Ind- og udland

Spørgsmålstegn ved forebyggende undersøgelser af skolebørn

Dansk Sygeplejeråds formand, Connie Kruckow, ønsker, at sygeplejersker - og ikke udelukkende kommunallæger - skal kunne foretage de lovpligtige, forebyggende sundhedsundersøgelser af skolebørn, de såkaldte ind- og udskolingsundersøgelser. Det fremgik af hendes tale på Dansk Sygeplejeråds kongres for nylig. Disse undersøgelser skal i dag foretages af læger - og det kræver en lovændring at lave om på det.

Men det vil ikke være umuligt, skal man tro indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussens umiddelbare reaktion.

»Jeg ser perspektiv i liberalisering af det her felt. Jeg synes, at vi skal se fordomsfrit på, om ikke sygeplejerskerne kan spille en mere fremtrædende rolle på det område«, sagde han i sit indlæg til kongressen.

Baggrunden er den velkendte, at der er mangel på kommunallæger til at udføre opgaven. Ifølge Sundhedsstyrelsen viste en undersøgelse sidste år, at hele 25% af kommunerne stod uden kommunallæge.

Hvordan situationen vil se ud efter kommunalreformen, hvor der bliver væsentligt færre kommuner, er indtil videre uklart, men meget tyder på, at kommunerne er ved at opruste på området. F.eks. har Herlev og Helsingør opnormeret kommunallægestillingerne.

Læger skal diagnosticere

Lægeforeningens umiddelbare holdning er, at det giver god mening, at det er læger og ikke andre personalegrupper, som står for disse undersøgelser. I det mindste den del af dem, der handler om at identificere egentlig sygdom.

»Af hensyn til kvaliteten og udbyttet af den kommunale forebyggende indsats bør kommunallæger deltage aktivt i forebyggelse på børneområdet. Det gælder ikke mindst ind- og udskolingsundersøgelserne«, skriver foreningen i et oplæg til Sundhedsstyrelsen, som har fået til opgave at vurdere strukturen for de pågældende børneundersøgelser.

Det er ikke mindst vigtigt, fordi der ofte er tale om at skulle stille en egentlig diagnose - ikke bare f.eks. måle og veje børnene - og det er en lægelig opgave, mener Lægeforeningen.

Faktisk viste en undersøgelse fra i sommer, at hele 60% af børnene »får en eller flere diagnoser ved skolestart«, som der står i oplægget.

»Netværket omkring individuelle børn er vigtigt - herunder samarbejdet med klasselærer, skolepsykolog, praktiserende læger, børneafdeling m.v. - og det er overblikket over børnesundheden generelt også«, siger Birgitte Brinck, formand for Foreningen af Kommunalt Ansatte Læger (FAKL).

Samtidig kan netop dette perspektiv være med til at gøre jobbene som kommunallæge så tilpas interessante, at det kan tiltrække flere af de ansøgere, der er så stor mangel på.

I forvejen har Lægeforeningen udgivet en pjece, »Fremtidens kommunallæge«, som opfordrer til en opgradering af lægearbejdet i kommunerne - ikke blot på børneundersøgelsernes område. Det kunne især være relevant, nu når kommunerne med strukturreformen får nye opgaver på det sundhedsmæssige område - først og fremmest genoptræning og forebyggelse, mener Lægeforeningen.

Hvad med PLO'erne?

Ikke blot sygeplejerskerne er i spil i forhold til børneundersøgelserne - de praktiserende læger har også været nævnt. De udfører i forvejen fra tid til anden undersøgelserne i nødstilfælde, hvor der simpelt hen ikke er nogen kommunallæge at trække på.

Men ifølge Birgitte Brinck ville det indebære en ganske stor risiko for at tabe en række børn på gulvet - og måske især de børn, der har det største behov. For lader man det være op til familierne at søge læge, risikerer man, at de slet ikke gør det. Det bliver for tidkrævende og for besværligt. Samtidig går man glip af overblikket, når børnene ikke har samme praktiserende læge.

»De praktiserende læger ser ikke alle børn. Der bliver ikke 100% dækning, og den procentdel, der ikke kommer til praktiserende læge, omfatter ofte de børn, der netop har problemerne«, siger hun.

De praktiserende lægers organisation PLO har da også sagt fra over for ideen.

»Nu får man en slags screening på selve skolen af alle børn. Det giver en højere undersøgelsesprocent, når man gør det på selve skolen og i skoletiden«, siger formand for PLO, Michael Dupont.

»Og man har en unik chance for at påvirke et helt miljø - en hel skole. Det ville man miste, hvis man lagde det ud til os«, siger han.

Sundhedsstyrelsen er indtil videre gået i gang med at indhente reaktioner fra de relevante organisationer, som har interesser at varetage i forhold til ind- og udskolingsundersøgelserne.

Kontingentet til Yngre Læger nedsættes igen

> Yngre Læger

På Yngre Lægers repræsentantskabsmøde den 21.-22. november vedtog repræsentantskabet at nedsætte kontingentet med 300 kr. årligt. Fra den 1. januar 2007 er kontingentet til Yngre Læger 2.700 kr. om året. Repræsentantskabet besluttede også at videreføre rabatten på 25% til de to yngste årgange.

Det er fjerde gang inden for de sidste fem år, at Yngre Læger nedsætter kontingentet. Uanset om de fleste måtte mene, at der er lang tid til, at overenskomstforhandlingerne starter, er det på tide at tænke på kravsformuleringerne. Vi har haft et overenskomstforberedende udvalg nedsat, og ved det ordinære repræsentantskabsmøde i september blev der aflagt beretning fra udvalget, og mange væsentlige forhold blev fremdraget. Kravene skal senest afleveres til AC den 02.05.07, så det bliver en af de vigtigste opgaver for bestyrelsen i foråret 2007. På den baggrund blev det besluttet, at bestyrelsesmødet i januar 2007 udvides til et heldagsmøde, og samtidig blev det kommende ekstraordinære repræsentantskabsmøde fastlagt til mandag den 26. marts 2007 kl. 15 i Odense (skriv tidspunktet i kalenderen allerede nu).

Antipsykotiske lægemidler kombineret med sove- og nervemedicin - udvis stor forsigtighed

> København

Sundhedsstyrelsen indskærper alle landets læger at udvise stor forsigtighed, når de behandler patienter med antipsykotiske lægemidler i kombination med sove- og nervemedicin.

Sundhedsstyrelsen har sammen med Lægemiddelstyrelsen netop afsluttet databearbejdning på en undersøgelse, hvor der indgik medicinering af knap 15.000 psykotiske patienter. Den endelige udredning forventes at foreligge i denne uge.

Undersøgelsen har givet mistanke om en øget risiko for død ved behandling med antipsykotiske lægemidler i kombination med sove- og nervemedicin.

Kræftpatienter bør sorteres

> Aalborg

Den positive omtale af kræftbehandlingen på Aalborg Sygehus - herunder at behandlingsgarantien som det eneste sted i landet her overholdes - har ført til, at patienter fra hele landet i den forgangne uge har henvendt sig til sygehuset og det i et omfang, så man heller ikke i Aalborg længere kan overholde behandlingsgarantien, skriver Nordjyske Stiftstidende: »Det betyder, at ventetiden vokser, idet vi jo kun har en vis kapacitet. Og nogle udefrakommende patienter bliver utilfredse, når de erfarer, at ventetiden på fire uger alligevel ikke holder«, siger Per Vejby-Hansen, ledende overlæge på Aalborg Sygehus' onkologiske afdeling, til avisen.

Kræftbehandlingen er efter Vejby-Hansens opfattelse en opgave, de danske sygehuse må løse i fællesskab: »Derfor går jeg ikke så h øjt op i, om ventetiden er lidt længere det ene sted end det andet«. Efter hans mening bliver politikerne nødt til at tage stilling til en slags sortering af patienter, så de dårligste bliver strålebehandlet på de danske sygehuse, mens andre sendes til Oslo eller Kiel, hvor der er ledig strålekapacitet.

Plan for behandlingsgaranti til psykiatriske patienter

> København

Danske Regioner har netop præsenteret to løsningsforslag til, hvordan der kan ydes behandlingsgaranti i psykiatrien: »Vi foretrækker en behandlingsgaranti inden for de nuværende rammer. Det handler om, at vi på den måde kan sikre, at speciallægerne ikke flytter fra det offentlige til det private, og på den måde ødelægger vores muligheder for at vægte de akutte tilfælde højest,« udtaler regionernes formand Bent Hansen (S) til Altinget.

Regionerne har siden økonomiaftalerne i sommer arbejdet for, at de psykiatriske patienter skulle gives samme muligheder som de somatiske. Ved forliget om satspuljerne blev det fastlagt, at der skal arbejdes for en behandlingsgaranti inden for psykiatrien, og regionerne vil med deres rapport forsøge at få de politiske ideer »krydret med faglige vurderinger«. »Det er nødt til at hænge fagligt sammen, så vi sikrer, at vi ikke ender med at lave de samme fejltagelser, som tilsyneladende er blevet begået inden for kræftområdet,« siger formanden.

Især problemerne med at rekruttere psykiatere til voksenpsykiatrien ser han ifølge Altinget som en stor udfordring. Derfor lægger han også vægt på, at der skal turbo på inddragelsen af andre faggrupper. Og han vurderer, at der heller ikke længere er faglig modstand i lægekredse mod at lade flere psykologer løse opgaver i psykiatrien.

Bent Hansen tror på, at der kan indføres en reel behandlingsgaranti, men at det vil beløbe sig til et trecifret millionbeløb.

Tvivl om patienters erstatningsmuligheder

> København

Kræftskandalen om de cirka 50 kræftpatienter, der ikke fik strålebehandling inden for behandlingsgarantien, har i den forgangne uge givet anledning til spørgsmål om, hvorvidt de pågældende har mulighed for at anlægge erstatningssag.

Professor, dr.jur. Steen Rønsholdt fra Københavns Universitet mener ifølge Politiken, at Sundhedsstyrelsens håndtering af sagerne var ulovlig. Af den redegørelse, som Sundhedsstyrelsen for en uge siden afleverede til Sundhedsministeriet, fremgår det, at de 50 kræftpatienter - hvis sager ikke blev behandlet - ikke engang fik et svar fra Styrelsen, og derfor heller ikke den lovpligtige information om, at de selv kunne finde og få betalt behandling i udlandet: »Bekendtgørelsen er tilsidesat, og det er det, der hedder en ulovlighed«, siger Steen Rønsholdt til avisen.

Udsigterne til at vinde en erstatningssag er imidlertid ikke særlig gode, vurderer jurist i Kræftens Bekæmpelse, Lars Kofoed:

»Ud fra et juridisk synspunkt ville det være meget interessant at få afprøvet sagerne. Der er mig bekendt ikke nogen, der tidligere har prøvet at få erstatning, fordi man ikke har fået den behandling, man skulle have haft. Men det er dyrt at føre retssager, og jeg synes, at det ville være lidt uansvarligt uden videre at melde ud, at nu skal de her 50 mennesker, der har fået deres sager syltet i Sundhedsstyrelsen, anlægge sager. Så skal de i hvert fald også have at vide, at chancen for at komme igennem og få gjort nogen ansvarlig, er meget lille«, udtaler Lars Kofoed til Ritzau.

Konstitueret medicinaldirektør Else Smith siger til DR-Nyheder, at hun vil søge juridisk hjælp for at få afklaret sagen: »Hvis vi har begået noget ulovligt, så skal det selvfølgelig vurderes til bunds; det er jeg ikke nok inde i juraen til at bedømme«.