Ind- og udland

Meget få patienter får optimal behandling

Kun omkring 20 pct. af danske patienter med hjertesvigt får den optimale behandling, og for patienter med blodprop i hjernen er tallet på ca. 30 pct. Det fremgår af nye tal fra NIP - det Nationale Indikator Projekt.

NIPs tal er fra 2003-2007 og vedrører seks sygdomme, men så slemt står det ikke til for dem alle.

F.eks. får ca. 70 pct. af patienterne med skizofreni hele den behandlingspakke, der er beskrevet i indikatorprojektet. Til gengæld har niveauet stort set ikke rokket sig ud af stedet siden starten af 2006.

Men man kan godt give en god behandling uden nødvendigvis at give hele den anbefalede behandlingspakke. Det forbehold kan ganske vist regnes ind, men kun hvis det bliver registreret i indberetningerne, og det sker ikke altid.

En anden metode, som måler, om patienterne får nogle af de anbefalede ydelser - men altså ikke dem alle sammen - giver et mere positivt indtryk.

Her kan man f.eks. se, at rigtig mange - ca. 90 pct. - diabetespatienter får elementer af den anbefalede behandlingspakke, og at tallet er stigende. Men stadigvæk er det med denne opgørelsesmåde f.eks. kun lidt over 70 pct. af patienterne med blodprop i hjernen, som får nogle af de undersøgelser og behandlinger, som udgør det optimale behandlingsforløb.

Hvor er perfektionismen?

Tager man den store smeltedigel frem og lægger det hele sammen, kommer man frem til, at i gennemsnit får kun omkring halvdelen af danske patienter med de seks sygdomme hele den behandlingspakke, som sagkundskaben betragter som den optimale.

»Det er forbavsende få«, siger NIPs cheflæge, Paul Bartels.

Efter hans mening kan det have noget at gøre med, at sundhedsvæsenet de senere år har haft fokus andre steder end på den faglige stolthed.

»Det har handlet meget om økonomi - er det besværet værd? Er det cost-effective, og hvad med cost-benefit? Hvis den økonomiske tankegang - som i øvrigt er helt rimelig, når vi taler om prioritering - breder sig ind over det faglige, er det et problem«, siger han og efterlyser mere perfektionisme.

»Gad vide, om vi har glemt det perfektionskrav, som var en del af den faglige etik i gamle dage. Det er godt nok et hårdt krav at stille, at vi skal være perfekte hver gang. Men det nok det, folk forventer. Det handler jo om patientsikkerheden«, siger han.

Behandling er et lyspunkt

»Når vi ser på de enkelte indikatorer, viser adskillige af dem en fremgang på mellem 10 og 15 pct. om året. Det gælder f.eks. mange af de behandlingsmæssige indikatorer«, siger professor i kvalitetsudvikling på Syddansk Universitet, Jan Mainz, som også er overlæge ved psykiatrien i Region Nordjylland.

»Begrænset fremgang ved nogle indikatorer kan også være tegn på strukturelle forhold i sundhedsvæsenet - personalemangel for eksempel«, siger han.

»Men det er ikke godt nok. Og man kan diskutere, om det går hurtigt nok fremad. Men jeg vil gerne understrege, at hvis det ikke var for disse målinger, ville vi slet ikke have denne her diskussion«, siger Jan Mainz.

»Man kan frygte for situationen på de sygdomsområder, hvor vi ikke måler endnu«.

Det Nationale Indikator Projekt definerer optimale behandlingsforløb bestående af en række indikatorer. Diabetespakken omfatter f.eks. seks indikatorer såsom måling af blodtryk og øjenundersøgelse.

Henvisninger

Det Nationale Indikator Projekt: www.nip.dk/

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedsvæsenet: www.dsks.dk/dk/

Dansk Selskab for Patientsikkerhed: www.patientsikkerhed.dk

Forebyggelseskommissionen nu fuldtallig

> København

Det er nu besluttet, hvem der skal sidde i regeringens nye forebyggelseskommission foruden formanden Mette Wier, direktør for AKF (Anvendt Kommunal Forskning), som blev udpeget i sidste måned.

Ifølge Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse er de øvrige medlemmer: Professor, overlæge, dr. med. Bente Klarlund Pedersen, Det Nationale Råd for Folkesundhed. Forskningschef, dr. med. Morten Grønbæk, Statens Institut for Folkesundhed/Syddansk Universitet. Direktør Suzanne Aaholm, Afdelingen for Velfærd og Service, KL. Sundhedsdirektør Jane Kraglund, Region Syddanmark. Centerleder Bjarne Ipsen, Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Syddansk Universitet. Direktør, dr. med Palle Ørbæk, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Koncernchef Carsten Bjerg, Grundfos. Regionsdirektør Bo Johansen, Region Midtjylland. Professor Thomas Pallesen, Institut for Statskundskab, Århus Universitet.

Ingen grund til kissejav

> København

»Ingen kvinder dør af livmoderhalskræft, fordi beslutningen om vaccinen bliver udskudt. Vaccinen er kun et supplement til screeningen«. Således kommer Else Smith, forebyggelseschef i Sundhedsstyrelsen, sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) til undsætning. Ministeren har været under kraftig beskydning for ikke fluks at indlemme hpv-vaccinen i børnevaccinationsprogrammet.

Paradoksalt nok er det netop Sundhedsstyrelsens anbefaling af vaccinen, som politikere fra en bred kant har anvendt som skyts mod ministeren for at få ham til at handle her og nu.

Nej til at sidestille NGO- og militærarbejde

> København

Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) vil ikke fjerne kravet om, at læger, der ønsker at udføre humanitært lægearbejde, skal have forhåndsgodkendelse, for at 4-årsfristen kan forlænges med op til seks måneder.

Ligesom han i i det hele taget ikke er til sinds at indføre mere vidtgående muligheder for forlængelse af den kontroversielle tidsfrist.

Det slår ministeren fast i et svar til Enhedslistens Per Clausen, der har spurgt ministeren, om han vil tage initiativ til at sikre en 8 måneders dispensation fra 4-årsreglen for de læger, der ønsker at udføre humanitært arbejde for NGO-erne, på samme betingelser som den dispensation der gives til læger, som bliver udsendt med militæret.

Knap 13 færre gode leveår til de dårligst uddannede

> København

Den sociale ulighed, målt i antal leveår med godt helbred, vokser og har gjort det siden midten af 1990erne. Den voksende ulighed viser sig ved en fremgang i levetid og helbred blandt de socialt bedre stillede, mens de socialt dårligst stilledes beskedne fremgang i leveår i mindre grad er levetid med godt helbred. En 30-årig mand med et lavt uddannelsesniveau har således i gennemsnit 11,4 færre leveår med selvvurderet godt helbred end en jævnaldrende med et højt uddannelsesniveau. Forskellen er øget med to år i perioden 1994-2005. For kvinder er forskellen vokset med 1,3 år, således at forskellen nu er 12,8 år.

Det fremgår af en undersøgelse gennemført i et samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervs-råd og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet.

En af forklaringerne på udviklingen er, at der i perioden har været et fald i andelen af mennesker med et lavt uddannelsesniveau fra 34 til 22 procent, således at de lavt uddannede er en lidt mindre men relativt mere belastet gruppe i dag end tidligere.

Minister: Færre B-patienter fremover

> København

Hvad angår nogle praktiserende speciallægers tilsyneladende nedprioriterng af offentlige patienter, fordi de tjener mere på patienter med private sundhedsforsikringer, sætter sundhedsministeren sin lid til den fornyelse af overenskomsten vedrørende speciallægehjælp, som er aftalt mellem Foreningen af Speciallæger og Regionernes Lønnings- og Takstnævn, og som træder i kraft 1. april 2008.

Det fremgår af Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) svar til SF's sundhedsordfører Karl Bornhøft, der har bedt ministeren redegøre for sin holdning til, at »der er et a- og b-hold af patienter hos privatpraktiserende speciallæger«. En praksis, som ifølge spørgeren harmonerer dårligt med lovens bestemmelse om let og lige adgang for patienter til behandling i sundhedsvæsenet.

Læger skal opdrages til at vælge det billigste

> Aalborg

Region Nordjylland vil i et samarbejde med de praktiserende læger forsøge at få lægerne på sygehusene og de praktiserende læger til i højere grad at vælge den billigste medicin.

Projektet fokuserer på mavesårsmedicin og blodtryksregulerende medicin. Den store udfordring er, at den billigste medicin for en sygehuslæge ikke nødvendigvis er den billigste medicin set med en praktiserende læges øjne. Det skyldes, at apoteker og sygehuse har forskellige indkøbsaftaler med lægemiddelindustrien, så et billigt lægemiddel for en sygehuslæge kan være et relativt dyrt lægemiddel for en praktiserende læge.

Hjemmebesøg minimerer fejlmedicinering

> Aalborg

En pilotundersøgelse af 125 patienter med Parkinsons syge, foretaget af Parkinsonklinikken på Aalborg Sygehus, konkluderer, at 20 procent af patienterne over 65 år vil have stor gavn af et eller flere hjemmebesøg af en specialuddannet sygeplejerske.

I 46 procent af tilfældene var der uoverensstemmelse mellem den medicin, patienterne fik, og den medicin, man i afdelingen havde oplysninger på, at de fik. Enten fik patienterne en anden medicin, eller også fik de for meget. Og det resulterede mange gange i bivirkninger.

Efter pilotprojektet, der foregik gennem halvandet år i 2005 og 2006, har Parkinsonklinikken fået mange henvendelser fra såvel patienter og pårørende som praktiserende læger om hjemmebesøg. Men ifølge overlæge, dr.med. Ib Mgnussen, kan det »desværre kun« ske i et meget begrænset omfang.