Ind- og udland

Formand for PLO's praksisudvalg, Egon Juul-Andersen, siger ja til den rapport, der belyser situationen. Til gengæld siger han et stort nej til den strategiplan, rapporten har dannet grundlag for, og som politikerne onsdag bakkede op bag.

I Region Midtjylland risikerer en kvart million borgere at stå uden egen læge om fem år. Det er det værst tænkelige scenarium, hvis alle praktiserende læger stopper, når de er 62 år, og det var baggrunden, da Regionsrådet i onsdags diskuterede, hvad der skal gøres.

En arbejdsgruppe har arbejdet med rekruttering og fastholdelse, og gruppens rapport om tingenes tilstand kan formand for PLO's praksisudvalg i Region Midtjylland, læge Egon Juul-Andersen, fint godkende. Han udgør formandskabet i Samarbejdsudvalget sammen med regionspolitiker Aage Koch-Jensen (K). Men når det kommer til strategien for, hvad der skal gøres, skilles vandene.

Egon Juul-Andersen er således mildt sagt uenig i den strategiplan, som embedsmændene onsdag fremlagde for politikerne, og som blandt andet indebærer samling af både nye praktiserende læger og ældre læger i større lægehuse med sundhedspersonale som sygeplejersker og laboranter samt personale, der kan lette den administrative byrde:

»Jeg er fornærmet over, at embedsmændene kan fremlægge en strategiplan, der indeholder direkte brud på det aftaleforhold, begge parter har skrevet under på. Jeg kan overhovedet ikke støtte den og vil gøre alt for at beskytte mine kolleger mod konsekvenserne af denne plan«, siger Egon Juul-Andersen.

»Det er rigtigt, at vi har lægemangel og at det bliver værre de kommende år. Allerede for 10-15 år siden gjorde vi politikerne opmærksom på de problemer, der ville opstå, men den gang gjorde man ikke noget. Nu har vi problemerne, og så vil man tørre det af på lægerne. Det er helt uacceptabelt.

Man vil samle læger i større lægehuse, hedder det. Men hvorfor skulle en praktiserende læge med få år tilbage i sin praksis gå i gang med at etablere sig under helt nye forhold i et lægehus med alle de omkostninger, det bøvl og den økonomiske risiko, det indebærer? Nej, hvis man vil have lægerne til at blive ved noget længere, skal man da gå den anden vej og behandle dem ordentligt. Så skal man for eksempel gøre det muligt for dem at have en fire dags uge med økonomisk kompensation eller nogle attraktive vikarordninger. Med det, der foreligger, skal der læsses mere over på lægerne, og det kan man ikke. Det er imod overenskomsterne, og vi har heldigvis retten til at sige nej«.

Hjælp til etablering af lægehuse

Regionspolitiker Aage Koch-Jensen (K) tror på løsningen med samling i lægehuse, men han medgiver, at regionen ikke kan tvinge noget igennem:

»Nej, lægerne er jo selvstændige, så det hverken kan eller vil vi. Men hvis vi ikke finder løsninger, ender vi i kaos, hvor vi i stedet må have kommunalt ansatte læger. Det ville være ærgerligt, for vi har en god model, som vi skal værne om. Vi kan bidrage til etablering af lægehuse med aflastende personale ved at lade vore embedsmænd hjælpe med opbygning af modeller for samarbejde, skaffe lån til finansiering osv«.

Næstformand for Region Midtjylland, Johannes Flensted-Jensen, (S), sidder i regionernes landsdækkende sundhedsudvalg, og han er overbevist om, at emnet vil komme på bordet, når der skal forhandles nye overenskomster. Han oplyser, at der på Region Midtjyllands møde onsdag var stor politisk opbakning bag strategiplanen:

»Hvis nogle ældre læger ikke vil være med, så er det sådan, det er. Men jeg er sikker på, at mange af dem godt kan se fordelene ved lægehuse, hvor de kan koncentrere sig om det rent lægelige og så lade øvrigt personale tage sig af andre opgaver. Det er jo også et spørgsmål om at kunne sælge sin praksis på et tidspunkt. Det kan de måske nemmere, hvis de er en del af et fællesskab. Nu har vi fået nogle redskaber, der kan sikre flere patienter til den enkelte læge uden at arbejdsbyrden bliver større. Og det er en vigtig vej frem«.

Skat på sundhedsforsikringer

> København

Flere end 700.000 danskere har en arbejdsgivertegnet sundhedsforsikring. Antallet er steget betydeligt siden regeringen i 2002 indførte skattefritagelse for den slags forsikringer.

En ny rapport fra OECD - de vestlige landes økonomiske samarbejdsorganisation - anbefaler, at skattefritagelsen ophæves.

»En fuldstændig skattefritagelse tilskynder en dækning for et bredt spektrum af wellness-ydelser, som slet ikke bør være forsikringsdækkede«, hedder det i rapporten.

Rapporten anbefaler også en omstrukturering af brugerbetalingen på sundhedsydelser, herunder at indføre en vis egenbetaling hos den praktiserende læge. Også hjemmehjælp skal pålægges brugerbetaling. De ældre, der kun modtager praktisk hjælp, skal selv betale for det, foreslår rapporten.

Den indbildte syge

> København

Danskerne er forkælede og kræver at blive behandlet af læger for også deres travlhed og eksamensangst.

Det mener blandt andre filosofiprofessorer Ole Thyssen ved Copenhagen Business School. Ifølge ham har den stigende velstand gjort danskerne selvoptagede og behandlingskrævende i en grad, så tilstande, der tidligere blev betragtet som en del af et normalt liv, i dag betragtes som sygdomme.

»Spiseforstyrrelser, angst, susen for ørerne og eksamensfeber bliver noget, man ikke bare skal klare selv, men som man skal gå til det offentlige og kræve en løsning på« udtaler Ole Thyssen til Avisen.dk.

Han bakkes op af historielektor Henrik Jensen, som mener, at vi lever i et diagnosehelvede: »Raske mennesker tror i højere grad, at de er syge, hvis de ikke realiserer sig selv eller yder 100 procent hele tiden. Så er det lettere at acceptere, at det er, fordi man har en sygdom«, udtaler Henrik Jensen sammesteds.

Parallelimportører indberetter ikke bivirkninger

> København

Af hensyn til patientsikkerheden er det vigtigt, at alle bivirkninger indberettes til Lægemiddelstyrelsen.

Derfor mener Lægemiddelindustriforeningen, atogså parallelimportørerne skal forpligtes til at hånd-tere oplysninger om bivirkninger. Ifølge Lægemiddel-styrelsens vejledning om parallelimport er parallelimportørerne ikke umiddelbart forpligtet til at indberette, og det er de heller ikke i et udkast til ny vejledning, der netop har været i høring hos en række organisationer.

Kommuner frie til at vælge skoleundersøgelser fra

> København

Siden 1994 har det været lovpligtigt for landets kommuner at sikre skolebørn to lægeundersøgelser - i 1. og 9. klasse. Men denne pligt vil sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K), nu have ophævet, således at det fremover bliver frivilligt for kommunerne.

Formanden for Foreningen af Kommunalt Ansatte Læger, Vibeke Manniche, finder det decideret »vanvittigt« at fjerne lægeundersøgelsen.

Begrundelsen fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse er den stigende lægemangel, og at en rundspørge foretaget af Statens Institut for Folke-sundhed i 2005 viste, at kun 52 procent af kommunerne overholder loven og tilbyder lægeundersøgelsen, fordi stillingerne som børne- og ungelæger i kommunerne er for svære at besætte.

FAKL fremhæver på sin side, at mens socialt svage familier udebliver fra lægeundersøgelserne i almen praksis, ser børn- og ungelægerne i skolerne op mod 100 procent af børnene.

Debatforum for YL fraktionerne

> Yngre Læger

De fleste videnskabelige selskaber har en YL fraktion, ofte kaldet en sandkasse. Her har de yngre læger mulighed for at sætte deres fingeraftryk på videreuddannelsen - det kan være i forbindelse med udarbejdelse af uddannelsesprogrammer, evaluering af juniorinspektorer mv. Yngre Lægers bestyrelse ønsker at øge samarbejdet med YL fraktionerne og samarbejdet fraktionerne imellem, så flere kan få glæde af gode ideer og tiltag. Yngre Læger har derfor oprettet et debatforum for YL fraktionerne og håber, at mange har lyst til at debattere stort og småt om videreuddannelsen.

Alle yngre læger er velkomne - det foregår på Læger.dk > Lægefagligt > Videnskab > YL-fraktionerne og kræver blot, at man er logget på Læger.dk.

Lægers investeringer under beskydning

> København

At danske læger via deres pensionsopsparinger er med til at producere klyngebomber og andre våben, har på det seneste vakt debat.

Blandt andet mener organisationen Læger uden Grænser ikke, at Lægernes Pensionskasses investeringer hænger sammen med lægehvervet. Direktør Michael Gylling Nielsen erklærede sig således overrasket over, at lægerne ikke presser på for en ændring af investeringspolitikken.

Men ifølge Lægernes Pensionskasse er disse investeringer ikke i strid med grundlaget for pensionskassens investeringspolitik, således som det er beskrevet i »Socialt ansvarlige investeringer«.

Retningslinjerne præciserer, at forvalterne kun må investere i selskaber, der løbende bestræber sig på at overholde grundlæggende menneskerettigheder.

Pensionskassen er parat til at udelukke investeringer i - eller søge at påvirke - selskaber, hvor forretningsudøvelsen groft tilsidesætter de internationale etiske og moralske principper, som er tiltrådt af danske myndigheder. Det er dog ikke muligt i de tilfælde, hvor pensionskassen investerer i investeringsforeninger, som den ikke har bestemmende indflydelse på, eller i de såkaldte indeksporteføljer, som der investeres i ud fra rent matematiske principper.

»Det er i praksis uhyre vanskeligt at implementere og administrere forbud mod investeringer i specifikke industrisektorer og brancher. Tag eksempelvis klyngebomber. Skal et eventuelt forbud alene omfatte producenter eller også distributører, underleverandører, de, der transporterer produkterne, eller dem alle sammen?«, hedder det i en redegørelse fra Pensionskassen.