Ind- og udland

Regeringen: »Kan vi få fem af dem, tak«

Ideen med en patientombudsmand for det danske sundhedsvæsen kom oprindelig fra Lægeforeningen, og nu ser det ud til, at den er slået an. I det mindste i regeringen, som i et oplæg til de igangværende diskussioner om en offentlig kvalitetsreform er så begejstret, at den vil have hele fem patientombudsmænd. Nemlig en i hver region.

Meningen er, at disse ombudsmænd skal tage sig af, hvad man kunne kalde systemfejl. Altså klager over ting og sager, der ikke direkte kan henføres til eventuelle fejl hos enkeltstående læger eller andre sundhedsfaglige. Det kan f.eks. være en klage over dårlig sammenhæng i et sygdomsforløb eller mangelfuld information om ventelister. Dermed vil det blive nemmere at identificere sådanne systemfejl og korrigere dem, lyder rationalet.

I Lægeforeningen er der naturligvis tilfredshed med, at regeringen tager ideen med en patientombudsmand op, men nu forestår et større arbejde med at få defineret, hvad en sådan institution helt nøjagtigt skal, og hvordan funktionen skal afgrænses f.eks. i forhold til forbrugerombudsmanden og Folketingets ombudsmand.

Som udgangspunkt er det vigtigt for Lægeforeningen at arbejde for, at institutionens fokus ikke bliver straffende.

»Vi skal sørge for, at der kommer læring af patientklager«, siger formand Jens Winther Jensen.

Det er også et stærkt ønske, at patientombudsmanden eller -mændene bliver uafhængige. Det vil i givet fald skulle udkrystalliseres i en struktur, der måske nok er forankret lokalt eller regionalt, men ikke egentlig underlagt f.eks. de fem regioners administration.

»Vi forestiller os jo, at patientombudsmanden skal kunne se på hele sundhedsvæsenet og ikke bare sygehusene«, siger Jens Winther Jensen.

Der er i regeringens udspil også en række andre spørgsmål af direkte relevans for lægerne. For eksempel regeringens tanker om, at det centrale patientklagenævn skal kunne tage stilling til autorisationsspørgsmål - se lederen i dette nummer.

Ud over ideen med ombudsmænd indeholder regeringens oplæg en række andre initiativer, som tænkes at bedre patienternes rettigheder. For eksempel nævner regeringen, at patienter fremover anonymt skal kunne indberette fejl og utilsigtede hændelser a la det system, der findes for hospitaler i dag, hvor læger og sygeplejersker kan indberette. Et system, der er kendetegnet ved at fokusere på læring frem for straf.

Det er dog ideen, at en sådan indberetningsmulighed for patienterne ikke skal være begrænset til sygehussektoren men også gælde for f.eks. de praktiserende læger, ældreplejen og den øvrige sociale sektor.

Ligeledes er der forslag om, at kommunerne skal kunne oprette såkaldte borgerrådgivere, som bl.a. skal kunne behandle klager over f.eks. langtrukken sagsbehandling, ligesom de skal kunne hjælpe borgerne med at klage andre steder i systemet. Enkelte kommuner er allerede i gang med noget sådant - det gælder f.eks. Næstved.

Oplægget skal nu behandles videre i regeringens diskussioner med diverse samtalepartnere. Diskussionerne er først og fremmest placeret i den såkaldte kvalitetsgruppe, hvor Lægeforeningen er repræsenteret ved formand Jens Winther Jensen.

Tidligere artikler i Ugeskriftet om patientombudsmænd og -rettigheder

Bundgaard B. Når ret skal være ret. Ugeskr Læger 2007;169:1490.

Jensen JW. Lighed og rettigheder. Ugeskr Læger 2007;169:659.

Andersen M. Lægeforeningen ønsker patientombudsmand. Ugeskr Læger 2007;169:1085.

Bundgaard B. Lad os få en patientombudsmand. Ugeskr Læger 200;168:4165.

Links

www.kvalitetsreform.dk

www.laeger.dk -> Politik -> Politikpapirer -> Lægeforeningen -> Kvalitetsreform

Nyt internationalt kræfttidsskrift med base i Danmark

> København

Kræftens Bekæmpelse lægger hus til et nyt interna-tionalt tidsskrift, Molecular Oncology, som skal tage kampen op mod førende tidsskrifter som Cancer Research og Cancer Cell. Det første eksemplar er allerede tilgængeligt i en netudgave.

Det er to forskere fra foreningen, der får det redaktionelle ansvar for tidsskriftet, der bliver udgivet af forlaget Elsevier på vegne af Federation of European Biochemical Societies (FEBS), og som især vil fokusere på, hvordan basale opdagelser i forskernes laboratorier hurtigt kan komme kræftpatienter til gode på hospitalerne.

Vi bliver stadig ældre

> København

Den gode nyhed, der fremgår af den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik, er, at vi danskere lever længere. Den dårlige er, at vores middellevetid ikke er noget, vi kan være stolte af set i et vesteuropæisk perspektiv.

Middellevetiden for mænd er 75,9 år, mens den for kvinder er 80,4 år. Siden sidste år er der tale om en stigning på 0,3 år for mænd og 0,2 år for kvinder. Til sammenligning steg middellevetiden året før med 0,5 år for mænd og 0,3 år for kvinder.

I de seneste to årtier er forskellen på kvinders og mænds levetid blevet mindre. Således var forskellen i 1984/1985 6,0 år, mens den i dag er 4,5 år.

Selv om den gennemsnitlige danske levetid er steget siden midten af 1990'erne, er den fortsat lav i vesteuropæisk sammenhæng. Danske kvinder ligger lavest, mens mændene er blandt de fire lavest placerede lande. Med 83,8 år lever spanske kvinder længst, mens islandske mænd er i top med en levealder på 79,3 år.

Præcis strålebehandling

> Aalborg

Aalborg Sygehus er det første sted i Danmark, der installerer et udstyr til præcisionsstrålebehandling - et robotstyret leje, der kan justere patientens placering, så strålebehandlingen altid rammer der, hvor den skal.

Med det nye udstyr vil det være muligt at mindske de sikkerhedsmarginer, der i dag normalt lægges på strålefelter. Onkologisk Afdeling forventer, at det nye system vil forbedre kvaliteten af afdelingens strålebehandling, og det er meningen at udbygge systemet senere på året, så de bevægelser af kræften, der skyldes åndedrættet, også kan elimineres.

Kroniske smerter hos brystopererede kortlægges

> København

Samtidig med at stadig flere overlever kræft, må et ukendt antal tidligere kræftpatienter kæmpe med kroniske smerter længe efter, at deres behandling er afsluttet. Især operationer tæt på nervebanerne, som det sker ved eksempelvis brystkræft, ser ud til at være en væsentlig årsag til smerter og generel utilpashed, oplyser Cancer.dk.

Et forskerteam på Rigshospitalet med professor, overlæge Henrik Kehlet i spidsen, skal ved hjælp af forskningsmidler fra blandt andet Kræftens Bekæmpelse i et nyt projekt i gang med at afdække kroniske smerter hos brystkræftpatienter.

Henrik Kehlet udtaler til Kræftens Bekæmpelses hjemmeside, at projektet med at finde årsagerne og kortlægge omfanget let kan tage tre år. Dels varierer de kirurgiske indgreb meget, dels varierer behandlingen med kemoterapi og stråler. Dertil kommer bl.a. de genetiske faktorer, som stiller patienterne forskelligt, når det handler om at føle smerte.

Samtlige kvinder, der fra nu bliver opereret for brystkræft på Rigshospitalet, vil blive involveret i projektet. Samtidig forventer Henrik Kehlet, at hen ved 1.000 brystopererede på landsplan vil få deres rehabilite ringsforløb gennemgået nøje.

Laveste middellevetid i København

> København

En sund befolkning med gode levevilkår, gode sundhedsvaner og et godt sundhedsvæsen vil have en lang middellevetid. Det siger al sund fornuft og megen videnskab. Og det bekræftes da også af de seneste tal fra Statens Institut for Folkesundhed.

De fleste kommuner med høje middellevetider findes i nærheden af København og syv af de 15 lige nord for København, mens selve København har den laveste middellevetid.

På nær de to meget små kommuner, Læsø og Fanø, er ingen af kommunerne med lave middellevetider beliggende i Jylland eller på Fyn. Kommunerne med de laveste middellevetider er koncentreret på Lolland-Falster, i det sydvestlige Sjælland samt vest for København.

Af opgørelsen fremgår det endvidere, at kvinders middellevetid i alle kommuner overgår mænds. Forskellen varierer fra tre til syv år. For 84 af de 98 kommuner ligger forskellen mellem mænds og kvinders middellevetid i intervallet 4-5 år.

Ny kræftmedicin bør tilbydes hurtigere end i dag

> København

Danske kræftpatienter må ofte vente markant længere på nye og effektive lægemidler end patienter fra de lande, vi normalt sammenligner os med. Det fremgår af en rapport udarbejdet af forskere fra Handelshøjskolen i Stockholm og Karolinska Institutet. Rapporten sammenligner kræftbehandlinger og adgangen til lægemidler imod kræft i de europæiske lande.

Overlevelsesraten fem år efter, at sygdommen er opdaget, er i Danmark på 52 procent, hvilket svarer til Kroatien og Portugal men er langt efter de øvrige skandinaviske lande, hvilket ifølge Lægemiddelindu-striforeningen (Lif) skyldes, at Danmark er for langsom til at tage nye og mere effektive lægemidler i brug.

Nils Wikling, læge og forsker ved Karolinska Institutet og en af forfatterne bag rapporten, udtaler til Lif, at »vor rapport påviser, at de nye lægemidler i mange lande ikke når hurtigt nok ud til patienterne, og at det har en skadelig effekt på patienternes overlevelse. Din bopæl kan afgøre, om du får den bedst mulige behandling eller ej«.

Kræftens Bekæmpelse kritiserede forleden ligeledes sundhedsvæsenet - herunder de enkelte sygehuse og den enkelte læge - for at udvise smøl. Arne Rolighed, direktør i Kræftens Bekæmpelse, kaldte det således »fuldstændig uacceptabelt, at kræftpatienter ikke kan få medicinen, når det for længst er dokumenteret, at den virker«.

Fysisk aktivitet i psykiatrien

> København

Sundhedsstyrelsen udbyder nu midler til at medfinansiere fysisk aktivitet i dagligdagen på psykiatriske sygehuse. Der vil være midler til at få uddannet en intern fysisk aktivitet-konsulent på sygehuset samt til at købe rekvisitter og implementere det koncept, der blev udviklet i de modelprojekter, som har udspillet sig på i alt 20 sygehusafdelinger i landet.

En fysisk aktivitetskonsulent er en af sygehusets egne medarbejdere, der efteruddannes til at forestå undervisning, motivation og rådgivning af psykiatrisk ledelse og personale om implementering af fysisk aktivitet på basis af erfaringerne fra model-projektet.

Som led i modelprojektet blev der i samarbejde med et konsulentfirma uddannet 14 fysisk aktivitet-konsulenter fra sygehusene og idrætsverden. Visionen er, at hvert sygehus har sin egen fysisk aktivitet-konsulent til at bistå med implementering af fysisk aktivitet i afsnittene. Derfor tilbyder Sundhedsstyrelsen at medfinansiere uddannelse af tre nye fysisk aktivitet-konsulenter pr. region. Sygehusene har derudover mulighed for at få uddannet yderligere fysisk aktivitet-konsulenter for egen regning.

Organdonorkort gældende i hele EU

> Bruxelles

Et organdonorkort, der dækker alle EU-lande. Det er EU-sundhedskommissær Markos Kyprianous forslag til at øge antallet af organer beregnet til transplantation. P.t. står 40.000 europæiske patienter på venteliste til et organ, og ti patienter skønnes dagligt at dø, mens de står på venteliste.

En undersøgelse, som EU har fået foretaget, viser, at 56 procent af europæerne er villige til at donere organer efter deres død, men at kun 12 procent rent faktisk har underskrevet et organdonorkort.

Rettelse

I billedteksten til artiklen om Yngre Lægers medlemsmøde på Rigshospitalet (nr. 21, 2007) skrev vi, at »de medicinstuderendes organisation FADL har indsamlet over 1.800 protestunderskrifter« mod sundhedsministerens indførelse af en fireårsfrist for påbegyndelse af hoveduddannelsen. Underskriftindsamlingen er ikke organiseret af FADL, men af portalen www.studmed.dk, der dog støttes af FADL, oplyser Frederik Frost Nielsen, som ejer portalen. Han oplyser også, at antallet af underskrifter nu har passeret 2.500.