bestemte lægemidler og psykosociale behandlingsindsatser vil kunne reducere alkoholforbruget.

Alkoholbehandling er ikke længere Antabus to gange om ugen. Acamprosat er særligt effektivt hos patienter med høj grad af drikketrang og angstsymptomer, mens Naltrexon er særligt effektivt hos patienter, som i en ung alder bliver afhængige, og som er familiært disponeret for at drikke. Præparaterne er blot ikke særlig hyppigt anvendt. Dertil kommer, at behandlingstilbuddene er uensartede. Nogle amter har f.eks. kun ansat pædagoger, socialrådgivere og sygeplejersker, mens behandlerteam i andre amter også består af læger og psykologer.

Ovenstående fremgår af en ny MTV-rapport, som Sundhedsstyrelsen forleden udsendte med relativt begrænset medieomtale til følge: »Alkoholikere har ingen slagkraftig patientforening. Der er ikke status i at beskæftige sig med alkoholproblemer. Der er en mere eller mindre udtalt holdning til, at det lidt er deres egen skyld, hvorfor der også - selv blandt behandlere - er en opfattelse af, at der skal være et strafelement i behandlingen: at f.eks. abstinenser ikke skal behandles alt for godt ...«.

Det vurderer en af rapportens medforfattere, ledende overlæge på H:S Hvidovre Hospitals Alko-holenhed, Ulrik Becker, der stærkt efterlyser efteruddannelse og evt. en autorisationsordning som ved behandling af andre kroniske sygdomme: »I dag kan enhver købe et nedlagt landbrug og slå sig ned som alkoholbehandler - uden anden kvalifikation end at man selv har haft et alkoholproblem inde på livet. Dertil kommer, at hovedparten af dem, der behandler alkoholikere, i deres grunduddannelse som f.eks. socialrådgiver eller læge aldrig eller kun i begrænset omfang har lært om rusmidler«.

Og selv om den digre rapport med dokumentation, henvisninger og anbefalinger har til hensigt at rette op på den stedmoderlige behandlingsindsats, bliver det ifølge Ulrik Becker ikke bedre fremover, når kommunerne i forbindelse med strukturreformens ikrafttræden den 1. januar overtager ansvaret for alkoholbehandlingen fra amterne: »De fleste steder i landet vil behandlingstilbuddene forringes yderligere. Det er helt besynderligt, at man nu overlader ansvaret fra 15 amtslige behandlingsenheder til mindst 50 kommunale behandlingsenheder, som ikke besidder ekspertisen, og for hvem det bliver en ud af en række nye opgaver«, mener Ulrik Becker.

Alkoholikeren i tremmesofaen

Ifølge Sundhedsstyrelsen vil den enkelte kommune ikke have kapacitet til alene at løfte opgaven, hvorfor flere kommuner bør gå sammen om at etablere en behandlingsinstitution af høj faglig kvalitet. Faglighed og volumen lader sig ifølge rapporten vanskeligt skille ad: Store behandlingsenheder er forudsætningen for at kunne tilbyde differentierede behandlingstilbud.

Af rapporten fremgår det yderligere, at alkohol-afhængige danskere er en meget mere heterogen gruppe end hidtil antaget. Kaj på bænken med løsgående hund og plasticpose med klirrende flasker er blevet prototypen på den typiske alkoholiker. Men en sådan findes ikke. Alkoholikere kan lige så hyppigt - om ikke hyppigere - findes hjemme i tremmesofaen i Le Klint-lampens skær med ægtefælle og rødvinsglas inden for rækkevidde. Derfor bør behandlingstilbuddene bestå af en bred vifte af tilbud, der tager udgangspunkt i den enkelte patient.

Ifølge rapporten tyder noget på, at de fleste af dem, der ikke er i behandling, ikke er sociale klienter, og ofte har bevaret socialt netværk, arbejde, familie og en god økonomi. Rapporten gør endvidere op med den myte, at alkoholproblemet løses, hvis personens eventuelle andre problemer bliver løst - det er der ikke belæg for i de foreliggende undersøgelser: Sociale, fysiske og psykiske problemer opstår derimod på grund af alkoholproblemet.

Derudover understreges nødvendigheden af at inddrage hele familien i behandlingen. Herved øges sandsynligheden for, dels at misbrugeren søger behandling, dels at behandlingen har effekt.

Hver dansker drak i 2002 9,5 l ren alkohol, mens italienerne drak 7,4 og nordmændene 4,4 l.

Knap 500.000 danskere overskrider de officielle genstandsgrænser, og alt inklusive koster vores store alkoholforbrug samfundet 10 mia. kr. årligt (1996-priser). Rapporten kan downloades via:

www.sst.dk/publ/Publ2006/CEMTV/Alkoholbeh/MTValkoholbehandling.pdf

Mammografi afgørende for brystkræftpatienters overlevelse

> Sverige

Hvis en kvinde fra Sydsverige i 1994 fik konstateret brystkræft ved en mammografi, var hendes chancer for at overleve sygdommen højere end en kvinde fra Sjælland, der selv opdagede knuden og gik til læge. Det gælder også, selv om de knuder, der blev fundet, var nogenlunde ens. Det fremgår af en ny undersøgelse af dødelighed blandt alle kvinder i Sydsverige og Østdanmark, der fik konstateret brystkræft i henholdsvis 1989 og 1994. Undersøgelsen, der er offentliggjort i European Journal of Cancer, er omtalt på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside og får foreningens forebyggelseschef, Hans Storm, til at fastslå, at »vi kan lære meget af svenskerne«.

Malmø indførte mammografiscreening allerede i 1976, og i 1991 var tilbuddet udbredt til hele Sydsverige. I Danmark var det Københavns Kommune, der i 1991 var først til at tilbyde mammografiscreening. Blandt de kvinder i alderen 50-78 år, der fik brystkræft i Sydsverige og Østdanmark i 1989 eller 1994, var der meget stor forskel på chancerne for at overleve.

Således var dødeligheden inden for fem år 80 procent højere i Østdanmark end i Sydsverige.

Forskerne har derfor taget højde for en række faktorer, der har stor betydning for risikoen for at dø af brystkræft, herunder kvindens alder, antallet af lymfeknuder der var spredning til, knudens størrelse, og om knuden var østrogenfølsom. Når der var taget højde for alle disse faktorer, var en stor del af forskellen forsvundet. Og når forskerne også tog højde for, om kvindernes kræft var opdaget ved mammografi, var der nærmest ingen forskel i overlevelsen mellem Østdanmark og Sydsverige.

Bedre forhold for gravide med hjertesygdom

> København

H:S Rigshospitalet har med etableringen af Center for Gravide med Hjertesygdom skabt en velfungerende løsning for gravide med hjertesygdom, som er en voksende patientgruppe i Danmark. Det konkluderer en ny MTV-rapport. Målgruppen for centeret, der har eksisteret i godt 1 år, er kvinder med alvorlige hjertesygdomme, der hidtil har været behandlet i flere forskellige regi inden for sygehusvæsenet og derigennem har haft forløb, der i høj grad har været præget af manglende kontinuitet, samordning og koordination på tværs af specialer og funktioner.

Formålet med centeret er at yde integrerede forløb til gravide med hjertesygdomme både under graviditet, fødsel og barsel med henblik på at minimere risici for kvindens og barnets helbred i forløbet.

Centeret er ifølge rapporten et godt eksempel på, hvordan det inden for eksisterende rammer er muligt at organisere et bedre samarbejde og at tilrettelægge b edre patientforløb ved at gøre op med traditioner og rutiner.

MTV-analysens resultater antyder, at der især med hensyn til børnenes helbred er sket en forandring fra før etableringen af centeret til efter: Børnenes vægt er signifikant højere, uden at der er forskel i den gennemsnitlige gestationsalder ved fødslen. Tilsvarende er antallet af neonatale hændelser signifikant mindre end tidligere - herunder og især færre præmature fødsler og færre børn født med for lav fødselsvægt i forhold til gestationsalderen.

Der er en tendens til, at kvinderne før etableringen af centeret fandt informationsniveauet utilstrækkeligt, og at der var for ringe fokus på, at de både havde en hjertesygdom og ventede et barn. Efter etablering af centeret udtrykker kvinderne stor tilfredshed med koordinationen mellem obstetrik og kardiologi og føler sig i langt højere grad lyttet til og taget alvorligt.

Rapporten kan downloades fra www.cemtv.dk under publikationer

Krav om fyring af »dårlige« vagtlæger

> København

Siden kulturminister Brian Mikkelsen (K) stod frem med beretningen om, hvordan han med over 40 graders feber blev afvist af lægevagten, har eksempler på patienter, der efter eget udsagn er blevet dårligt behandlet hos landets vagtlæger, fyldt op i avisernes spalter, og et flertal i Folketinget kræver nu vagtlægeordningen kulegravet.

»Der er alt for mange tilfælde, hvor vagtlægens dårlige behandling har fået alvorlige konsekvenser for patienter«, siger formanden for Folketingets sundhedsudvalg, Birthe Skaarup (DF), der understreger, at hun ikke er »på jagt efter lægerne« men efter bedre betjening af borgerne: »Og hvis der er grund til at klage, skal det selvfølgelig have samme konsekvenser for vagtlægen som for alle mulige andre«, udtaler hun til DR.

Også Socialdemokraternes sundhedsordfører, Lone Møller, er åben for en mere striks praksis over for vagtlægerne, hvis det viser sig, at de samme vagtlæger gang på gang får kritik for sjusk og fejl: »Men vi ved endnu ikke, hvor stort problemet er«, understreger hun.

Psykiatrien samlet i en virksomhed

> København

Den 1. januar 2007 samles de psykiatriske afdelinger, forsorgshjem, sygehuse og centre i H:S, Bornholms Regionskommune og Frederiksborg og Københavns Amter i en virksomhed.

»Ved at samle psykiatrien får vi meget bedre muligheder for at videndele og udvikle vores psykiatriske tilbud til gavn for borgerne«, udtaler Marianne Wiese, direktør for Region Hovedstadens Psykiatrivirksomhed. Sammen med vicedirektørerne Martin Lund og Annette Gjerris står hun i spidsen for at samle den psykiatriske behandling, misbrugsbehandlingen, socialpsykiatrien og forsorgshjemmene i Region Hovedstaden i en ny virksomhed.

Rationalet bag er, at der bliver bedre muligheder for at koordinere og styrke kvalitetsudviklingen af tilbuddene blandt andet ved fælles standarder. Samtidig bliver det lettere at koordinere, synliggøre og styrke forskningen inden for det psykiatriske speciale, ligesom det skønnes at blive lettere at planlægge og gennemføre fælles kompetenceudviklingsforløb for medarbejderne i Psykiatrivirksomheden: »Alle de ansatte skal føle sig som en del af Psykiatrivirksomheden. Det skal bl.a. ske ved at bringe medarbejderne sammen både fagligt og kollegialt. For vi skal have skabt en ny fælles kultur, selv om vi naturligvis skal respektere de forskellige kulturer i de forskellige enheder,« siger Marianne Wiese.

En psykiatriplan, som skal lægge de overordnede rammer for psykiatrien i Region Hovedstaden, forventes vedtaget i maj 2007. Der er nedsat to sundhedsfaglige råd, som bl.a. skal rådgive i forbindelse med udarbejdelsen af denne plan.