Ind- og udland

Indsats for sårbare områderRegion Hovedstaden på vej med særlig indsats for almen praksis i problemområder.

Region Hovedstaden og Ishøj Kommune vil i fællesskab etablere et sundhedscenter og et lægecenter side om side i Ishøj Center. Området er plaget af lægemangel og er et af de såkaldt sårbare områder, som Region Hovedstaden vil sætte ekstra fokus på i de kommende år. Det fremgår af en plan for almen praksis i Region Hovedstaden, som regionens samarbejdsudvalg netop har sendt i høring.

Beboerne i de sårbare områder er plaget af høj sygelighed kombineret med sociale problemer, og ofte er der også kommunikationsproblemer i lægens konsultationsværelse. Det har givet læger, der vil gå af, problemer med sælge deres praksis, og mange har måttet lukke ned, uden at en anden læge tager over. I Ishøj må omkring 4.000 borgere for øjeblikket over kommunegrænsen for at komme til læge.

Af høringsudkastet fremgår det da også, at det »umiddelbart er mindre attraktivt« for læger at nedsætte sig her, fordi konsultationerne varer længere tid, og sygdomsbilledet hos patienterne er mere komplekst. Desuden medfører befolkningssammensætningen mere arbejde af socialmedicinsk karakter, det vil sige at lægen skal bruge mere tid på kontakt med kommunens socialforvaltning og med at udfylde attester.

Københavns Sydvestkvarter og områder syd for Roskildevejen - herunder Ishøj - er allerede kendt som sårbare områder, men der kan være flere.

»Vi vil se regionen igennem og finde de steder, hvor der er eller kan opstå problemer. Så sætter vi fokus på dem og vurderer, om der er behov for en særlig indsats for at sikre lægehjælpen,« siger regionens chef for Enhed for praksisplanlægning, Else Hjortsø.

Udspillet lægger op til en offensiv for at skaffe læger til de områder, og den vil gerne se både »nyskabende og kreativ tænkning i et fællesskab mellem almen praksis, kommunerne og regionen,« står der.

Tolk og økonomisk garanti

Lægecenteret i Ishøj Kommune syd for København er et eksempel. Planen er, at lægecenteret skal have flere læger side om side med et par kommunale sundhedskoordinatorer. Regionen vil gøre det muligt for en læge at nedsætte sig med et 0-ydernummer (et nummer uden patienter) ved at garantere en basishonorering i en periode, indtil der er patienter nok til, at det løber rundt.

I centret kan der også ansættes personale som både læge og de kommunale sundhedstilbud kan bruge. Problemet med de langvarige konsultationer kan for eksempel løses ved, at kommunen ansætter en tolk med sundhedsfaglig baggrund på centret, som de praktiserende læger kan sende patienten hen til, når der er behov for det. Region og kommune finansierer i fællesskab tolken og evt. andet personale, oplyser Else Hjortsø.

»Der er mange modeller, man kan tage fat på. En klinik kunne eksempelvis også ansætte en almen mediciner, som har lyst til at arbejde i en praksis, men ikke at eje den. Man kan også eksperimentere organisatorisk á la Ishøj-eksemplet,« siger Else Hjortsø.

»Men det er afgørende, at der et godt samarbejde mellem region, praksis og kommune, fordi lægen i de sårbare områder har brug for at kende alle indgangene til kommunen,« siger hun.

Regionens praksisudvalg blev først sent involveret i Ishøj-projektet, oplyser formanden, Birgitte Alling-Møller.

»Vi vil gerne med fra starten af den slags projekter, som der er mange gode ting i. Men det er et problem, at man har valgt at etablere centret i lokaler, der er meget dyre. Det kan skræmme praktiserende læger væk, for vi kan jo ikke lægge lidt ekstra på honoraret ligesom bageren på Strøget kan lægge lidt ekstra på brødet«, siger hun.

Lægemangel

Lægemangelen i Region Hovedstaden kan i dag kun anes i de sårbare områder. Men regionen vil ikke gå ram forbi, og ifølge beregninger vil lægemangelen i 2016 ramme regionen med fuld styrke, hvor der vil mangle 190 læger, svarende til 18 procent.

»Det er gået op for os, at lægemangelen ikke bare er et problem i yderområderne, men også kan ramme hovedstadsområdet. Det er meget vigtigt at være på forkant med det problem,« siger Birgitte Alling-Møller.

En af løsningerne er sammen med kommunerne at gøre det lettere at skaffe lokaler, som er store nok til praksis med flere læger. Det ligger ikke i kortene at sætte normen op, sådan som Region Midtjylland netop har varslet.

Spørgsmålet om de praktiserende lægers rolle i akutbetjeningen har været omstridt i Region Hovedstaden. Men anbefalingen i høringsudkastet er, at der skal arbejdes med muligheden for at etablere en enstrenget ordning. Det lyder som et foreløbigt skridt i retning af, hvad de københavnske praksislæger ønsker.

Muskel- og skeletlidelser belaster hver andens hverdag
> København

Over halvdelen af voksne danskere har i løbet af 14 dage smerter og ubehag fra muskler og skelet - hyppigst i form af skulder-nakke-smerter. Forekomsten er steget markant siden 1987, hvor 46 procent angav at have smerter og ubehag.

Det fremgår af tal fra Statens Institut for Folkesundhed.

Af tallene fremgår det endvidere, at muskel- og skeletlidelser er den hyppigste form for selvrapporteret langvarig sygdom.

Det er da også de lidelser, der vejer tungt i forhold til befolkningens sygefravær og helbredsbetinget førtidspension. Og det er den sygdomsgruppe, der giver anledning til flest tabte gode leveår i befolkningen.

Typiske eksempler på muskel- og skeletlidelser er ondt i ryggen, diskusprolaps, hold i nakken, skulderlidelser, myoser, slidgigt, leddegigt og osteoporose.

For muskel- og skeletlidelser under et gælder, at de forekommer hyppigere blandt kvinder end blandt mænd, og at forekomsten stiger med alderen. Der er en klar sammenhæng mellem uddannelsesniveau og muskel- og skeletlidelser: Jo længerevarende uddannelse, desto lavere forekomst. Tungt arbejde, gentagne bevægelser, udsættelsen for mange vrid og vibrationer er velkendte risikofaktorer for muskel- og skeletlidelser. Andre velkendte risikofaktorer er psykosociale faktorer i arbejdsmiljøet, herunder lav jobtilfredshed, og individuelle faktorer i form af dårlig fysisk form, overvægt, rygning og dårligt helbred.

Kvalitetsmodel skal stå sin prøve
> København

Den Danske Kvalitetsmodel skal i ti uger pilottestes på fem sygehuse landet over for at sikre, at standarderne er anvendelige og forståelige i hverdagen. Pilottest af de i alt 103 akkrediteringsstandarder, som Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS) har udarbejdet, er gået i gang og vil blive afprøvet til og med april på følgende sygehuse: Herlev Hospital, Roskilde Sygehus (Sygehus Øst), Sygehus Himmerland (Farsø, Hobro, Terndrup), Århus Universitetshospital, Skejby, Psykiatricenter Vest, Privathospitalet Mølholm A/S samt Steno Diabetes Center.

Regeringen analyserer almen praksis

Regeringen har nedsat et udvalg, der skal kigge på, hvordan almen praksis mest hensigtsmæssigt organiseres i fremtiden.

Kommissoriet omfatter alt muligt fra størrelsen af lægepraksis og klinikpersonale over opgaveglidning til følsomme spørgsmål såsom normtal og tilgængelighed - også uden for normale åbningstider. Formand for udvalget bliver Sundhedsstyrelsens direktør, Jesper Fisker, og der bliver i alt ti medlemmer udpeget af hhv. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Finansministeriet, Danske Regioner, KL, Velfærdsministeriet, Dansk Sygeplejeråd samt DSAM og PLO.

Deadline for at udpege medlemmerne var i torsdags, og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse ventes at foretage den endelige udnævnelse umiddelbart efter påske.

Udvalget skal efter planen komme med en rapport til oktober.

Stærke følelser i mammografidebat
> København

En gruppe lægers kritik af, at Sundhedsstyrelsen ikke informerer tilstrækkeligt fyldestgørende om ulemperne ved screening for brystkræft, genopvakte i den forgangne uge den sejlivede debat om hvorvidt, screening redder liv.

Kræftens Bekæmpelse medgiver, at informationen kunne være mere grundig, men anbefaler fortsat kvinderne at deltage i screeningstilbuddet. Bl.a. under henvisning til, at screening for brystkræft reducerer dødeligheden af sygdommen med op mod en tredjedel.

Kvinder i aldersgruppen 50-69 år kan i Sundhedsstyrelsens pjece læse, at de anbefales at deltage i screeningen. Mens de i en pjece, som blandt andre direktør for Det Nordiske Cochrane Center, Peter Götzsche, og tidligere formand for Det Etiske Råd, overlæge Ole Hartling, har udfærdiget, kan læse om de ulemper, som screeningen kan medføre.

Overlæge Iben Holten, Kræftens Bekæmpelse, afviser, at Sundhedsstyrelsen har udeladt at beskrive ulemperne i den officielle pjece.

Modpjecens forfattere hævder, at Sundhedsstyrelsen propaganderer, vildleder kvinderne og ikke informerer om risikoen for overbehandling ved bl.a. at oplyse, at screening af 2.000 kvinder regel mæssigt gennem ti år kun vil føre til, at en af dem får opdaget en kræftsygdom i tide. Til gengæld vil ti kvinder som følge af screeningen blive betragtet og behandlet som kræftpatienter, selv om de ikke fejler noget.

Iben Holten fastholder på sin side, at mammografiscreening godt nok kan føre til enkelte tilfælde af overbehandling af forstadier til kræft - som måske aldrig ville have udviklet sig til en livstruende sygdom: »Men slet ikke i det omfang, Peter Götzsche påstår:

En sådan pjece er jo et kompromis mellem den faglige viden, og hvad der kan formidles til folk uden forudsætninger på området. Og pjecen rokker ikke ved, at screening for brystkræft redder liv«, siger overlæge Iben Holten.

Ekstraordinært repræsentantskabsmøde
> Overlægeforeningen

Overlægeforeningen holder ekstraordinært repræsentantskabsmøde onsdag den 2. april 2008 16 i Odense Congress Center.

På mødet gennemgås forhandlingsresultatet i forbindelse med OK-08.

Overlægeforeningens repræsentantskabsmøder er åbne for alle medlemmer, og alle medlemmer har taleret.

Af hensyn til det praktiske arrangement, opfordres til tilmelding til mødet. Dette kan ske ved at sende en mail til pw.fas@dadl.dk eller telefonisk til Pia Wissing i sekretariatet, tlf. 35 44 84 22 senest den 25. marts 2008.

Efter repræsentantskabsmødet vil der mulighed for spisning. Ved tilmeldingen bedes oplyst, om du ønsker at spise med.

Se dagsorden mv. på www.laeger.dk