Ind- og udland

Uvis fremtid for alkoholpatienterKøbenhavns Kommune vil selv hjemtage alkoholbehandlingen fra de kliniske alkoholenheder og lægge indsatsen under socialforvaltningen.

Når Alkoholenheden på Hvidovre Hospital lukker den 15. april, er det usikkert hvor de de ca. 1.400 patienter, som nu er i behandling der, skal gå hen.

Og behandlingsmæssigt ser lederen af Alkoholenheden, overlæge Ulrik Becker, ikke alt for lyst på fremtiden.

Den meget roste enhed må lukke, fordi de fire kommuner København, Frederiksberg, Hvidovre og Dragør ikke kan blive enige om fordelingen af den økonomiske byrde. Enheden drives efter en midlertidig driftsaftale mellem de fire kommuner og Region Hovedstaden. Driften giver underskud, og aftalen er nu opsagt, fordi regionen ifølge loven skal opkræve, hvad det reelt koster at drive enheden. Regionen har foreslået en ny aftale, og det er den, man ikke har kunnet enige om.

Lukningen gælder alle enheder, dvs. Hvidovre Hospital, Amager Hospital, Bispebjerg Hospital, Frederiksberg Hospital og Rigshospitalet. De fire kommuner skal sikre behandlingstilbud til de ca. 1.400 patienter, som i dag er i behandling hos Alkoholenheden, men her frygter overlæge Ulrik Becker, at en hel del vil kunne gå galt.

Københavns Kommune har besluttet, at man selv vil tage sig af alkoholbehandlingen, og at den i øvrigt skal sortere under socialforvaltningen. Det har ikke været muligt at få socialborgmester Mikkel Warming (Enh.) i tale, men til TV Lorry siger han:

»To tredjedele af dem, der har et alkoholmisbrug, har også sociale problemer. De er på overførselsindkomster. Der kan vi hjælpe til med social støtte. Vi kan passe børnene som kommune, når man går til behandling - vi kan rigtig meget, som gør, at tilbudet kan blive endnu bedre«.

Ulrik Becker er ked af, at Københavns Kommune vil flytte alkoholbehandlingen væk fra hospitalerne og gøre det til et socialt problem:

»Det går stik imod den faglige rådgivning«, siger han. »Man kan sikkert gøre meget for de socialt dårligt stillede - de hjemløse og kontanthjælpsmodtagerne. Blandt vores patienter er det kun 40% som er ude af erhverv. Det er netop det, der er pointen, for der, hvor man har den største effekt af alkoholbehandling, er hos dem, der stadig er relativt socialt velintegrerede, som stadig har deres familie og styr på økonomien. Det er dem, vi især har fokuseret på, og jeg ville gerne se, hvordan en socialforvaltning på langt sigt vil fastholde et højt sundhedsfagligt niveau. De socialt integrerede går jo ikke gerne ind ad en dør, hvor der står ,socialkontor` eller ,Stof- og alkoholrådgivning`. Men de vil gerne komme på institutioner som vores, der er et helt almindeligt hospitalsambulatorium i neutrale omgivelser«.

Ulrik Becker advarer også af andre grunde mod at flytte alkoholbehandlingen fra sundhedsvæsenet til socialforvaltningen.

»Vi har stået for en høj grad af sundhedsfaglig indsats og mener selv, at vi har videnskaben, udviklingen og evidensen på vores side. De senere års forskning har vist at alkoholafhængighed er en neurobiologisk sygdom, cirka halvdelen af patienterne har en somatisk sygdom - alkoholrelateret eller ikkealkoholrelateret - og mere end halvdelen har en psykiatrisk lidelse. Det er afgørende at behandlingsystemet kan varetage behandlingen af såvel alkoholproblemet som de comorbide sygdomme i samme behandlingsforløb«, siger han og henviser bl.a. til Sundhedsstyrelsens MTV-rapport fra 2006 samt det rådgivningsmateriale, som Sundhedsstyrelsen udsendte for nylig i samarbejde med enheden.

Ulrik Becker ærgrer sig over, at det er kommunalt tovtrækkeri om regningen, der nu ender med at lukke Alkoholenheden: »Havde det så været, fordi vi var for dyre eller for dårlige ...«.

Men han beklager også lukningen, fordi erfaringerne fra andre egne i landet har været dårlige. Ved kommunalreformen blev 15 amtslige, offentligt finansierede behandlingsinstitutioner afviklet og patienterne overladt til over 50 forskellige kommunale tilbud - ifølge Ulrik Becker på bekostning af kvalitetsniveauet.

Han mener, at Københavns kommune er den eneste kommune i landet, som har størrelsen til at kunne etablere et kvalitetstilbud »hvis de ellers vil«. De mindre kommuner vil derimod få store vanskeligheder.

I Dragør kommune ved borgmester Allan Holst (S) endnu ikke, hvad der kommer til at ske:

»Der er ingen endelig aftale endnu, men vi forhandler med kommunerne på Vestegnen om, hvordan vi i fællesskab kan lave et fortsat tilbud til disse mennesker«, siger Allan Holst. Da der fortsat forhandles, ved han heller ikke, om behandlingen fremover kommer til at foregå i socialforvaltningsregi eller i et hospitalsmiljø.

Sådan vil Region Midtjylland løse lægemangelen
> Region Midtjylland

Færre, men større lægehuse med masser af ansatte, så der kan være 2.000 tilmeldte patienter pr. praktiserende læge. Til gengæld større afstande for mange patienter.

Det er hovedtrækkene i den såkaldte perspektivplan for almen praksis, som Region Midtjylland har sendt ud. Her kan man se, hvordan regionen forestiller sig, at de praktiserende læger skal fordeles, hvis det ene og alene var op til regionen selv.

Perspektivplanen kommer midt under overenskomstforhandlingerne mellem regionerne og PLO, og det er ikke noget tilfælde.

»Planen skal i allerhøjeste grad forstås som et signal til lægerne«, siger regionsrådsmedlem Aage Koch-Jensen (K), som er formand for samarbejdsudvalget for de praktiserende læger.

»Vi har analyseret på kommuneplan, hvilke læger der holder op og hvornår. Og så er der nogle steder, hvor det springer i øjnene at samle lægerne i større lægehuse. Det kan ikke lade sig gøre, uden at antallet af patienter sættes op til 2.000 pr. læge. For at kunne gøre det, skal de ansætte sygeplejersker og laboranter, som vi tilbyder af aflønne«, siger Aage Koch-Jensen.

Planen kan heller ikke realiseres uden at få sat kilometergrænsen på 15 km op - for hvis lægerne samles, så der bliver større afstand mellem praksis, får mange patienter naturligvis også længere til lægen.

Desuden vil regionen have ansatte læger, højere lukkegrænse i delepraksis og reservation af nye ydernumre til store praksisfællesskaber.

Nye, usunde kostvaner i Grønland
> København

Mindre sæl og fisk - mere frugt og grønt, men også meget mere sukker. Fra 1993 til 2007 er grønlændernes kostvaner ændret væk fra de traditionelle fødevarer og i retning af importerede. Det fremgår af nye tal fra Statens Institut for Folkesundhed.

I de 14 år, undersøgelsen dækker, har befolkningen i Vestgrønland skåret betydeligt ned på indtaget af sæl og fisk. Væsentligt færre spiser i dag sæl hver uge, men der er også lidt færre, som får fisk hver uge.

Især de unge har vendt ryggen til den traditionelle kost, og især de yngre har i dag et meget højt sukkerindtag, ikke mindst gennem sodavand. 18-24-årige mænd indtager 126 g sukker pr. dag, mens jævnaldrende kvinder indtager 90 g pr. dag.

Oprindelig var Grønland et fisker-fanger-samfund med høj daglig fysisk aktivitet og en kost med højt indtag af umættede fedtsyrer og protein. I dag er Grønland overvejende et industrialiseret samfund. Livsstilen er præget af stillesiddende arbejde og kosten domineret af importerede fødevarer.

Ændringen i livsstil kombineret med en mulig arvelig disponering har ført sukkersyge, type 2-diabetes, til et niveau i Grønland (ca. 10 pct. blandt voksne over 35 år), som overstiger forekomsten i lande som f.eks. Danmark. Udviklingen i den grønlandske kost er derfor foruroligende set ud fra et sundhedsmæssigt synspunkt.

Ny formand i Råd for Videreuddannelse
> Århus

Cheflæge dr.med. Anne Rahbek Thomassen er tiltrådt som formand for Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse. Den ny formand, som er udnævnt af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen, afløser Gert Almind.

Anne Rahbek Thomassen er 60 år, speciallæge i kardiologi og intern medicin og cheflæge ved Århus Universitetshospital, Århus Sygehus. Her er hun desuden formand for forretningsudvalget for Lægelig Videreuddannelse og medlem af undervisningsudvalget vedr. undervisning af medicinstuderende. Hun er desuden medlem af Det Regionale Råd for Lægelig Videreuddannelse i Region Midtjylland.

Hyppig vandladning betyder ikke prostatakræft
> Århus

Mænd med slap stråle og hyppig vandladning behøver ikke være ekstra bekymrede for at lide af prostatakræft. Ifølge en undersøgelse af mere end 500 kræftopererede mænd, som overlæge Michael Borre fra Urinvejkirurgisk Afdeling på sygehuset i Skejby har foretaget, er der ikke sammenhæng mellem vandladningsproblemer og kræft i prostata. Der er derfor heller ikke grund til at forbeholde prostataspecifikt audigen (PSA)-målinger til mænd med vandladningssymptomer, hedder det i en pressemeddelelse fra Region Midtjylland.

»Det er aldersbetinget og behøver ikke nødvendigvis at stamme fra kræft«, siger Michael Borre.

Ifølge samstemmende resultater fra med andre studier behøver man som mand over 50 år ikke specielt at frygte kræftsygdom, blot fordi den aldersbetingede godartede vækst af prostata skulle medføre slappere stråle, hyppigere eller natlige vandladninger. Til gengæld synes der ikke at være belæg for, at PSA-måling forbeholdes mænd med frem for mænd uden vandladningssymptomer.

Resultaterne er netop offentliggjort i British Journal of Urology.

Regioner: Forbeholden glæde
>København

»Det er en god dag for sygehusvæsenet«. Danske Regioners formand, Bent Hansen (S), var tilsyneladende glad, efter at regeringen nu har offentliggjort planen for, hvordan de første 15 af kvalitetsfondens 25 milliarder kroner skal bruges.

»Og jeg er meget tilfreds med, at vi nu kommer i gang«, siger Bent Hansen, »for den store anlægsinvestering er et nødvendigt element for at modernisere det offentlige sygehusvæsen«.

Regionsformanden er dog kritisk med hensyn til pengenes fordeling, som han ikke mener, kommer alle regioner til gode i denne ombæring.

»Jeg forventer derfor klart, at der bliver rettet op på det i anden tildelingsrunde«, siger Bent Hansen.

Bent Hansen har også svært ved at se, hvor regionerne uden låntagning skal finde de ti milliarder til egenfinansiering, som de skal afholde i forbindelse med første tildelingsrunde.

Bent Hansen finder det også problematisk, at regeringens ekspertudvalg, det såkaldte Erik Juhl-udvalg, »på en række punkter er i modstrid med indholdet af de sygehusplaner, som regionsrådene har vedtaget efter omfattende politiske forhandlinger«, skriver Danske Regioner. Bent Hansen beklager endvidere, at regeringen »ikke har taget hensyn« til regionernes høringssvar. Det håber han vil ske i anden tildelingsrunde, som finder sted i 2010.

Ny masteruddannelse i offentlig ledelse
> København

Fra 1. den september i år får offentlige ledere mulighed for at tage en ny masteruddannelse, som er udviklet med særligt henblik på de krav, der stilles til offentlige ledere i dag.

Uddannelsen tager udgangspunkt i lederens erfaringer og udfordringer. Den giver lederen mulighed for at opnå ny viden og nye kompetencer, der kan styrke og udfordre måden at lede på.

Den fulde uddannelse er normeret til minimum to års deltidsstudier, men er tilrettelagt sådan, at man kan fordele modulerne fleksibelt over op til seks år. Det er også muligt at tage enkelte moduler som selvstændige forløb. Masteruddannelsen er et konkret resultat af trepartsaftalen mellem regeringen og parterne på det offentlige arbejdsmarked. Der er afsat en pulje på i alt 75 millioner kroner til formålet - frem til 2011. Puljen skal primært anvendes til at reducere deltagerbetalingen.

To konsortier har fået Akkrediteringsrådets blå stempel, så de kan udbyde den nye uddannelse: et vesthold bestående af Syddansk Universitet og Aarhus Universitet og et østhold med CBS og Københavns Universitet i samarbejde med Aalborg Universitet.

Køb og salg af praksis - ny service for medlemmer
> København

»Praksisbørsen« er navnet på en ny medlemsservice, som Lægeforeningen har lanceret på nettet i januar. På Praksisbørsen kan medlemmer af PLO og FAPS sætte praksis til salg - og medlemmer, der er interesserede i at købe, kan søge i det område, hvor de ønsker at slå sig ned.

Praksisbørsen findes på www.ugeskriftet.dk under området Job og Praksis - eller bare www.ugeskriftet.dk/praksisborsen. Du kan også klikke dig videre fra www.laeger.dk. Praksisbørsen er kun for medlemmer, så der kræves brugernavn og password - de samme som til www.laeger.dk.

Praksisbørsen er brugervenlig, så man selv kan konstruere sin salgsannonce. Man vælger selv, hvor mange oplysninger, man vil give videre. Som køber kan man hurtigt, via et interaktivt oversigtskort, få overblik over, hvor der er praksis til salg og finde netop den, der passer til en.

Har man problemer på Praksisbørsen, tilbyder Lægeforeningen support på tlf. 35 44 81 71, onsdag kl. 13-15.30 og torsdag-fredag kl. 9-15

Prisen for en annonce i ubegrænset tid er 1.550 kroner - men indtil den 1. april kører Lægeforeningen en introduktionskampagne, hvor det vil være gratis at annoncere.