Ind- og udland

Basisstillinger står tomme

Region Syddanmark har netop ansat 12 østrigske læger, der skal begynde i basisstillinger den 1. marts. Årsagen er, at regionen ikke kan fylde basisstillingerne op.

»Vi står med skægget i postkassen, når kandidaterne fordeles de to gange om året. Vi skulle have 85 basisstillinger hvert halve år. Men i september fik vi 64. Og denne gang har vi fået 71. Men vi ved, at ikke alle dukker op«, siger Steen Tinning, der er sekret-ariatschef i Videreuddannelsesregion Syd.

»Det er et grundlæggende problem, at vi mangler cirka 20 basislæger hvert halve år«, siger han.

Chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen, Marit Buc-carella, siger:

»20 lyder umiddelbart som mange. Men jeg har ikke set de tal. Og vi vil ikke komme med en vurdering, før vi har fået indberetninger fra alle regionerne«.

I Videreuddannelsesregion Nord, sidder sekretariatschef Jan Greve, med det landsdækkende overblik. Han siger:

»Problemets størrelse kommer an på, hvordan man regner. Men når regionerne opretter basisstillinger, kalkulerer de med, at der uddannes omkring 900 på medicinstudiet per år. Det er det tal, Sundhedsstyrelsen har meldt ud, der skal være. Med et vist frafald er forventningen, at 850 vil gå ud i basisstillinger om året. Ser vi på de faktiske tal, er selve kandidattallet på omkring 850 om året. Men det store problem er, at der kun kommer omkring 750 ud til basisstillingerne - sådan har det været de to år, der er gået efter reformen«.

Konsekvensen for afdelingerne er, at de må justere ned. Det er på kort sigt besværligt, fordi det kan have store følger for en afdeling, hvis bare en eller to pladser står tomme. »For eksempel i forhold til overenskomsten, der kræver, at der skal være et vist antal læger på en vagt«, siger Jan Greve.

Men det er formentlig ikke det værste, fortsætter han:

»På længere sigt kan man være bekymret for, om vi uddanner læger nok til at dække behovet for speciallæger i fremtiden«.

Lægeforeningen: Klap hesten

Videreuddannelsesregionerne og regionerne har sendt en opfordring til Sundhedsstyrelsen om at sætte optaget på medicinstudiet op. Men Lægeforeningen mener ikke umiddelbart, at det er det rette sted at starte.

Formanden for uddannelsesudvalget, Michael Dall, siger:

»Det er vigtigt for Lægeforeningen, at alle medicinstuderende har mulighed for at blive speciallæge. Derfor skal der ikke sprøjtes flere kandidater ud, end der er speciallægeuddannelsesstillinger. Vi må starte med at gøre noget ved frafaldet. Syddansk Universitet har f.eks. forbedret optagelsesproceduren til studiet og på anden måde taget initiativer til at højne kvaliteten i studiet. Derudover tror jeg, at uddannelsesreformen har skabt en uro og usikkerhed, som har medført, at nogle har ventet med at afslutte studiet ved f.eks. at tage et vikariat, før de har kastet sig ud i basisuddannelsen. Men det tyder jo på, at de, der er startet på basisuddannelsen, er meget godt tilfredse, så mon ikke, vi kan se bort fra den del af frafaldet fremover«.

Men blandt de medicinstuderende er en del fra det øvrige Norden. Ifølge Sundhedsstyrelsen rejste hele 59 ud af 101 studerende med svensk eller norsk statsborgerskab i 2007 ud af landet. »Det er vores umiddelbare vurdering, at størstedelen er udrejst med henblik på at gennemføre videreuddannelsen i hjemlandet«, siger Marit Buccarella.

Michael Dall siger: »Vi ved godt, at ca. tre ud af fem svenske og norske læger uddannet i Danmark rejser hjem inden for det første år efter, at de er blevet læge. Det skal dog bemærkes, at antallet af svenskere på medicinstudiet er halveret i de sidste to år. Dermed svarer det nuværende studenteroptag på medicinstudiet, som er 1.200, og den tilhørende kandidatproduktion i grove træk til den planlagte dimen-sionering af speciallægeuddannelsesstillinger«.

Michael Dall peger på, at der også kommer udenlandske ikkespeciallæger til Danmark.

»Samlet vil der ud fra det nuværende optag af studenter om få år blive flere læger på det danske lægelige arbejdsmarked, end der er speciallægeuddannelsesstillinger. På den baggrund vil et større studenteroptag ikke medføre flere speciallæger i Danmark. Og det er vel, hvad der ligger bag ønsket om at optage flere på medicinstudiet.

Endelig, så er det jo ikke er meningen, at basislægerne skal holde de små sygehuse i live ved, at de skal stå i yderste led og tage imod patienter, sådan som vi ofte har set det«.

Stofmisbrugere skal kunne behandles anonymt
> København

Står det til SF, skal behandling og rådgivning af stofmisbrugere kunne ydes anonymt, hvis stofmisbrugeren ønsker det. Tilbuddet om anonymitet skal omfatte både den sociale og den sundhedsmæssige behandling.

Partiet har netop fremsat et beslutningsforslag, der lægger op til at sikre stofmisbrugere tilbud om at komme i anonym behandling.

Baggrunden er en voksende gruppe af misbrugere med et skjult misbrug af hash, kokain, ecstasy eller amfetamin. Misbrugere, der tilsyneladende er velfungerende mennesker med arbejde og familie, og hvoraf mange ifølge SF ikke lader sig behandle, fordi de ikke oplever sig selv som »rigtige« stofmisbrugere. Ligesom de formentlig heller ikke ønsker at være »en sag« i en kommune, hvor misbrugeren bl.a. kan frygte for, at tavspligten ikke overholdes.

Region: Indiske læger var informeret
> Århus

De indiske læger, der sidste år blev rekrutteret til Region Midtjylland, var - inden de traf deres valg om at blive læge i Danmark - gjort bekendt med dels danske skatteforhold, dels deres fremtidige løn i Danmark. Herunder at man ikke kan forvente kun at betale 25 procent i skat. Ligesom de havde fået stillet størrelsen af deres rådighedsbeløb i udsigt. Desuden fik de indiske læger tilsendt en ansættelseskontrakt, hvoraf den fremtidige løn fremgik.

Det oplyser regionen, efter at Berlingske Tidende har bragt en række artikler om rekruttering af indiske læger, og hvordan disse skulle have fået stillet en månedsløn på 60.000 kr. og 25 procent i skat i udsigt.

Flere diabetikere - færre af dem dør
> København

Diabetikeres overdødelighed i forhold til resten af befolkningen er faldet markant i de seneste år.

Mens den i 1996 var på 91 procent i forhold til resten af befolkningen, var den »kun« 64 procent i 2007. Det viser nye tal fra det Det Nationale Diabetesregi-ster, som har opgjort udviklingen fra 1996 til 2007. Faldet skyldes først og fremmest en tidligere diagnosticering og en bedre behandling af diabetikere.

Hvert år bliver der opdaget 22.000-24.000 nye tilfælde af diabetes i Danmark.

Ved udgangen af 2007 havde i alt 240.358 danskere diagnosen diabetes, hvilket svarer til 4,1 procent af befolkningen. Blandt mænd over 60 år led over ti procent i 2007 af diabetes, mens det samme gjorde sig gældende for ti procent af kvinder i samme aldersgruppe.

Erstatning til ofre for Omniscan
> København

De nyrepatienter, som er blevet mere syge af at blive behandlet med kontrastmidlet Omnisc an, skal identificeres og have erstatning.

»Det eneste, som vi kan gøre nu for disse dybt syge mennesker, som desværre er blevet endnu mere syge af at komme på sygehuset og få Omniscan, er, at vi identificerer dem, så vi kan tilbyde dem en erstatning«, siger sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) til TV Avisen.

Sidste år kom det frem, at 60 nyrepatienter blev alvorligt invaliderede eller døde efter at have indtaget stoffet i forbindelse med, at de skulle skannes. Og i den forgangne uge kom det frem, at foreløbig ti patienter på Sygehuset i Skejby har fået stillet diagnosen nefrogen systemisk fibrose efter MR-skanning med gadoliniumholdige kontraststoffer.

MR-Centret på Sygehuset i Skejby stoppede i starten af august 2006 med at bruge Omniscan, og sygehuset tog initiativ til et forskningsprojekt, hvor alle patienter med svær nyresygdom, som har gennemgået mindst én MR-scanning med Omniscan, skulle undersøges.

Markant færre homoseksuelle mænd dør
> København

Siden 1996, hvor behandlingen med højaktiv antiretroviral terapi (HAART) mod hiv/aids blev introduceret, er dødeligheden blandt homoseksuelle mænd reduceret markant. Fra 1980 til midten af halvfemserne steg dødeligheden blandt homoseksuelle mænd, der (fra 1989) havde indgået registreret partnerskab. Størst var overdødeligheden blandt unge mænd og i de første år efter indgået partnerskab.

I perioden 1996-2004 er overdødeligheden kun statistisk signifikant de første tre år efter indgået partnerskab.

Psykologer bør sidestilles med psykiatere
> København

Psykologer skal kunne være ansvarlige for behandlingen af psykiatriske patienter. Det foreslår SF, efter at det netop er kommet frem, at 128 senge på de psykiatriske behandlingssteder er lukket ned på grund af mangel på psykiatere.

At psykologer ligestilles med psykiatere og kan have det formelle ledelsesansvar for behandlingen, har man gode erfaringer med i eksempelvis Norge, mener partiet.

En inddragelse af psykologerne vil ifølge SF's psykiatriordfører Özlem Cekic også medvirke til at skabe alternativer til den medicinske behandling.

»Denne ligestilling vil give flere hænder til behandlingspsykiatrien, fordi behandlingen ikke kun vil blive koncentreret om den medicinske behandling, men også på terapi«, siger Özlem Cekic på partiets hjemmeside.

Patienten skal kunne kigge lægen over skulderen
> København

Patienter skal fremover kunne gå ind på sundhed.dk og se, hvordan deres læge har afregnet med regionen for lægebesøget. Det har bestyrelsen for Danske Regioner besluttet, efter at det af TV Avisen i september sidste år fremgik, at nogle praktiserende læger bevidst snyder med deres honorarer. Lægernes forseelse består i, at de fremsender regninger på konsultationshonorarer til regionerne i situationer, hvor de alene har ret til at opkræve privatbetaling fra patienten.

Patienternes adgang til at kontrollere deres egne lægebesøg på www.sundhed.dk vil være mulig fra omkring den 1. april 2009.

Hvad virker, når sorgen tynger?
> København

Når der hvert år dør flere end 15.000 danskere af kræft, må mange flere leve videre med sorgen over at have mistet.

Man regner med, at tyve procent af de pårørende har problemer med at komme videre. Men man ved det ikke. Man ved heller ikke helt, hvilke komplikationer de oplever, og hvordan man i det hele taget diagnosticerer sorg og behandler den.

Cand.psych. Mai-Britt Guldin fra Forskningsen-heden for Almen Praksis i Århus har derfor modtaget støtte fra Kræftens Bekæmpelse til et forskningsprojekt om sorghåndtering i sundhedsvæsenet.

Som en del af projektet indgår endvidere en registerundersøgelse, hvor man ser på hvem det er, der har modtaget hjælp til sorgbehandling, og hvad der har været sat i værk for at hjælpe dem.

Håbet er, at man i fremtiden vil kunne planlægge en mere hensigtsmæssig sorgbehandling og pege på, hvilke tilbud der giver den bedste udnyttelse af ressourcerne.

Rettelse

I sidste nummer af Ugeskriftet omtalte vi en meningsmåling fra Megafon om borgernes holdninger til almen praksis. I afsnittet »stor tilfredshed« var to ord faldet ud - »tilgængeligheden hos«. Afsnittet skal se sådan ud:

Undersøgelsen fra Megafon spørger også til borgernes generelle tilfredshed med tilgængeligheden hos deres praktiserende læge.

Hele 70 pct. svarer enten »meget tilfreds« eller »tilfreds« - og det gælder især for de over 60- årige, hvor 82 pct. hører til i den kategori.

Der er lidt flere - 76 pct. - som vender tommelfingeren op for sololægerne end ditto - 67 pct. - for læger, der sidder sammen med andre læger.

Ser man på tallet for borgernes samlede og helt overordnede tilfredshed - tilgængelighed, kvalitet m.m. - med deres praktiserende læge, er hele 86 pct. »meget tilfredse« eller »tilfredse«. Kun 4 pct. er utilfredse.