Skip to main content

Ind- og udland

Redigeret af journalist Klaus Larsen, kll@dadl.dk

31. mar. 2009
9 min.

»Psykiatri i verdensklasse« - uden senge?

Der er ros til Danske Regioners strategiplan for »en psykiatri i verdensklasse« - men rækker pengene - og hvor er sengene?

»En psykiatri i verdensklasse«. Det er ambitionen, som Danske Regioner præsenterede ved en konference på Christiansborg i mandags.

Regionernes formand, Bent Hansen (S), fremlagde strategien på en konference i mandags, og allerede dagen efter var noget, der lignede et politisk flertal, sammen med sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) parat til at lede efter de 2-2,5 mia. kr., planen ifølge Bent Hansen vil koste. Planen omfatter »otte visioner« og »21 initiativer«, som udgør konkrete skridt på vejen til at realisere visionerne (links i faktaboksen).

Medlem af Europa-Parlementet Poul Nyrup Rasmussen (S) mistede for nogle år siden en datter som følge af psykisk sygdom. Han roser planen, men den fhv. statsminister og økonom vil da også lige påpege, at »prisen bliver mindst det dobbelte af 2,5 mia. kr., når kommunerne, som er afgørende for patientforløbene, skal medregnes«. Og hvem skal for resten punge ud?

Det samme spørger overlæge Anders Fink-Jensen om efter konferencen. »Overordnet kan man dog kun være begejstret for, at man vil give psykiatrien et sådant løft«, siger han. Men som formand for Dansk Psykiatrisk Selskab savner han noget skarphed.

F.eks. kunne planen godt tage mere konkret fat på manglen på sengepladser. For mens Danske Regioner har gjort en del reklame for de ekstra 50 sengepladser, der skal etableres inden for retspsykiatrien, blev der ikke sagt meget om den generelle overbelægning.

»Selvfølgelig kan det hjælpe lidt at hive nogle retspsykiatriske patienter ud fra sengeafdelingerne. Men 50 senge fordelt på hele landet, batter ikke«, siger Anders Fink-Jensen.

Især i storbyerne Århus og København er den gal. Her skal folk nogle gange ind og ud så hurtigt, at der dårligt er tid til at stille en ordentlig diagnose. Og så er der tendens til at medicinere for hurtigt og for tungt.

»Og det kan altså ikke klares ved flere ambulante muligheder«, siger Anders Fink-Jensen. »Dårlige patienter skal ikke ligge på gangen og ryste for, at de bliver udskrevet næste morgen«.

Regionerne lægger op til at afbøde den værste speciallægemangel ved at uddanne »specialpsykologer«. Anders Fink-Jensen vil ikke afvise, at de i et vist omfang kan udføre nogle af psykiaterens opgaver, men diagnostik - det skal der altså speciallæger til. Og som han siger: »Hvad hjælper det at få den store, forkromede behandling for en sygdom, man ikke har?«

- Men de alment praktiserende læger har vel også en vigtig rolle?

»Lige præcis. For hvis alle skal ses af en speciallæge, bryder det sammen. Derfor var jeg glad for at høre Bent Hansen lægge vægt på shared care - et tæt parløb med de alment praktiserende læger«.

Trods kritikken roser Anders Fink-Jensen udspillet for at være så konkret: »Otte visioner, og ikke mindst 21 konkrete initiativer for at nå i mål med visionerne«.

Også Niels Siebuhr, som er medlem af Lægeforeningens bestyrelse og privatpraktiserende psykiater, var oplivet over konferencen. Der skal ganske vist mere end ord som »verdensklasse« til at imponere ham. Men han var oprigtigt glad over, at han for første gang i lange tider oplevede en bred erkendelse af, at psykiatrien er et - helt bogstaveligt - livsvigtigt speciale, som er i akut nød for flere resurser, efter at det i de seneste år har fået baghjul af somatikken.

I årevis har specialets lidt uglamourøse ry gjort det vanskeligt at rekruttere unge læger; nu ser det omsider ud til at lysne en smule. Fra overlægekolleger i specialet hører Niels Siebuhr om stigende interesse hos unge læger for psykiatrien.

»Men jeg er bange for, at mange vender om i døren, når de oplever de nedslidte forhold, der findes på mange psykiatriske afdelinger«, siger han.

»Derfor ville jeg ønske, at Bent Hansen ud over de relativt beskedne 2-2,5 mia. kr. til drift over de næste ti år også havde peget på, at der skal bruges rigtig mange penge til anlæg«.

Otte visioner

Regionernes »otte visioner« for fremtidens psykiatri:

  • Vi vil skabe øget viden om og for-ståelse for psykisk sygdom.

  • Vi vil være bedre til at forebygge psykisk sygdom.

  • Vi vil behandle alle med behov for specialiseret psykiatrisk hjælp.

  • Vi vil helbrede flere.

  • Vi vil gøre psykiatrien mere tilgængelig.

  • Vi vil mindske overdødeligheden blandt mennesker med psykisk sygdom.

  • Vi vil have den nødvendige teknologi og velfungerende fysiske rammer.

  • Vi vil have hænder nok og bruge dem bedst muligt.

Link: www.regioner.dk > Politik og holdninger > Psykiatri

Skær ned på bøf og lev længere

>USA

Et stort indtag af rødt og forarbejdet kød forøger dødsrisikoen. 500.000 amerikanere blev i forbindelse med en undersøgelse blev fulgt gennem ti år af forskere fra US National Cancer Institute. De, som spiste de største kvanta af rødt og forarbejdet kød havde en generelt forhøjet dødelighed samt en større hyppighed af såvel kræft som hjerte-kar-sygdom, sammenlignet med dem, som spiste mindst, skriver BBC News.

De største kødspisere fortærede ca. 160 gram rødt og forarbejdet kød dagligt, mens de mindst kødspisende indtog omkring 25 gram, svarende til et par skiver bacon.

Omvendt havde de, som spiste mest hvidt kød, en generelt lavere dødelighed og en mindre risiko for kræft og hjerte-kar-sygdom, end dem, der spiste mindre hvidt kød.

Undersøgelsen, som publiceres i tidsskriftet Archives of Internal Medicine, er den seneste i en lang række, hvor man har dokumenteret sammenhængen mellem et stort forbrug af rødt og forarbejdet kød og dårlige helbred.

En af artiklens forfattere, dr. Barry Popkin, understreger dog, at en vis mængde rødt kød kan have en gavnlig helbredseffekt.

»Men der er behov for at skære kraftigt ned på det totale kødforbrug, og endnu mere på indtaget af forarbejdet kød og andet stærkt forædlede og salte animalske fødevarer, og i det hele taget nedskære indtaget af mættet fedt«, sagde han.

Forholdsregler mod diarébakterie

>København

Udbruddet af infektioner med Clostridium difficile af den særlige type 027 på sjællandske hospitaler fik onsdag Statens Serum Institut (SSI) til at udstede en række forholdsregler. De omfatter en opfordring til hospitalerne om at være særligt opmærksomme på tilfælde af sygehusdiaré, især efter antibiotikabehandling. Patienter, hos hvem man har klinisk mistanke om CD027-infektion, skal som andre patienter med gastroenteritis isoleres på enestue med eget toilet. Isolationen må først hæves efter 48 timer med normal afføring, hedder det blandt de mange forholdsregler fra SSI. Ved udbrud på en afdeling kan anvendes kohorteisolation.

Dagen forinden var infektionen også dukket op på Herlev Hospital, hvor op mod 20 patienter var ramt af den multiresistente og livsfarlige bakterie.

Foreløbig har omkring 100 patienter p å hospitaler i hovedstadsregionen været ramt, og udbruddet menes at være skyld i 12 dødsfald.

I sidste uge forlød det i en pressemeddelelse fra regionskontoret, at man havde situationen under kontrol. Men tirsdag erkendte hovedstadsregionens koncerndirektør Sven Hartling, at man ikke vidste, om udbruddet var i aftagende, eller om det vil fortsætte.

Ifølge SSI skyldes udbruddet især hospitalernes stigende forbrug af antibiotika. Dertil kommer mangelfuld eller dårlig rengøring og hygiejne. Og det hjælper ikke nødvendigvis, at personalet i højere grad end tidligere bruger håndsprit, som ikke dræber bakteriernes sporer.

Engelsk hospital slås også med C. difficile

>England

Tretten personer er døde i forbindelse med et udbrud af Clostridium difficile-smitte på et hospital i East Sussex. Tre af dødsfaldene er et direkte resultat af smitte med den livsfarlige tarmbakterie.

Som led i kampen mod bakterien har hospitalet indrettet et særligt isolationsafsnit efter en uge, hvor flere afdelinger har været lukket ned.

Isolationsafsnittet er bemandet med særligt uddannede læger og sygeplejersker, lige som hospitalet har investeret 100.000 pund i et system, der kan forstøve hydrogenperoxid og på den måde komme bakteriernes sporer til livs - hvad den almindelige håndhygiejne med afspritning ikke formår. Metoden betyder, at nedlukningstiden for inficerede afsnit kan reduceres betydeligt, siger en talsmand for hospitalet.

Massiv overdødelighed på førende hospital

>England

Det britiske sundhedsvæsen er rystet efter afsløringen af massiv overdødelighed på et hospital, som ellers var anset for et af landets førende. I forhold til størrelsen og patientsammensætningen var overdødeligheden på hospitalet i Stafford mindst 400. Formanden for sundhedskommissionen, Ian Kennedy, beskriver i The Guardian et »rystende behandlingsniveau og kaotiske systemer til at holde rede på patienter. Der var svigt på næsten alle trin«.

Dødsfaldene skete samtidig med, at hospitalet arbejdede på at opnå den eftertragtede »foundation status«, som giver britiske institutioner en høj grad af uafhængighed og samtidig viser, at man regnes blandt de førende.

Der er således ikke tale om et obskurt, vildfarent hospital, men ifølge avisen snarere et udtryk for en tendens til, at hospitalers »jagt på at sætte kryds i alle felter« svigter patienterne totalt.

Ifølge Timesonline sammenligner pårørende til nogle af de døde forholdene på Stafford Hospital med forholdene i »en straffeanstalt fra 1800-tallet« og beskriver, hvordan alvorligt syge blev forsømt i timer eller dagevis uden ordentligt lægeligt tilsyn.

Kryptiske breve fra Region Syd

>Vejle

Region Syddanmark vil gerne tage borgerne med på råd om indretningen af akutmodtagelsen på regionens sygehuse. Derfor har regionen sendt sagen til høring blandt sine borgere.

Problemet er imidlertid, at de færreste kan forstå, hvad regionen skriver. Region Syddanmarks sygehusdirektør Jens Elkjær erkender problemet:

»Det er jo langt hen ad vejen et materiale til de sundhedsprofessionelle, men vi giver på denne måde også dem, som er særligt interesserede, en mulighed for at forholde sig til det«, siger han til P4 Trekanten.

Ifølge regionsrådets model skal der være specialister klar til at tage imod på de fem akutsygehuse i regionen. Høringen løber fra 30. marts til 1. maj.

Kun 2 pct. af USA's hospitaler har EPJ

>USA

Under 2 pct. af amerikanske hospitaler har fungerende elektronisk patientjournaler (EPJ), og i de fleste tilfælde henviser hospitalerne til udgiften som den største hindring. Det skriver dr. David Blumenthal, Harvard Medical School, og en række medforfattere i den seneste udgave af New England Journal of Medicine.

David Blumenthal blev i sidste uge udpeget af præsident Barack Obama til at lede en national EPJ-plan til 19,5 mia. dollar. Obama har gjort EPJ til et vigtigt element i en plan, der skal mindske udgiftsniveauet i det amerikanske sundhedsvæsen. USA's sundhedsvæsen er verdens dyreste, men klarer sig dårligt i kvalitetssammenligninger med andre rige landes sundhedsvæsener, skriver Reuters.

Erik Jylling ny AC-formand

>København

Den tidligere formand for Yngre Læger, Erik Jylling, skal efterfølge Sine Sunesen som formand for Akademikernes Centralorganisation, AC.

Erik Jylling er 47 år og er overlæge på Odense Universitetshospital. Han forlod for nylig en stilling som vicedirektør på Gentofte Hospital.

Fra 1997 til 2003 var han formand for Foreningen af Yngre Læger og deltog allerede dengang i første geled i AC's forhandlinger på det offentlige område. Mere end 15 års deltagelse i faglige og fagpolitiske aktiviteter på det sundhedspolitiske område har således givet ham en solid organisations- og forhandlingserfaring.

Sine Sunesen fratrådte formandsposten den 1. februar. Erik Jylling er valgt af AC's repræsentantskab for perioden frem til 31. december 2011.

OK-orientering fra Yngre Læger

>Yngre Læger

Den 1. april 2009 træder en del af overenskomstforbedringerne fra OK 08 i kraft. Vi vil informere om de vigtigste forbedringer her de næste uger. Det handler om generelle lønstigninger, udbetaling af det nye centrale, decentrale tillæg til læger under videreuddannelse, højere varslingstillæg, højere tillæg til afdelingslæger i staten, bedre pension for ph.d.-studerende, 1. reservelægeløn i almen medicin, frihed ved barnets anden sygedag og forhøjelse af ferieprocenten. Følg med i vores ugentlige OK-orientering de næste uger.

Har du for mange vagter?

>Yngre Læger

Hvis du har flere vagter end vagthyppighedsreglerne tillader fx pga. vakancer, ferie eller andet, så skal timerne efter kl. 18 i de »for hyppige« vagter udbetales som overarbejde, uanset et evt. normtimeunderskud. Tjek det nemt og hurtigt på Læger.dk - kig under Løn og Overenskomster > Yngre Læger > Find et svar om OK > Vagthjulet.