Ind- og udland

Behandling i udlandet ikke noget tag-selv-bord

Regeringen vil have klare regler for, hvornår og hvordan patienter har ret til at blive behandlet for deres sygdomme andre steder i EU. De skal bare helst ikke være ret vidtgående. Det fremgår af et høringssvar, som regeringen har sendt til EU-Kommissionen [1].

En række afgørelser fra EF-Domstolen har slået fast, at syge mennesker har ret til at blive behandlet i udlandet på hjemlandets regning, men det er uklart, nøjagtigt hvilke betingelser der gælder. Det skaber usikkerhed - ikke mindst for patienterne - og derfor har EU-Kommissionen sat en høringsproces i gang, som vil føre frem til et initiativ i løbet af de kommende måneder. De fleste gætter på, at det bliver et direktivforslag - se side 978.

Af det danske høringssvar fremgår, at regeringen gerne vil have klare men begrænsede regler.

Står det til regeringen, skal danske patienter altså ikke regne med frit og kvit at kunne drage til f.eks. Frankrig eller Spanien for at få en ny, dyr og måske eksperimentel behandling, som ikke findes i Danmark endnu. Regeringen vil også have, at hvert land selv skal kunne bestemme, at man f.eks. skal have en henvisning fra en læge samt en forhåndsgodkendelse fra myndighederne for at kunne blive behandlet andre steder i EU. Ligeledes vil regeringen kun refundere de udenlandske udgifter, som svarer til, hvad den samme behandling ville koste i Danmark.

Og endelig er det vigtigt, at det danske system med tilmelding til en fast praktiserende læge ikke bliver undermineret.

Begrænsninger

Der er flere afgrænsninger og betingelser. Men det betyder ikke, at regeringen er imod lovgivning på EU-plan som sådan.

»Der kan være grundlag for at tilvejebringe større retlig klarhed og sikkerhed«, skriver regeringen, som synes, at det vil være »hensigtsmæssigt, at retten til at modtage behandling i et andet medlemsland udmøntes i et for borgerne og myndighederne klart og forståeligt regelsæt«.

Regeringen vil også gerne have klare regler om, hvordan man klager og evt. søger erstatning for behandling i udlandet, som har været dårlig.

Men holdningen er en minimaltilgang, og den deler Danmark med mange andre lande. De frygter, at omkringfarende patienter, der søger behandling hid og did på de hjemlige skatteborgeres regning, vil kunne underminere de offentlige budgetter og den offentlige planlægning.

Derimod er den danske regering helt indforstået med et frivilligt samarbejde på tværs af landegrænserne - for eksempel for at udnytte eventuel ledig kapacitet - men uden indblanding fra EU-systemet.

Kattelem

Regeringens holdning synes således lagt fast, men der er et smuthul. Der står i høringssvaret, at der er tale om »foreløbige synspunkter«, og at Danmark forbeholder sig ret til at fremkomme med »yderligere bemærkninger«.

Den usædvanlige passus er et tegn på, hvor følsomt området er. Der er tale om et fundamentalt, nationalt anliggende - et helt sundhedsvæsen. Og selv om det formentlig er begrænset, hvor mange patienter der egentlig efterspørger ikkenational behandling, er der alligevel tale om et nybrud, der for mange lande er nærmest tabubelagt.

Samme signal kan læses ud af det faktum, at Folketingets Sundhedsudvalg og Europaudvalg har fremsendt et fælles høringssvar [2].

»Vi gør opmærksom på, at vi ikke er imod samarbejde, men vi siger, at dette her er et af de områder, hvor et land må have en selvstændig politik«, siger Birthe Skaarup (DF), formand for Sundhedsudvalget.

Ikke desto mindre ser Birthe Skaarup et kommende EU-initiativ som en mulig kvalitetsløfter.

»Hvis vi i Danmark henviser til andre lande, skal det være til samme niveau som i Danmark. Det er vores høje standard, vi gerne ser udbredt alle steder«, siger hun.

Med et gennemsnitligt antal forventede sunde leveår i Danmark, der er under EU-15s gennemsnit [3] (tallene er fra 2003), kunne man måske mene, at der snarere var tale om det modsatte - at danske patienter aktivt søger behandling andre steder, fordi de mener, den er bedre end i Danmark. Men de skal ikke regne med støtte fra DF.

»Det kan man ikke forlange, at det danske system skal betale for uden særlige aftaler«, siger Birthe Skaarup.

Det er nu op til EU-Kommissionen at foreslå et regelsæt, der kan tage højde for sådanne ønsker.

Kilder

1. Høringssvar fra den danske regering vedrørende Kommissionens meddelelse »Høring om Fællesskabets indsats vedrørende sundhedssektoren« (SEC(2006)1195/4).

2. Udtalelse om Kommissionens meddelelse om Fællesskabets indsats vedr. sundhedssektoren.

3. Healthy life years at birth, by gender.

Aborter begraves

> Italien

Lombardiet i det nordlige Italien giver nu kvinder, som har fået foretaget en abort, mulighed for at begrave deres foster. Læger skal ifølge nye regler spørge kvinden, om hun vælger en privat begravelse, eller om hun foretrækker, at fosteret bliver lagt i en fælles grav. Tidligere blev aborterede fostre kasseret på linje med andet menneskevæv - med mindre kvinden specifikt forlangte en begravelse. Den nye lov, som er vedtaget af Lombardiets regionale parlament, gælder også for fostre, der fødes inden 20. uge. Ifølge BBC protesterer flere gynækologer mod lovændringen, som de frygter, kan få negative psykologiske konsekvenser for kvinden.

Britiske kvinder må donere æg til forskning

> Storbritannien

De britiske fertilitetsmyndigheder har netop givet tilladelse til, at britiske kvinder altruistisk kan donere æg til stamcelleforskning - også selv om de ikke er i fertilitetsbehandling.

Hidtil har kvinder kun haft lov til at donere overskydende æg fra ivf-behandling eller i forbindelse med gynækologisk behandling som f.eks. sterilisation.

Kvinderne vil ikke blive honoreret for deres ægdonation men vil dog have mulighed for at få kompensation for f.eks. tabt arbejdsfortjeneste.

Det antal overskydende æg fra fertilitetsbehandling, som forskerne i dag må forlade sig på, er ikke tilstrækkeligt, hvilket ifølge The British Medical Journal er en af årsagerne til, at man nu har valgt at tillade altruistisk donation af æg.

Nødvendigt at afkorte speciallægeuddannelsen

> København

Fire tusinde ubesatte speciallægestillinger i Danmark om bare tre år fra nu af, og i 2010 vil der mangle hver fjerde af de patologer, som skal stille kræftdiagnoser.

Det er nogle af de lidet opmuntrende fund i en ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse.

Ifølge foreningens direktør, Arne Rolighed, er manglen på de rette læger »den største trussel mod kræftbehandlingen i fremtiden«.

Rapporten viser ifølge Kræftens Bekæmpelse, at det eksisterende antal speciallæger i dag - ca. 12.000 - vil falde ganske svagt over de kommende 10-15 år, mens efterspørgslen efter speciallægerne vil stige markant. Ifølge rapportens fremskrivninger vil der mangle 6.000 speciallæger i 2015 og hele 9.000 speciallæger i 2020.

Ifølge overlæge Niels Ebbe Hansen fra Kræftens Bekæmpelse er det derfor nødvendigt, at speciallægeuddannelsen afkortes: »Den lange uddannelsestid er iøjnefaldende. Speciallægeuddannelsen er normeret til 6-8 år. Det er også nor malen i udlandet, men i Danmark er traditionen, at speciallægerne bruger dobbelt så lang tid på deres uddannelse«, udtaler han til Cancer.dk

En sund krop fordrer rene hænder

> København

En evidensrapport fra Sundhedsstyrelsens Center for Forebyggelse viser, at langt de fleste indsatser til at forbedre håndhygiejne i pasningsordninger - daginstitutioner og dagplejetilbud - har en effekt. I 13 af de 15 gennemgåede studier var resultatet af en forbedret hygiejneadfærd nedsat sygefravær. Hovedkonklusionen er, at forskellige indsatsformer ser ud til at virke, men at en forbedret håndhygiejne i hverdagen kræver et stort og vedvarende engagement fra alle de involverede.

Behandling af angstpatienter for lemfældig

> København

Det er tilfældigt, hvor patienter med angst behandles, og det må antages, at en stor del af angstpatienter ikke modtager et relevant behandlingstilbud. Sådan lyder konklusionen i en ny rapport fra DSI Institut for Sundhedsvæsen.

En engelsk screeningsundersøgelse omsat til danske forhold anslår, at ca. 350.000 danskere i alderen 16 til 65 år lider af en eller anden form for angst. Tal fra landspatientregisteret fra 2004 viser, at 928 patienter har været indlagt i tilsammen 18.438 dage med en angstdiagnose, og at 5.026 patienter har haft tilsammen 33.096 ambulante besøg i sygehuspsykiatrien. Disse er formentlig kun en lille del af de patienter, der antages at lide af angst. Et ukendt antal behandles hos praktiserende psykiater, praktiserende psykolog og alment praktiserende læge.

Rapporten beskriver gennem fire særligt udvalgte cases indhold og organisation af angstbehandlingen i Danmark. I hver case deltog repræsentanter fra sygehuspsykiatrien, praktiserende psykiater, praktiserende psykolog og alment praktiserende læge.

Fælles for de fire cases var, at der var stor uniformitet i behandlingstilbudene men også tendenser til mangelfuld sammenhæng i behandlingsindsatsen på grund af mangelfuld kommunikation og koordination. Der eksisterer ifølge rapporten ikke en samlet plan for, hvordan diagnosticering og behandling er organiseret. Der er ingen opsøgende tilbud til denne patientgruppe, og der er heller ikke nogen egentlig netværksstruktur, som de forskellige behandlere indgår i. Rapporten beskriver det som »særligt påfaldende«, at der tilsyneladende ikke eksisterer et organiseret samarbejde mellem behandlere og kommuner om fælles opgaveløsning for disse patienter.

Undersøgelsen viser, at der er et stort udækket behandlingsbehov, der skal afhjælpes, og at der er økonomiske fordele ved at investere i denne patientgruppe, der har et stort helbredelsespotentiale.

Læs hele rapporten »undersøgelse af angstsygdomme« på: www.dsi.dk/frz_omdsi.htm

Fokus på socialt udsattes sundhed

> København

Der er yderst begrænset viden om sundhedstilstanden blandt socialt udsatte i Danmark - herunder hvilke faktorer der udgør de mest alvorlige risici for den høje dødelighed i denne befolkningsgruppe.

På foranledning af Rådet for Socialt Udsatte igangsætter Statens Institut for Folkesundhed i april 2007 en sundhedsprofilundersøgelse af de socialt udsatte. Indsamling af data til spørgeskemaundersøgelsen vil foregå der, hvor de socialt udsatte befinder sig: væresteder, herberger, natcafeer, varmestuer, etc.

Der forventes op mod 2.000 besvarelser i alt fra personer, der er socialt udsatte og enten er hjemløse, misbrugere af alkohol, misbrugere af narkotika, sindslidende eller prostituerede.

Farmaceuter vil også have adgang til EPJ

> København

Pharmadanmark er stærkt utilfredse med, at farmaceuter ikke får adgang til den elektroniske patientjournal (epj). Indenrigs- og Sundhedsministeriet har fremsat et ændringsforslag til sundhedsloven, der giver hovedparten af sygehussektorens sundhedspersoner - men ikke farmaceuter - adgang til de elektroniske patientjournaler. Pharmadanmark fastslår, at sygehusansatte farmaceuter hver dag yder en stor klinisk indsats for at optimere og kvalitetssikre lægemiddelbehandlingen for den enkelte patient: »Det foreliggende lovforslag er et væsentligt skridt i den forkerte retning i bestræbelserne på at optimere behandlingen med medicin og øge patientsikkerheden«, hedder det i henvendelsen til Folketingets sundhedsudvalg.

Hvilken region er bedst?

> Yngre Læger

For at sikre afdelingslægers faglige udvikling og kvaliteten i patientbehandlingen har Yngre Læger som led i overenskomsten forhandlet sig frem til ti årlige efteruddannelsesdage (minimum) til afdelingslægerne. Men hvor udbredte er de ti efteruddannelsesdage? Vi har spurgt afdelingslægerne.

Har du haft ti efteruddannelsesdage, som var helt eller delvist finansieret af din arbejdsgiver inden for det seneste år?

1. Region Hovedstaden 49,5%

2. Region Midtjylland 40,2%

3. Region Sjælland 37,9%

4. Region Syddanmark 37,9%

5. Region Nordjylland 37,9%

6. Staten 20,0%

Vægtet gennemsnit 43,5%

Deltag i »Åbent hus« på nettet

> Yngre Læger

Som led i forberedelserne til OK 08 har du mulighed for at komme i direkte dialog med Yngre Lægers forhandlingsdelegation. Forhandlingsdelegationen sidder klar første gang den 13. marts kl. 17.17-18.38 og svarer på dine spørgsmål om OK 08.

Du kan stille spørgsmål 24 timer, før »huset åbner«. Det foregår på Yngre Lægers OK 08-side på Læger.dk - husk at logge dig på.

Her kan du også se dine kollegers prioriteringer, ideer og krav til OK 08 - og komme med dine input.