Ind- og udland

Sådan bliver det nye akutberedskab

Journalist Klaus Larsen klaxis@journalist.dk

Sundhedsstyrelsens ekspertgruppe er klar med de anbefalinger, som Sundhedsstyrelsen om få uger ventes at gøre til sine egne. »Det vil lægge grunden til en helt ny sygehusstruktur i Danmark«, siger medlem af ekspertgruppen

Sundhedsstyrelsens ekspertgruppe har sendt sin rapport til Sundhedsstyrelsen, hvor det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning vil foretage den sidste tilretning i samarbejde med regionerne. Herefter ventes Sundhedsstyrelsens endelige udspil i løbet af få uger.

Lægeforeningens formand, Jens Winther Jensen, har deltaget i ekspertgruppens arbejde, og han erklærer sig tilfreds med resultatet: »Hvis Sundhedsstyrelsens udspil ender på dette niveau, vil vi som Lægeforening være tilfredse, og kan stå bag det«, siger han.

»Det vil være en væsentlig opkvalificering af den akutte patientmodtagelse i Danmark og lever på mange måder op til den akutpolitik, vi vedtog på Lægemødet i foråret«.

Beredskabet vil omfatte den præhospitale indsats, den akutte modtagelse på sygehuset samt visitation og modtagelse af alle akutte patienter, hvad enten de henvises af vagtlæge eller ankommer med ambulance. Foruden et antal akutmodtagelser - skønsmæssigt mellem 18 og 25 - skal beredskabet bestå af nogle få traumecentre. Overlæge i Sundhedsstyrelsen Lone de Neergaard har luftet tanken om et eller to - formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S), har dog slået kraftigt til lyd for fire traumecentre.

Traumecentrene skal være »niveau 1«, hvilket indebærer tilstedeværelsesvagt fra en lang række tunge specialer døgnet rundt, hele året.

Rapporten beskæftiger sig udelukkende med somatisk syge. Der er altså fortsat usikkerhed om den fremtidige planlægning af den akutte psykiatri.

Et landsdækkende telefonnummer

Blandt de vigtigste nyskabelser vil være visitationen til al akutmodtagelse, enten via egen læge, lægevagt eller 112.

Et landsdækkende telefonnummer til Lægevagten er dog ikke lige om hjørnet. En række tekniske problemer skal afklares først: Fx at mobiltelefonen ikke nødvendigvis finder den rigtige central. Lægevagterne er regionale, og befinder man sig eksempelvis i Greve, risikerer man at få fat i Københavns Lægevagt.

Ekspertgruppen anbefaler, at der sikres sammenhæng og samarbejde mellem alarmcentral, vagtcentral, præhospitale indsatsordninger (ambulancer etc.), regionens akutmedicinske koordinationscenter (AMK) og regionens fælles akutmodtagelser for at forbedre alarmeringen og disponere de mange alarmopkald til 112, der skyldes sundhedsmæssige problemer. »Fælles fysiske lokaliteter (kan) tænkes ind i tilfælde af nybyggeri, herunder også for lægevagten«, hedder det i rapportens resume.

Fire lægehelikoptere

Ekspertgruppen anbefaler også en lægehelikopterordning. I et tværregionalt, landsdækkende samarbejde skal det sikre patienter i yderområder lægelig præhospital diagnostik og behandling og hurtig transport til behandlingsstederne. Ordningen vil samtidig kunne varetage overflytning af kritisk syge patienter mellem hospitaler og bringe specialsagkyndige læger hurtigt ud til fx skadesteder eller mindre sygehuse.

Fire helikoptere i eksisterende lufthavne skal disponeres på landsplan af ét AMK i samarbejde med alarmcentralerne. Helikopterne skal bemandes med speciallæger og ambulancebehandlere, der er uddannet til præhospitale indsatser.

Med særligt henblik på Bornholm og behovet for mange patienttransporter til hovedstadsområdet anbefaler ekspertgruppen at overveje et fastvingefly.

»Helt ny sygehusstruktur«

Læge Peter Magnussen, PLO, som har deltaget i ekspertgruppenss arbejde, kalder rapporten »en milepæl« og »et omfattende arbejde, der vil lægge grunden til en helt ny sygehusstruktur i Danmark«.

I hans øjne er det vigtigste nye anbefalingen af, at samtlige patienter i Danmark bliver henvist til akutte modtagecentre, og at det sker via lægelig visitation.

Modtagecentrene skal ifølge rapporten have et patientgrundlag på 300.000-400.000 borgere - dvs. et samlet antal på 15-18.

»I områder, hvor geografiske hensyn nødvendiggør det, kan man dog forestille sig et underlag, som er mindre«, siger Peter Magnussen. Det vil under alle omstændigheder gælde Bornholm, men flere byer i tyndtbefolkede dele af landet har været nævnt, tilføjer han.

Antallet af akutmodtagecentre vil derfor nok ende mellem 20 og 25, skønner Peter Magnussen. Det nuværende antal er ca. 45.

»Bevæggrunden for at omdanne hele det akutte modtagesystem og omtrent halvere antallet er jo netop, at man vil kunne bemande dem med tilstedeværelsesvagt og derved sikre en højere faglig kvalitet«, siger Peter Magnussen.

Medicinforsøg med børn udfordrer samtykkeregler
> København

At alle medicinalfirmaer i løbet af et par år vil blive tvunget til at udvikle og teste medicin på børn, hvis de vil have en markedsføringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen, er resultatet af den lovgivning, der forleden blev vedtaget på et ministermøde mellem EU-medlemslandene. Mere end 50 procent af den medicin, man giver til børn i dag, er ikke testet på børn, hvorfor man ikke kender bivirkningerne af medicinen og ikke ved, om den overhovedet virker på børn.

Men ifølge Patientforeningen Danmark kræver det skærpet kontrol at teste medicin på børn: »Det rykker ved noget helt fundamentalt i sundhedsvæsnet - nemlig muligheden for at give informeret samtykke, og det kan børn ikke«, udtaler formand for Patientforeningen Danmark, Karsten Skawbo-Jensen, til Kristeligt Dagblad. Han foreslår derfor, at forældrene - før de træffer beslutningen, og såfremt de måtte ønske det - bør kunne få støtte og vejledning fra en uvildig støtteperson, der ikke har egne interesser i forsøget. En god ide, mener formanden for den videnskabsetiske komite i hovedstaden, professor Mette Rasmussen, Danmarks Farmaceutiske Universitet.

Kritik af diabetesrapport
> København

Diabetikere i seks amter kan i dag se, at de får en behandling på sygehusene, der lever op til kvalitetsmålet på fire ud af seks områder.

Det fremgår af den første rapport om kvaliteten af ambulatoriebehandlingen i seks amter, som Det Nationale Indikatorprojekt (NIP) netop har offentliggjort.

Formanden for Danske Regioners Sundhedsudvalg, regionsrådsformand Orla Hav (S), glæder sig over, at hovedparten af diabetikerne får den rette behandling, men fastholder, at alle diabetikere bør modtage den samme behandling: »Vi har nu selv dokumenteret, hvor det kniber med indsatsen, og den viden vil vi bruge til at rette op på den samlede behandlingsindsats«, udtaler Orla Hav, der finder det beklageligt, at NIP kun har resultater fra seks amter med i rapporten. Årsagen hertil skulle være, at de resterende amter har haft problemer med at overføre patientoplysninger fra sygehusenes eksisterende patientjournaler til NIP's database.

»NIP skal undersøge kvaliteten på landsplan, og det lever denne rapport ikke op til. Vi har valgt at offentliggøre den alligevel, for de seks amter, der har leveret data, skulle ikke snydes for at få lagt de res resultater frem, men jeg forventer naturligvis, at alle sygehuse er med, når den næste diabetesrapport offentliggøres om et år«, siger Orla Hav.

Læs hele rapporten på: www.sundhed.dk/wps/portal/_s.155/4504?_FOLDER_ID_=2144061113113113

Velstillede danskere lever længst
> København

Kløften mellem de rige og de fattige i Danmark er både markant og støt stigende. Mens de velstillede borgere i Søllerød kan se frem til at blive over 80 år, må borgere i Albertslund nøjes med gennemsnitligt 66,7 år. Ifølge administrerende direktør i Lægemid-delindustriforeningen, Ida Sofie Jensen, har velstillede borgere mere overskud til at stille krav til den behandling, de modtager i sundhedsvæsenet, og derfor lever de længere:

»Det bør være sådan, at uanset i hvilken kommune og hvilken landsdel en borger bor, skal vi alle have samme adgang til den samme sundhedsservice, og et af de sundhedstilbud, som det bør sikres, at alle relevante grupper tilbydes, uanset bopæl og indkomst, er et årligt sundhedstjek ...«, udtaler Ida Sofie Jensen og advarer dermed også mod opdeling af de fem regioner i stærke og svage regioner.

Danskere bliver i gennemsnit 77,6 år ifølge den nyeste statistik fra OECD. Det placerer Danmark i bunden af ranglisten over middellevealderen i Europa. Kun portugiserne lever kortere tid end danskerne.

Vi bliver tykkere - og sundere
> København

Selv om Danmark er det land i EU, der ifølge EU-Kommissionens Health and Food Eurobarometer har taget næstmest på i vægt de seneste tre år, er det selv samme danskere, der er topscorere, når det gælder det selvvurderede helbred, samt den andel af befolkningen, som oplyser, at de spiser sundere i forhold til tidligere.

Vi spiser mindre sukker og fedt - her placerer vi os henholdsvis på 3.- og 5.-pladsen - hvorimod vi fortsat spiser for meget salt.

»Hvis det rent faktisk går lige så godt, som danskerne selv giver udtryk for, ser det ikke så ringe ud. Dog kan man frygte, at den massive mediedækning af betydningen af livsstilsfaktorerne kost og fysisk aktivitet har lært den danske befolkning de rigtige svar på klassiske spørgsmål om kost og motion«, udtaler cand.scient., humanfysiolog Sune Krarup-Petersen fra Sundhedsstyrelsens Center for Forebyggelse.

Alternativ behandling undersøges videnskabeligt
> Vejle

Kan man måle en effekt af zoneterapeutisk behandling i form af øget urinproduktion og større udskillelse af affaldsstoffer? Denne hypotese er netop blevet afprøvet i en pilotundersøgelse på Vejle Sygehus med deltagelse af 40 raske testpersoner opdelt i to grupper. Den ene gruppe har fået zoneterapi, mens den anden gruppe har slappet af i det tidsrum, som en behandling normalt tager.

Resultatet er, at der ikke kan dokumenteres en signifikant effekt, når der gives en enkelt zoneterapibehandling til raske forsøgspersoner, hvad angår større udskillelse af affaldsstoffer gennem en øget urinproduktion.

Allerede i 2003 vedtog Vejle Amtsråd »Strategi vedrørende alternativ behandling«, som havde til formål at fastsætte overordnede rammer for samspillet mellem alternativ behandling og Vejle Amts Sundhedsvæsen.

»Erfaringen med dette pilotprojekt vidner om, at et positivt samarbejde fint kan etableres mellem det konventionelle og det alternative behandlersystem«, siger Leila Eriksen, der har været konsulent på projektet.

»Selvom pilotundersøgelsen på Vejle Sygehus ikke indikerer og kan dokumentere en mærkbar effekt af zoneterapi, er undersøgelsen forhåbentlig kun et af flere forsøg, hvor muligheder og begrænsninger i forhold til alternativ behandling bliver testet med videnskabelige metoder«, udtaler formand for Sundhedsudvalget i Vejle Amt, Leif Mørck.