Skip to main content

Et internationalt sundhedsvæsen

Det Radikale Venstre har netop givet deres bud på en gennemgribende reform af det danske sundhedsvæsen. Venstres sundhedspolitiske ordfører, Jens Winther kalder udspillet spændende, interessant og dybdeborende.

Et rent nationalt sundhedsvæsen hører fortiden til. I dag bevæger patienter, studerende, læger og forskere sig mere og mere over grænserne. Og den udvikling må politikerne tage bestik af ved at etablere dels et sammenhængende skandinavisk sundhedsområde med fælles uddannelse af læger, fælles medicinindkøb og frit valg for kræftpatienter til at vælge behandling inden for Skandinavien. Dels et »patienternes Europa«, hvor det er lettere at være rejsende patient, og hvor landene går sammen om at dokumentere og sikre kvalitet i behandlingen samt etablere et sæt af europæiske patientrettigheder.

Ovenstående er blot nogle af flere konkrete bud på en gennemgribende reform af det danske sundhedsvæsen, som Det Radikale Venstre for nylig lancerede.

Sidstnævnte forslag er også en del af den radikale reform, der først og fremmest argumenterer for en øget internationalisering. Bl.a. er det spild af kræfter, at landene forsøger at opfinde den dybe tallerken hver for sig, som f.eks. når landene hver især udvikler kliniske retningslinjer.

Et skandinavisk sundhedsområde indebærer, at de tre landes lægeuddannelser harmoniseres - både i forhold til indhold og optag. Landene skal i fællesskab dimensionere lægeuddannelsen, så det sikres, at der samlet uddannes nok læger i de tre lande. Også speciallægeuddannelserne skal harmoniseres, hvilket vil gøre det muligt, at man tager dele af sin speciallægeuddannelse i de øvrige skandinaviske lande.

Fælles indkøb af medicin skal ske ved at etablere et skandinavisk Amgros, der vil kunne presse priserne markant med milliardbesparelser til følge.

Specialeplanlægningen skal også være langt mere skandinavisk. Partiet fremhæver kræftbehandlingen som et oplagt område, men også sjældne sygdomme bør organiseres på skandinavisk plan og på længere sigt europæisk.

Selv om EU-landene som udgangspunkt selv bestemmer deres sundhedspolitik, konstaterer De Radikale, at EU via det indre marked allerede har fået stigende indflydelse på afgørende dele af fx lægemiddelområdet. Og selv om EF-Domstolen for nylig afgjorde, at patienter har ret til at få betalt behandling i et andet EU-land, hvis de har udsigt til at skulle vente urimelig lang tid i deres hjemland, er det kun den mest ressourcestærke EU-borger, der vil være i stand til at kende deres ret. Derfor ser De Radikale gerne, at EU-landene - med Danmark i spidsen - formulerer et sæt klare patientrettigheder for alle EU-borgere. Ligesom Danmark bør tage initiativ til at arbejde for ét fælles sygesikringskort. Derudover skal EU-borgeren kunne købe sin medicin over alt i Europa og få det tilskud, man ellers ville have fået, hvis man havde købt lægemidlet hjemme.

Slut med populismen

Strømpilen i det radikale udspil er et opgør med den »ubegribeligt kortsigtede« sundhedspolitik, der stirrer sig blind på det synlige og målbare som fx ventetider.

Regionernes formand Bent Hansen (S) er enig i, at »vi skal væk fra den populistiske kampagnepolitik«, som i dag stresser de ansatte. Det samme gælde fireårige økonomiaftaler og en langsigtet rekrutteringsstrategi, men et »patienternes Europa« og et skandinavisk sundhedsvæsen er han forbeholden over for: »Landene finansierer ikke sundhedsvæsenet ens, og jeg ville da nødig se, at f.eks. Europaparlamentet skal beslutte, hvordan det danske sundhedsvæsen skal finansieres. Fælles medicinindkøb fordrer, at lovgivningen er ens, og det er den ikke. Hvad de hyppigste kræftformer angår, er det afgørende, at vi selv har kapaciteten. Kræftpatienter skal da ikke sendes til Tromsø eller Kiel i fem uger«, udtaler Bent Hansen.

Spændende, interessant og dybdeborende. Sådan bliver den radikale model modtaget af Venstres sundhedspolitiske ordfører, Jørgen Winther. At løfte en stor del af sundhedspolitikken over i europæisk regi er noget, der skal diskuteres nøjere. Men et tættere samarbejde sundhedsstyrelserne imellem finder han oplagt. Jørgen Winther er ifølge eget udsagn den sundhedpolitiker, der har bragt flest enkeltsager op, og han er uenig i De Radikales stempling af sundhedspolitiken som kortsigtet: »Enkeltsagerne er dem, der giver anledning til politisk inspiration. Forslag om behandlingsgaranti og mulighederne for eksperimentel kræftbehandling er blot nogle af resultaterne. Og strukturreformen er da et eksempel på fremsynet sundhedspolitik, så det batter«.

Stil op til Yngre Lægers repræsentantskab

> Yngre Læger

Vil du være med til at bestemme Yngre Lægers politik, så stil op til repræsentantskabsvalget. Fristen er den 5. september 2007. Log dig på www.laeger.dk og klik på valgikonet - så kan du læse mere om valget. Du kan fx se, hvem der indtil videre stiller op, og du finder også en elektronisk opstillingsblanket her.

Mindre ensidig rekruttering til lægestudiet

> København

Der skal optages flere på lægestudiet - bl.a. for at udligne det antal svenske og norske studerende, der falder fra studierne, eller rejser hjem efter endt studium. Det skal heller ikke i lige så høj grad som i dag være et højt karaktergennemsnit, der giver adgang til lægestudiet, idet det giver en ensidig rekruttering af fremtidens læger, der risikerer i høj grad at have samme profil og faglige interesser. Ligesom et ensidigt fokus på høje karakterer står i kontrast til den brede vifte af krav til fremtidens læge, der ud over faglig kompetence også omfatter evne til at kunne kommunikere og samarbejde. Derfor skal universiteterne have frihed til at optage flere studerende på kvote 2.

Det foreslår De Radikale i deres forslag til en gennemgribende reform af det danske sundhedsvæsen - »Sundhed i dybden«. Partiet forslår også, at Danmark i lighed med en række andre europæiske lande skal uddanne avancerede behandlersygeplejersker, der selvstændigt vil kunne diagnosticere, ordinere, behandle og henvise visse patienter. En liberalisering af henvisningsretten skønnes at kunne aflaste den praktiserende læge.

Ifølge oplægget vil det også være oplagt at give farmaceuter og evt. andre sundhedspersoner ret til f.eks. at udskrive p-piller og forny recepter på en række standardbehandlinger, hvor patienten har fået samme præparat i årevis f.eks. blodtrykspræparater.

Etisk betænkeligt ikke at ville operere rygere

> København

Formanden for Det Etiske Råd, overlæge Ole Hartling, mener ifølge Nyhedsavisen ikke, at det er tilstrækkeligt lægefagligt begrundet, når flere hospitaler afviser at operere patienter, som ikke kan eller vil skodde cigaretterne. Som f.eks. Rigshospitalet, der kræver, at patienten holder op med at ryge to måneder før en operation: »Det skulle nødigt ende i, at man fælder en moralsk dom, fordi patienten ryger. Man nægter jo heller ikke at operere indbrudstyve eller skatteunddragere«, udtaler Ole Hartling.

Behandlingsgaranti er ren Anders And

> København

Som formand for Hjerteforeningen og fortaler for flere hundrede tusinde hjerte-kar-patienter er Henrik Sillesen, Klinikchef på Karkirurgisk Afdeling på Rigshospitalet, »rystet« over regeri ngens udspil med en generel behandlingsgaranti: »Det er det rene Anders And at ofre ressourcer på at tilbyde lynhurtig behandling af kroniske men ikke truende lidelser, mens hjerte-kar-patienter i mange regioner ikke engang kan komme til forundersøgelse og dermed få stillet en diagnose inden for den nuværende garantitid på to måneder«, udtaler Henrik Sillesen.

For hjerte-kar-patienter kan lange ventetider på forundersøgelser have alvorlige konsekvenser. Mange patienter lider af dårligt kredsløb i benene, og de kan risikere at miste et ben, hvis behandlingen ikke sættes ind i tide: »I København har man erkendt, at karlidelser kan være livstruende, og her overholder man fristerne for forundersøgelse og behandling.

Men det er ikke tilfældet overalt i provinsen, hvor patienter mange steder venter mere end to måneder blot på en forundersøgelse«, siger Henrik Sillesen, der anbefaler, at der indføres en forundersøgelsesgaranti, så alle får stillet den rigtige diagnose med det samme.

Hjerteforeningens formand er helt enig i, at der skal ofres de nødvendige ressourcer på at give kræftpatienter en hurtig behandling, så kræften ikke udvikler sig yderligere, men lægefagligt er det »helt tåbeligt«, at alle lidelser skal behandles inden for en måned.

Lægeanmeldelser florerer på nettet

> Tyskland

I takt med at antallet af websites, der bedømmer læger på baggrund af patientudsagn, stiger, råder de tyske praktiserende lægers organisation nu deres medlemmer til at kontakte udbyderne af de pågældende sites for at gøre disse opmærksomme på, at indholdet kan være krænkende for lægerne.

Baggrunden er at flere websites giver brugerne mulighed for at bedømme lægernes faglige kompetencer.

Lægeorganisationens frygt er, at disse sites indeholder uberettiget kritik af læger, som ikke har mulighed for at tage til genmæle.

Websites, der præmierer patienter for at sammenligne behandlinger - f.eks. ivf-behandling, som ikke er dækket af sygesikringen - er også begyndt at dukke op.

Ubehandlet alkoholmisbrug

> København

Kun en meget lille del af de skønsmæssigt 350.000 danskere, der har et alkoholmisbrug, bliver behandlet. Det viser en ny opgørelse over alkoholbehandling i Danmark, som Sundhedsstyrelsen udgiver for første gang.

Undersøgelsen peger på, at der er brug for langt mere fokus på alkoholproblemer og alkoholbehandling i almen praksis, da kun seks procent af klienterne i alkoholbehandling er henvist fra almen praksis. Samtidig er det markant, at mændene har haft et alkoholoverforbrug i 14,5 år og for kvinderne i 11,6 år uden at få løst deres alkoholproblem.

Undersøgelsen er baseret på et nyt nationalt alkoholbehandlingsregister og viser endvidere, at 41 procent ikke gennemfører påbegyndt behandling, og at mange er gengangere i behandlingssystemet.

Læs mere på: www.sst.dk

Læge frikendt i historisk retssag

> Sønderborg

En reservelæge og en sygeplejerske blev i den forgangne uge frifundet for at have udvist »grovere forsømmelse« i forbindelse med en ung kvindes død tre dage efter, at hun havde født ved kejsersnit.

Sagen var usædvanlig, fordi Patientklagenævnet ikke fandt grund til kritik.

Den afdødes familie valgte dog samtidig at gå til politiet, hvor Retslægerådet fandt, at der var grundlag for en retssag.

Dommeren og domsmændene mente imidlertid ikke, at Retslægerådets konklusioner var nok til at straffe lægen og sygeplejersken.

Det er aldrig tidligere sket, at de to instanser har behandlet en sag sideløbende og er nået frem til forskellige konklusioner.

Studenterrepræsentanter i Ugeskriftet

> Ugeskrift for Læger

Ugeskriftet har fået to studenterrepræsentanter, Solveig Kärk Nielsen og Johan Stender, som begge læser medicin på Københavns Universitet. Solveig og Johan er udpeget af FADL, og det er meningen, at de skal fodre redaktionen med gode ideer til artikler fra studentermiljøet.

Tomme løfter til kræftpatienter

> København

Kræftpatienter skal sikres hurtig behandling. Sådan lød meldingen fra Venstres sommergruppemøde for nylig. En melding, som gav anledning til mange spaltemillimeter og sendeminutter. Men regeringens løfte om, at en patient allerede ved mistanke om kræft skal introduceres for en »pakke«, der beskriver hele undersøgelses- og behandlingsforløbet, vækker ikke udelt begejstring.

Således er formand for region Hovedstaden, Vibeke Storm Rasmussen (S) »træt af alle de tomme løfter«: »Politiske valgløfter om akutgaranti hjælper ingen kræftpatienter, hvis der ikke er vilje til en målrettet meget stor samlet udvidelse i en længere årrække for at modernisere indsatsen Der er i stedet brug for konkret handling og flere penge på bordet, hvis vi skal have skabt forbedringer, der batter noget«, udtaler Vibeke Storm Rasmussen, der ikke mener, at det i en situation med mangel på læger og sygeplejersker nytter at kræve akutbehandling af kræftpatienter: »Personalet kan jo ikke trylle, og vi kan ikke fra den ene dag til den anden stampe mere personale op af jorden. Vi bliver nødt til at investere i nyt og bedre udstyr hele tiden. Der er et efterslæb, der skal indhentes, og en løbende udvikling, der skal følges«, mener Vibeke Storm Rasmussen (S).

I et brev, som netop er sendt til indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V), vurderer formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S) ifølge Berlingske Tidende, at prisen for at opfylde garantien ikke bliver under en mia. kroner.