Skip to main content

Ind- og udland

Redigeret af journalist Klaus Larsen, kll@dadl.dk

6. mar. 2009
9 min.

Patienter skal have ret til hurtig udredningLægeforeningen vil have garanti på udredningen - maks. en måned

Af journalist Anne Steenberger, as@dadl.dk

Den praktiserende læge eller en anden læge, der henviser patienter til diagnostiske undersøgelser, skal på henvisningen anføre, hvor meget det haster med at få patienten undersøgt. Og der må højst gå en måned, før en patient er udredt, og det står klart, hvilken behandling der er behov for.

Det er indholdet i et nyt udspil om en udredningsgaranti fra Lægeforeningen.

I dag har patienterne en garanti på hurtig behandling - det er den, der lige nu er suspenderet, men den bliver genindført den 1. august. Før behandlingen kan gå i gang, er der en udredningsfase, hvor det skal afgøres, hvad patienten fejler. Og den skal være så kort som muligt. Det er baggrunden for, at Lægeforeningen foreslår, at behandlingsgarantien skal suppleres med en udredningsgaranti.

Patienten skal kunne blive henvist direkte til de nødvendige diagnostiske undersøgelser.

Næstformand i Lægeforeningen Yves Sales siger:

»Garantien skal gælde for de patienter, der ikke er omfattet af en kræft- eller hjertepakke. Det kan for eksempel være en patient, hvor lægen har en mistanke om en diskusprolaps. Den praktiserende læge skal have mulighed for at sende denne patient direkte til en CT eller MR-skanning.«

Det kan man langt de fleste steder ikke i dag, i stedet skal patienten først forbi en praktiserende speciallæge eller et hospitalsambulatorium.

»Begge steder vil der være ventetid, ofte mange uger, nogle gange flere måneder. Og herefter vil der være yderligere ventetid på de nødvendige diagnostiske undersøgelser,« siger Yves Sales.

En måned er den maksimale tid, en patient skal vente på udredning. Det kan godt være, at det skal gå endnu hurtigere. Det skal den henvisende læge afgøre, foreslår Lægeforeningen. Hvis patienten har store smerter, eller der er psykosociale forhold, der taler for det, kan det være, at udredningen hurtigere skal være på plads. Hvis lægen har mistanke om, at patienten fejler noget alvorligt, skal udredningen ske med det samme.

Bedre henvisninger

Det har længe været erkendt, at det ikke er hensigtsmæssigt med mange stationer - ofte med flaskehalsproblemer - på vejen mod diagnostisk afklaring og igangsætning af en behandling. Men der har været modstand mod, at praktiserende læger skal kunne henvise direkte, når det gælder visse diagnostiske undersøgelser.

»Praktiserende læger er blevet kritiseret for, at deres henvisninger ikke har været gode nok, og at de ikke altid har styr på indikationen. Det er selvfølgelig en forudsætning for at kunne henvise direkte, at vi skriver ordentlige henvisninger, så patienten kan visiteres korrekt af den læge, der modtager henvisningen. Der skal derfor aftales retningslinjer for indikationerne for visse undersøgelser. Det kan også blive nødvendigt at tilbyde efteruddannelse til de praktiserende læger. Det kan være i relation til henvisninger til specielle undersøgelser, f.eks. MR-skanninger,« siger Yves Sales. Derudover foreslår Lægeforeningen, at der etableres elektroniske beslutningsstøttesystemer.

Resultatet af undersøgelsen skal sendes til den henvisende læge umiddelbart efter undersøgelsen.

For at målene om en udredningsgaranti overhovedet kan opfyldes, er det ikke nok med en opkvalificering af den praktiserende læges viden om indikationer. Kapaciteten på det diagnostiske område er i dag ikke stor nok, hedder det i oplægget. Den skal udbygges. Det er især det dyre billeddiagnostiske apparatur og kvalificeret personale, der er mangel på, oplyser Yves Sales.

Hvis udredningsgarantien ikke kan overholdes i offentligt eller privat regi her i landet, skal det være muligt at blive henvist til udlandet.

Behandlingsgaranti genindføres

Sundhedsministeriet sender om kort tid en redegørelse ud om taksterne på privathospitalerne. Mange forventer, at ministeriet i den forbindelse vil slå fast, at det udvidede frie sygehusvalg genindføres den 1. august som planlagt. Sundhedsministeren vil dermed omgå alternative forslag, fra regioner, patientforeninger og Lægeforening, blandt andet om differentierede behandlingsgarantier i forhold til sygdommens alvorlighed. En almindelig forventning er også, at ministeriet vil foreslå lavere takster for behandling på privathospitaler og anbefale, at regionerne sender behandlinger i udbud, hvor det er muligt. Det har regionerne fået erfaringer med under suspensionen, hvor der er aftalt behandlinger for en pris, der ligger 15-40 pct. under den, der hidtil har været aftalt mellem regionerne og privatsygehuse.

Diffus sygdom og indvandrerledighed
>København

Hos fire af fem arbejdsløse indvandrere og flygtninge skyldes arbejdsløsheden sygdom. Det fremgår af en ny undersøgelse bestilt af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration.

Undersøgelsen »Helbred og integration« viser, at sygdommen »langtfra altid er diagnosticeret«, og at der ofte er tale om »en udtrykt og oplevet sygdomstilstand«, der fastlåser flygtninge og indvandrere »i offentlig forsørgelse og sygdomsidentiteter«.

I de ti kommuner, som undersøgelsen omfatter, er næsten 7.300 flygtninge eller indvandrere uden for arbejdsmarkedet på grund af sygdom. De er i stedet på forskellige forsørgelsesordninger: førtidspension, fleksjobydelse, ledighedsydelse, (for)revalidering, sygedagpenge eller kontanthjælp. Treogfyrre er på førtidspension. Antallet af flygtninge og indvandrere, som er på sygedagpenge i de ti kommuner, er stigende. Fra 2004 - 2007 steg antallet fra 566 til 916 personer - en stigning på 62 pct.

Sammenligner man med etniske danskere i de tilsvarende såkaldte »matchgrupper« (4 og 5), har tidligere undersøgelser vist, at flere er syge i flygtninge- og indvandrergruppen, som til gengæld har færre sociale problemer og mindre misbrug.

Nogle i matchgruppe 5 har så begrænsede arbejdsevner pga. sygdom, at de teknisk set burde være på førtidspension. Den er de imidlertid ikke berettigede til på grund af opholdsstatus. Kommunerne indplacerer gruppen i matchgruppe 5, hvorved de er fritaget fra beskæftigelseskravet, ligesom kommunerne kan fritage dem fra krav om aktiveringstilbud.

Det skønnes, at »ondt i livet« er årsag til sygemelding hos 30 pct. af sygdomsgruppen, som modtager kontanthjælp i matchgruppe 4 eller 5.

Undersøgelsen bygger på 250 sagsgennemgange og 120 interviews. Den giver for første gang en samlet kortlægning af sygdomsbilledet hos de ledige indvandrere og flygtninge og viser samtidig, hvilke metoder der kan anvendes for at hjælpe.

Undersøgelsen »Helbred og integration« kan downloades på www.nyidanmark.dk

EU-sekretariat for MTV til Danmark
>København

Danmark er blevet udpeget som koordinator for en såkaldt joint action for samarbejde mellem EU-landene og Kommissionen om medicinsk teknologivurdering (MTV). Opgaven placeres hos Sundhedsstyrelsen i København.

»Der vil som hidtil være fokus på nytten af konkret samarbejde om praktiske løsninger, så medlemslandene kan få mere af den solide information, som MTV kan levere«, skri ver Sundhedsstyrelsen blandt andet.

Overlæge Finn Børlum Kristensen, som i en årrække har ledet MTV i Sundhedsstyrelsen, og som har ledet opbygningen af et europæisk MTV-netværk, vil fremover have europæisk MTV-samarbejde og EU-joint action som arbejdsområde.

Børn er sunde, men ofte småsyge
>København

Børn har relativt mange sygedage. De fleste 0-15-årige er sunde og raske, men har en del fravær pga. sygdomme som forkølelse, influenza, hoved- og mavepine.

Det viser en omfattende undersøgelse af ca. 7.000 børns helbred, som Statens Institut for Folkesundhed (SIF) netop har udsendt. Undersøgelsen blev gennemført i 2005 og bygger på forældres svar i forbindelse med de danske Sundheds- og Sygelighedsundersøgelser. Det er første gang, en stor og repræsentativ befolkningsundersøgelse også har stillet skarpt på denne aldersgruppe.

I en tougersperiode bliver hvert syvende barn hjemme fra skole eller daginstitution mindst én dag pga. akut sygdom eller symptomer. Endnu flere er dog syge. Ifølge undersøgelsen har hvert tredje af de 1-2-årige været syge de seneste to uger. Den viser også, at børn i socialt belastede familier er syge oftere end andre børn.

På spørgsmålet om, hvorvidt barnet inden for seneste 14 dage har fået medicin på recept eller håndkøb, svarer 23 procent af forældrene ja. Medicinbrug er mest udbredt blandt de 13-15-årige. Det er især smertestillende medicin, børnene har fået.

Kræftprofiler skal give overblik
>København

Politikere, sundhedspersonale, administratorer og journalister skal have et bedre og mere velfunderet overblik over de otte mest udbredte kræftsygdomme i Danmark.

Med en række nye publikationer - kræftprofiler - vil Sundhedsstyrelsen samle data på tværs af registre, så det bliver muligt at sammenligne forekomst, behandlingsaktivitet, overlevelse og dødelighed for de givne kræftsygdomme.

De to første kræftprofiler om æggestokkræft og lungekræft er klar nu. Kræftprofilen for æggestokkræft viser både, at færre kvinder rammes af sygdommen, og at færre dør af den. Fra 2000 til 2006 er antallet af nye tilfælde og dødeligheden faldet markant.

Tidligere var mænd langt mere udsatte for lungekræft end kvinder. Kræftprofilen for lungekræft viser, at kønsforskellen er ved at udjævnes. Der er fra 2000 til 2006 sket en positiv udvikling for mænd: færre får sygdommen, og færre dør af den. Blandt kvinder er tendensen den modsatte. Der er dog stadig flere mænd end kvinder, som får lungekræft.

De øvrige seks kræftprofiler vil blive udgivet i løbet af 2009, lover Sundhedsstyrelsen. Kræftprofilerne er baseret på Sundhedsstyrelsens centrale registre Cancerregisteret, Dødsårsagsregisteret og Landspatientregisteret. Der er tale om tidligere offentliggjorte data, man nu, ved at gå på tværs af registrene og samle data på befolkningsniveau, har gjort det muligt at sammenligne forekomst, behandlingsaktivitet, overlevelse og dødelighed for en given kræftsygdom.

Region Nord på vej mod lægevagtsløsning
>Region Nordjylland

Lægevagten i Nordjylland skal ændres. Men det skal ske gradvist, og der er ikke lagt op til at lukke vagtlægesteder foreløbig.

En ny rapport om mulighederne for at organisere fremtidens lægevagt i Nordjylland har vakt en del bekymring blandt borgere og kommuner, men Region Nordjylland venter, at en kommende forhandling med de praktiserende læger vil munde ud i en aftale, der er mindre vidtgående, end debatten ellers har lagt op til.

»Vi er tvunget til at lave ændringerne, fordi der bliver for få læger til at klare den nuværende bemanding«, siger Henrik Sprøgel, chef for Praksissektoren i Region Nordjylland.

»Derfor er det vigtigt, at vi bruger lægernes tid på den måde, der giver patienterne den bedste behandling. Og det er i dagtiden i lægernes egne klinikker. Efter en vagt, kan lægen jo ikke arbejde videre dagen efter i sin egen klinik«.

Fremtiden kan således blive, at f.eks. Brovst er bemandet med en kørende vagtlæge på faste tidspunkter i løbet af en vagt. For borgerne vil ændringen få begrænset betydning, da lægen i Brovst også i dag kører sygebesøg og derfor ikke er til stede i konsultationen under hele vagten.

Regioner afslører udgifter til private leverandører
>København

For hver krone, regionerne bruger i sundhedsvæsenet, går 44,4 øre til det private marked. Det fremgår af et notat fra Danske Regioner.

I alt bruger regionerne ca. 35 milliarder kroner på det private marked til indkøb af varer til sygehusene, tjenesteydelser som rengøring, håndværksydelser, ambulancekørsel, ydelser købt af de privatpraktiserende læger og speciallæger - samt ydelser købt på privathospitaler og -klinikker.

Det sidste udgør en mindre, men voldsomt stigende del af udgifterne: I 2007 brugte regionerne 750 millioner kroner til behandlinger på privathospitaler. Regionerne skønner, at det beløb i 2008 voksede med 50 procent.

Udgifter til private i forbindelse med it-udgifter, konsulentydelser og andet, hvor funktionerne deles mellem sundhedsområdet og de øvrige områder i regionerne, indgår ikke i opgørelsen.

Overlæger og bijob
>København

Afslag på bijob skal begrundes konkret. Det fremgår af den aftale om bibeskæftigelse, som Overlægeforeningen og Danske Regioner netop har indgået. I en konkret sag har en arbejdsgiver derfor måttet tilbagekalde et generelt forbud mod, at overlæger har bibeskæftigelse.

Problemet var, at der ikke var foretaget konkrete skøn i hvert enkelt tilfælde. Der var simpelt hen udstedt et generelt forbud til samtlige overlæger i mod at tage bibeskæftigelse.

Overlægeforeningen er dog enig i, at arbejdsgiveren kan kræve at blive orienteret om karakter og omfang af bibeskæftigelsen, skriver Overlægeforeningen i sit seneste nyhedsbrev. Men det betyder ikke, at arbejdsgiveren har krav på at skulle forhåndsgodkende bibeskæftigelsen.

Overlægeforeningen opfordrer i øvrigt medlemmerne til at kontakte deres ledelse, hvis de er i tvivl om, hvorvidt en konkret bibeskæftigelse er forenelig med hovedbeskæftigelsen.

Se hele nyhedsbrevet på www.laeger.dk