Skip to main content

Ind- og udland

Journalist Anne Steenberger, as@dadl.dk Journalist Klaus Larsen, kll@dadl.dk

28. nov. 2008
9 min.

Samme kvalitetskrav til private og offentlige hospitaler

Private sygehuse, der foretager specialiserede behandlinger, skal fra næste år dokumentere kvaliteten.

Sundhedsstyrelsen sætter nu handling bag løfterne om, at private hospitaler skal præstere og dokumentere samme kvalitet i den specialiserede behandling som offentlige. Sundhedsstyrelsen har netop udmeldt, hvilke krav den stiller til kvaliteten af behandlingen inden for 23 specialer. Kravene gælder både private og offentlige sygehuse.

Alle sygehuse, der ønsker at varetage en specialiseret funktion, skal inden 15. marts sende en ansøgning til Sundhedsstyrelsen. Inden sommerferien vil styrelsen vurdere ansøgningen og melde afgørelsen tilbage. Det betyder, at private og offentlige hospitaler skal kigge sig selv efter i sømmene, hvis de fremover vil udbyde specialiserede behandlinger. Også dem, der gør det i dag.

Kravene handler om volumen, personalets erfaring og samspil med andre specialer. Chef for Sundhedsstyrelsens planlægningsenhed, Lone de Neergaard siger:

»Vi definerer nogle sundhedsfaglige kernekrav, som skal være opfyldt, uanset hvilken slags sygehus man er. Det skal den ene eller den anden form for betaling ikke afgøre.«

De behandlinger, som private sygehuse i dag foretager på det specialiserede niveau, er blandt andet visse hjerteoperationer, visse rygoperationer, fedmekirurgi og visse cancerbehandlinger. Kernekravene drejer sig generelt om, at der skal være et vist volumen - ud fra øvelse-gør-mester-princippet. Endvidere skal personalet have de nødvendige kompetencer. Der skal være et samarbejde med andre specialer, og specielle funktioner skal være til rådighed. Samlet lyder kravet, at der skal være »samme kvalitet uanset tid og sted«.

Nis Alstrup, formand for Sammenslutningen af Privathospitaler & Privatklinikker i Danmark, vurderer, at nogle private sygehuse vil blive berørt af kravene:

»Jeg kan ikke udelukke, at nogle private sygehuse ikke kan leve op til dette. Der kan være sygehuse, som i dag foretager behandlinger, som man ikke fremover kan levere, fordi sygehuset ikke volumenmæssigt er stort nok. Men jeg har ikke noget overblik over det.«

Lone de Neergaard vurderer, at også afdelinger på offentlige sygehuse vil komme ud for ikke at kunne leve op til kravene.

Også uddannelse

Private sygehuse, der behandler patienter for det offentlige i henhold til det udvidede frie sygehusvalg (som er suspenderet frem til juli næste år), skal opfylde de sundhedsfaglige kernekrav. Men hvis et privat sygehus har en driftsoverenskomst med det offentlige, for eksempel i form af at det udfører specialiserede behandlinger for en region efter en udbudsrunde, skal det også levere forskning, uddannelse og udvikling. »I det tilfælde vil der være enslydende krav,« siger Lone de Neergaard.

Nis Alstrup siger:

»Det har vi ikke så meget erfaring med endnu; vi har et pilotprojekt i gang med uddannelse af læger. Og jeg vil sige, at vi har viljen til det.«

Privatsygehusene hæfter sig i øvrigt ved, at de nye regler kan betyde, at de kan få en slags blåt stempel på, at de opfylder alle kvalitetskravene. Også når det handler om en højt specialiseret behandling, der kun skal udføres 2-3 steder i landet, og som Sundhedsstyrelsen ifølge Sundhedsloven skal bestemme placeringen af.

»Hvis et privatsygehus opfylder alle kravene til en behandling, bør det være muligt af markedsmæssige grunde at udbyde den. Det er vigtigt for pris og konkurrence. Også selv om Sundhedsstyrelsen af geografiske årsager ikke har peget på det pågældende sygehus,« mener Nis Alstrup.

Det vil næppe blive muligt, mener Lone de Neergard.

»Sundhedsloven er på mange måder markant tydeligere end tidligere lovgivning. Den giver blandt andet besluttende kompetence til Sundhedsstyrelsen mht varetagelse af specialiserede funktioner. Vi har siden efteråret 2005 arbejdet med en opdeling af funktionerne på tre specialiseringsniveauer. På det højt specialiserede niveau taler vi om en placering på 1-3 sygehuse, og jeg kan vanskeligt forstille mig, at dette ændrer sig nu.«

YL Version 2.0?

Yngre Læger havde allerede taget hul på fremtiden før åbningen af efterårets repræsentantskabsmøde. Der satses på større synlighed og på at inddrage flere »almindelige« medlemmer.

Det begyndte med formanden, Lisbeth Lintz' videoinvitation på Laeger.dk, som signalerede en ny form - og det fortsatte på selve mødet på Munkebjerg Hotel ved Vejle, hvor repræsentantskabet ikke som sædvanligt var placeret ved borde efter geografi, men fik lov at opsøge borde efter politisk tema.

Mens folk således vandrede lidt rådvilde omkring for at finde en plads, var et hyret tv-hold allerede i gang med at optage og interviewe de delegerede til web-tv.

Ikke bare nyt - også bedre. »Indholdet er anderledes, formen er anderledes - og forhåbentlig bliver resultatet ikke bare anderledes, men også bedre«, som Lisbeth Lintz sagde ved mødets åbning.

Det var især førstedagen, der fik lov at være anderledes. Bestyrelsen havde hyret et konsulentfirma til at lave en rapport, som vurderer Yngre Lægers styrker, svagheder, trusler og muligheder - en rapport, som på forhånd var udsendt og sammen med beretningerne indgik i diskussionerne på mødet.

»Vi vil nemlig gerne i gang med at lave politik på en ny måde«, sagde Lisbeth Lintz og nævnte »nye sociale medier og netværksbaseret dialog« som redskaber, der kan involvere og engagere flere medlemmer i at udforme foreningens politik.

For at få flest mulige medlemmer i tale - også de yngste - har bestyrelsen forsøgt at identificere det, som er vigtigst for yngre læger, og er ikke overraskende nået frem til, at løn- og arbejdsvilkår, og herunder arbejdstilrettelæggelse, scorer højt.

For foreningen betyder det sidste, at der skal sættes særligt fokus på at arbejde for bedre vagtplaner og arbejdsskemaer, som kan »tilgodese medlemmernes behov for fleksibilitet, individualitet og læring. Og ikke mindst kvalificeret patientkontakt og -behandling«, erklærede Lisbeth Lintz.

At også uddannelsesområdet har høj prioritet er en selvfølge. Men derudover vil Yngre Læger ifølge formanden også begynde at interessere sig for at »ændre kulturen i det danske sygehusvæsen«.

»Specielt ledelsesfunktionen skal styrkes mærkbart, og Yngre Læger skal spille en mere markant rolle i forhold til udviklingen af den«, sagde formanden.

Endelig mente Lisbeth Lintz, at Yngre Læger »i overensstemmelse med Lægeforeningens nye struktur« skal gå mere aktivt ind i udformningen af sundhedspolitikken. I den forbindelse kan mange yngre lægers deltagelse i debatten via såvel fysiske som virtuelle netværk være med til at gøre yngre læger langt mere synlige, ikke bare som organisationen Yngre Læger, men som »en mangfoldighed af holdninger, som afspejler, at vi er 10.000 engagerede individer«.

»Vi fik alle i tale«

På det organisatoriske område er der også nye udviklinger i støbeskeen. Formanden talte for eksempel om vidensdeling mellem medlemmerne i både fysiske og virtuelle netværk, inspireret af communities som Facebook, Plaxo og LinkedIn - man kunne forestille sig netværk for yngre læger p å barsel, ph.d.er, YL-tillidsfolk og meget andet. Lisbeth Lintz kunne også forestille sig netværk, som kobles på en mentorordning, web-tv og andre nye tilbud og funktioner på Læger.dk - selv en YL-wikipædi dukkede op i strømmen af ideer, der skal tjene til at involvere medlemmer, som gerne vil gøre en indsats, men ikke har tid til eller mulighed for at være tillidsmand eller sidde i repræsentantskabet.

Om det er blevet sværere at få folk til at involvere sig i fagpolitisk arbejde, ved Lisbeth Lintz ikke.

»Men det er i hvert fald blevet en større udfordring«, siger hun diplomatisk.

Lisbeth Lintz er godt tilfreds med repræsentantskabsmødets form og den måde, det forløb på. Ikke mindst, at det lykkedes at få alle repræsentantskabets medlemmer i tale, netop som det var formålet.

»Det plejer at være de få, der går på talerstolen. Her har alle bidraget«.

Lisbeth Lintz tror ikke, at det næste repræsentantskabsmøde flytter helt ud i cyberspace. Og selv om hun er glad for den nye mødeform, er det ikke engang sikkert, at den første dag kommer til at se lige sådan ud på næste repræsentantskabsmøde.

»Det afgørende nye er, at vi ikke lægger os fast på en bestemt måde at holde repræsentantskabsmøde på, men lader formen afgøre af mødets indhold og dagsorden«.

Læs mere fra repræsentantskabsmødet på side 4072.

Links:

Web-tv: Udsendelse fra repræsentantskabsmødet, link på Læger.dk, forsiden.

Bestyrelsens beretning og formandens mundtlige beretning:

Læger.dk > Forside > Politik > Beretninger > Yngre Læger >

Nedenstående kort nyt er redigeret af Journalist Dorte Jungersen, dortejungersen@hotmail.com
Regionshospital er Danmarkssundeste arbejdsplads

> Horsens

Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder har netop fået papir på, at det er Årets Sundeste Virksomhed 2008.

Kriterierne for at blive Årets Sundeste Virksomhed er, at ledelsen har gjort sig strategiske overvejelser og sat sundhedsfremme på dagsordenen i hele organisationen. Endvidere skal virksomheden have gjort tiltag, der har højnet motivationen for sundhedsfremme hos medarbejderen. Hospitalet blev hædret for dets helhedsorienterede, strategiske indsats, præget af kreativitet, nytænkning og mod, som ifølge dommerpanelet beviser, at rammer og vilkår inden for det offentlige godt kan forenes med en proaktiv indsats, når det gælder sundhed og trivsel på jobbet.

Bag initiativet Sundeste Virksomhed 2008 står, ud over sundhedsminister Jakob Axel Nielsen, blandt andre SundhedsDoktor, Dansk Erhverv og Berlinske Tidende. Projektet blev skudt i gang i foråret 2008 og har til formål at udbrede viden om sundhedsfremme generelt samt at finde ud af, hvor langt det sundhedsfremmende arbejde er nået i Danmark.

Acetylsalicylsyre lige så effektiv som migrænemidler

> København

Lægemidlerne triptaner, der er specifikt beregnet til behandling af migræne, er generelt ikke mere effektive end håndkøbsmedicinen acetylsalicylsyre til behandling af migræneanfald. Førstevalg bør derfor være den billigere acetylsalicylsyre - og helst som brusetablet - konkluderer en ny kommenteret udenlandsk MTV (KUMTV), som er baseret på en canadisk MTV-rapport udgivet i 2007 og kommenteret af danske eksperter.

Rapporten understreger, at migrænepatienter reagerer forskelligt på præparater, og at nogle patienter vil have glæde af behandling med triptaner. Den peger også på, at acetylsalicylsyres salgspris er lavere end triptaners, men at der mangler økonomiske analyser, der medtager et bredere perspektiv.

Coach til sygehusansatte

> København

For meget stress? For lidt arbejdsglæde? Kørt fast i rutiner?

Som det første hospital i Region Hovedstaden og indtil videre det andet hospital i Danmark tilbyder Frederiksberg Hospital medarbejderne på to af hospitalets afdelinger at få en coach til at hjælpe dem til at finde og genfinde fodfæstet i arbejdslivet.

Indtil videre er det medarbejdere i Medicinsk Afdeling og Rehabiliterende Afdeling, som kan konsultere en coach.

Coach til sygehusansatte

> København

For meget stress? For lidt arbejdsglæden? Kørt fast i rutiner?

Som det første hospital i Region Hovedstaden og ind til videre det andet hospital i Danmark tilbyder Frederiksberg Hospital medarbejderne på to af hospitalets afdelinger at få en coach til at hjælpe dem til at finde og genfinde fodfæstet i arbejdslivet.

Hver onsdag har sygeplejerske og hospitalscoach Kristine Bjarni-Kornbech således afsat til alene at coache kollegaerne.

Filosofien bag at tilbyde coaching som et personalegode er at se på de ansatte som hele mennesker.

Ind til videre er det medarbejdere i Medicinsk Afdeling og Rehabiliterende Afdeling, som kan konsultere en coach.

Fri Cochrane-adgang

> København

I forbindelse med udarbejdelse af finansloven for 2009 er der fundet penge til at finansiere offentlig adgang til Cochrane-biblioteket. Det oplyser sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) i et svar til Enhedslistens Per Clausen.

12,5 pct. i feriegodtgørelse til yngre læger

> Yngre Læger

I Ugeskrift for Læger nr. 48 fremgår det, at ferieaftalen for regionerne er ændret, så ansatte nu kan kræve feriegodtgørelse med 12 pct. af lønnen i stedet for ferie med løn og særlig feriegodtgørelse.

Dette gælder ikke for yngre læger ansat i regionerne, idet yngre læger allerede har ferie med feriegodtgørelse - og ikke med 12 pct. men med 12,5 pct.

Ved OK 08 blev det aftalt at forøge feriegodtgørelsen. For yngre læger betyder det, at feriegodtgørelsen hæves fra 12,5 pct. til 12,95 pct. af løn optjent i kalenderåret 2009. Den forhøjede feriegodtgørelse kommer dermed til udbetaling i ferieåret 1. maj 2010-30. april 2011.