Ind- og udland

Rigsrevisionen undersøger privathospitalerne

Utilstedelig forgyldning af de private klinikker eller ædruelig betaling for leverede ydelser? Snart vil det stå klart, hvad det har kostet i kroner og øre, at private hospitaler leverer flere og flere sundhedsydelser til det offentlige, og om pengene er blevet brugt effektivt.

Samfundets regnemester - Rigsrevisionen - er gået i gang med at undersøge privathospitalernes leverancer af sundhedsydelser til det offentlige.

Det er ingen hemmelighed, at det frie - og det udvidede, frie - sygehusvalg, populært kaldet ventetidsgarantien, har øget efterspørgslen på de ting, de private hospitaler tilbyder. Vel at mærke for offentlige midler.

Patienterne jo har haft ret til at blive henvist til et privat tilbud på det offentliges regning, hvis det offentlige ikke selv har kunnet levere ydelsen inden for fristen. I det mindste, indtil ventetidsgarantien blev suspenderet i slipstrømmen på sidste års strejke i sundhedssektoren. Herefter leverede de private dog stadig undersøgelser og operationer betalt af det offentlige for at komme konfliktpuklen til livs.

Det er disse betalings- og ydelsesstrømme, Rigs-revisionen vil undersøge.

»Vi kigger på, hvad konsekvenserne er af at gå fra tomånedersgarantien til en måned. Vi kigger på takstsystemet. Vi kigger på, hvad der sker i suspen-sionsperioden«, siger rigsrevisor Henrik Otbo.

Det vil bl.a. sige, at der vil blive kigget på regionernes udbud, som først kom rigtigt i gang efter suspen-sionen af ventetidsgarantien. Men også de - ofte langt højere - takster, der ellers er blevet betalt. Kommer der et nyt privat DRG-system, mens undersøgelsen er i gang, vil det også blive indraget.

Gennemsigtighed, tak

Undersøgelsen falder i god jord bl.a. hos Patient-foreningen, som gerne ser øget gennemskuelighed i pengestrømmen mellem skatteborger og privathospitaler. Ikke mindst for kvalitetens skyld.

»Vi skal have gennemsigtige takster. Afregning og kvalitet skal hænge sammen«, siger næstformand Villy Christensen.

Rapporten fra Rigsrevisionen skal komme til juni og kan få betydning for en eventuel ændring af den ventetidsgaranti, der har været så lukrativ for den private sektor, og som formodes at blive genindført den 1. juli.

Det håber Lægeforeningen, som foretrækker et mere fleksibelt system inden for tre måneders ventetid frem for den gamle frist på en måned.

»Hele den diskussion har vi behov for, og det er godt med et oplyst grundlag. Derfor er det en god ting at have Rigsrevisionens vurdering af forholdene«, siger formand Jens Winther Jensen.

»Det er meget fornuftigt, at de kaster sig over det. Det er altid godt at spørge sig selv, om økonomien er brugt fornuftigt«, siger han.

Godt med belysning

Hos Sammenslutningen af Privathospitaler og Sam-menslutning af Privatklinikker i Danmark siger di-rektør Martin Koch Petersen, at »jo mere privathospitalssektoren bliver belyst, jo bedre.

Det er altid fornuftigt, at man undersøger og skaber klarhed over, hvad det offentlige bruger penge på. Nu må vi se, hvad det ender med. Det er klart, at enhver gennemarbejdet analyse fra en offentlig myndighed er noget, både vi og regionerne må og skal tage til efterretning«.

Samme melding hos regionerne.

»Vi har ikke noget problem med at blive kigget efter i kortene«, siger Ulla Astman (S), formand for Danske Regioners sundhedsudvalg.

»Vi har selv påpeget nogle af de problemer, der har været med prissætningen - f.eks. de takster, ministeriet har sat«, siger hun.

Nedenstående kort nyt er redigeret af journalist Dorte Jungersen, dortejungersen@hotmail.co
Slut med det private i sundhedscentrene

> København

Der er ikke længere noget, der er privat i de 18 sundhedscentre, som for tre år siden fik 100 millioner kroner i støtte fra det daværende Indenrigs- og Sundhedsministerium.

Faktisk var der kun et eksempel på det - Falck Healthcares sundhedsskole for patienter med hjertesvigt, KOL eller type 2-diabetes på Næstved kommunes sundhedscenter.

Men den blev for dyr og stopper nu.

»Falck Healthcare har gjort det godt, og der har været god læring i det. Når vi stopper, er det primært på grund af økonomien. Der var fire millioner i puljen, og ca. halvdelen er gået til projektet med Falck Healthcare. Det er ret mange penge på bare tre kronikergrupper«, siger Dorthe B. Rasmussen, der står i spidsen for sundhedscenteret.

Samtidig blev modellen for ufleksibel. »Man kunne ikke lige udvide målgrupperne. De fire medarbejdere har ikke kunnet gå ud og lave andre opgaver, hvis der f.eks. ikke var nok patienter til deres hold«, siger hun. For Falck Healthcare betyder stoppet bl.a., at fire medarbejdere mister deres job. Men virksomheden vil prøve at bruge erfaringerne andre steder.

»Det er jo ikke spildt. Vi har data og erfaringer. Det tager vi med os i andre sammenhænge. Det kan hjælpe til med at etablere noget lignende«, siger Benedicte Rostock, sundhedsfaglig kvalitetschef hos Falck Healthcare.

Journalist Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

Læs også Fokus om sundhedscentre på side 490.

Behandlingsgaranti forpurrer konkurrence

> København

Hvis regeringen vælger at genindføre behandlingsgarantien på en måned, forpurrer de muligheden for at presse privathospitalerne ned i pris ved at sende operationer i udbud, fordi privathospitalerne ikke har noget incitament til at reducere deres priser.

Det er ifølge Altinget regionernes besked til sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K), der sammen med Venstre og Dansk Folkeparti fastholder, at behandlingsgarantien på en måned som planlagt skal genindføres til sommer.

»Sagen er jo, at regionerne igennem flere år netop har ønsket at sende operationer i udbud, mens sundhedsministeren nidkært har vogtet over behandlingsgarantien på en måned, som reelt har fjernet muligheden for udbud,« siger Bent Hansen i regionernes nyhedsbrev.

»For hvorfor skulle et privat sygehus byde på operationer til en lav pris, hvis de kan vente på, at patienterne kommer af sig selv til en høj betaling fra det offentlige?« spørger Bent Hansen.

Efter at flere operationer har været i udbud, har regionerne fået disse omkring 200 millioner kroner billigere end tidligere.

Lægeforeningen betænkelig ved øget optag på lægestudiet

> København

Lægeforeningen finder det ikke »helt gennemtænkt«, når regeringen ifølge Jyllands-Posten ønsker at udvide antallet af medicinstuderende med 200.

Lægeforeningen er tilhænger af, at der kun produceres det antal læger, vi har behov for, og påpeger, at flere medicinstuderende ikke afhjælper speciallægemanglen. »200 flere medicinstuderende«, siger Helge Sander - jamen kære minister, du har jo allerede truffet beslutninger, som om få år vil give ca. 200 flere læger om året. Der har i en årrække været mange svenske og norske studenter på det danske medicinstudie, og af samme grund er der truffet aftale med de øvrige skandinaviske ministre om at ændre optaget, så der fremover bliver flere danske medicinstuderende. Men de studerende skal jo lige have en chance for at færdiggøre det seksårige medicinstudie, før vi kan høste frugterne i form af flere læger«, hedder det i en udtalelse fra foreningen.

Foreningen finder det mere fremsynet at få forbedret andelen af studerende, som gør deres uddannelse færdig. Kun ca. 79 procent af de medicinstuderende på de danske universiteter bliver til læger. Hvis bare fem procent flere fuldfører studiet, vil det betyde 60 nyuddannede læger flere pr. år.

Hjertelaboratorium indfører iHospital

> Århus

I løbet af foråret vil Hjertemedicinsk Laboratorium på Århus Universitetshospital, Skejby, indføre iHospital, som vil optimere mulighederne for at behand-le flere patienter til tiden, samtidig med at ventende patienter og pårørende vil kunne få mere tidstro og præcis information om ventetid og forsinkelser.

I laboratoriet undersøges og behandles patienterne typisk i lokalbedøvelse via kateter og ved hjælp af røntgengennemlysning. I løbet af en dag undersøger og behandler læger og sygeplejersker 30-35 planlagte hjertepatienter og tager imod op til ti akut indlagte patienter.

Interaktive storskærme og bedre kommunika-tionsmuligheder skal øge overblikket over aktiviteter og ressourcer på laboratoriet. Personale på undersøgelsesstuerne, på opvågningsafsnittet og på sengeafdelinger får via lokale skærme mulighed for tidstro at følge aktiviteten på laboratoriet. Ligesom kommunikation og koordinering mellem alle undersøgelsesstuer, de tilknyttede afdelinger og koordinatorcentralen optimeres.

Projekt iHospital er udviklet på Regionshospitalet Horsens i samarbejde med Center for Pervasive Healthcare på Aarhus Universitet.

Initial koloskopi bedre end selektiv koloskopi

> København

Patienter med symptomer, der kan være tegn på tyk- og endetarmskræft, bør - for at få stillet en præcis diagnose - undersøges ved initial koloskopi. Det fremgår af en ny MTV (Medicinsk Teknologi Vurdering), der har sammenlignet selektiv koloskopi, hvor en del af tarmen undersøges, med initial koloskopi, hvor hele tarmen bliver tjekket fra start.

MTV'en anbefaler initial koloskopi til alle patienter. Den betyder mindre ubehag, fordi patienterne får smertestillende medicin før undersøgelsen, og færre har behov for at blive undersøgt to gange. Det reducerer omkostninger i forbindelse med tabt arbejdsfortjeneste, transport og undersøgelse.

Alt i alt er der ikke større forskel på omkostningerne ved de to metoder.

Strategien indgår ikke i danske kliniske retningslinjer, og eksperterne bag MTV'en foreslår derfor, at der nedsættes en arbejdsgruppe, der kan tage stilling til anbefalinger på feltet.

Compliance med hensyn til at følge den anbefalede strategi forventes at være større ved »initial koloskopi« end ved »selektiv koloskopi«.

Læs mere på: www.sst.dk

Særbehandling til Region Nord

> København

»Er det ikke problematisk i forhold til demokratiet, at man fra regeringens side er mere optaget af at lytte til fem smagsdommere end på det regionsråd, der er valgt af 300.000 nordjyder?«

Sådan spurgte den nordjyske folketingspolitiker, Rasmus Prehn, forleden sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) i Folketingets spørgetid.

Baggrunden for spørgsmålet er i almindelighed regeringens og Erik Juhl-udvalgets tilsidesættelse af de indstillinger, som landets regionsråd har afgivet angående fremtidens sygehusbyggeri, og i særdeleshed det nej til et nyt hospital i Aalborg Øst, som Region Nordjylland har fået. En udbygning af det eksisterende Sygehus Syd - som indstillet af Juhl-udvalget - vil ifølge regionen dels forårsage store trafikale problemer, dels vil det tage 22 år at bygge det om.

Men ifølge ministeren har regionen ikke præsenteret Erik Juhl-udvalget for »det der med de 22 år«: »Det er ny viden i forhold til, hvad der er blevet præsenteret for Erik Juhl-udvalget, og der er også andre fordele, som man hævder, er til stede ved østløsningen, som man ikke har præsenteret for Erik Juhl-udvalget«, lød det fra ministeren.

»Såfremt man kan dokumentere, at det, man selv siger, er rigtigt ... har man som den eneste region fået mulighed for at konvertere et fase 1-tilsagn til et andet projekt, fordi vi godt er klar over, at vi giver tilladelse til noget, som man ikke selv ønsker«.

Bygning af et helt nyt sygehus i Alborg Øst er det, ministeren »personligt tror mest på«.

Holbæk Sygehus får uddannelsespris

> Holbæk

Anæstesiologisk Afdeling på Holbæk Sygehus har netop modtaget Sundhedsstyrelsens uddannelsespris. Afdelingen bliver belønnet for et godt uddannelsesmiljø og for at være forskningsaktiv.

Prisen gives hvert år til den uddannelsesgivende afdeling, som efter inspektorbesøg har fået den mest positive inspektorrapport.

Sundhedsstyrelsen lægger vægt på, at Anæste-siologisk Afdeling på Holbæk Sygehus i fremtiden kan tilbyde hele spektret af anæstesiologisk videreuddannelse på basissygehusniveau.