Ind- og udland

Praktiserende læger tager e-journalen til sig

Over halvdelen af de praktiserende læger, som har muligheden, slog op i e-journalen på internettet sidste år. Det viser nye tal fra Medcom - den organisation der står bag det danske sundhedsdatanet og dermed også tjenester som e-journalen.

Den elektroniske patientjournal indeholder oplysninger om patienterne, der er trukket ud fra hospitalernes epj-systemer og lagt på internettet, og den kan således konsulteres på tværs af gamle grænser - f.eks. mellem hospitaler og mellem amter - uanset hvor forskellige de respektive epj-systemer måtte være.

Det er de praktiserende læger i de tidligere Viborg, Vejle, Århus, Fyn og Sønderjyllands amter, som for et år siden fik adgang til e-journalen, og det benyttede 464 af dem sig af sidste år.

MedCom har beregnet, at det svarer til 53 pct. af de praktiserende læger i de pågældende områder.

Anvendelsen er nu stabil

Lægerne må med tilsagn fra patienten slå op i e-journalen vedrørende de borgere, der er tilmeldt deres egne praksiser. Og hvis de har en patient fra et andet sted - f.eks. en patient, som er på ferie - kan det også lade sig gøre at slå op i journalen - men med et ekstra sikkerhedscheck. Det består bl.a. i, at den pågældende patient modtager et brev med oplysninger om, hvilken læge har set vedkommendes data.

Alle opslag logges, så man kan følge de elektroniske fodspor for, hvem der har set hvilke oplysninger hvornår. Alle borgere, der har fået foretaget opslag af en læge, kan f.eks. se det på sundhed.dk.

Konsulent Jens Rahbek Nørgaard fra Medcom siger, at brugen efterhånden har fundet et stabilt leje på omkring 250 opslag om måneden, efter at nyhedens interesse er klinget af.

»Der var omkring 450 opslag foretaget af praktiserende læger i løbet af den første måned«, siger han.

Jens Rahbek Nørgaard fortæller også, at de fem flittigste brugere blandt de praktiserende læger har brugt e-journalen 35-89 gange i løbet af året.

Ganske vist er praktiserende læger i Danmark storbrugere af IT, men de tal er temmelig høje. Det synes i det mindste Henrik Dibbern, næstformand i PLO og formand for foreningens IT-forum.

»Det er næsten to gange om ugen. Det vil jeg umiddelbart synes er ganske meget«, siger han.

Den hyppige brug af e-journalen kan måske indikere, at noget halter et andet sted i systemet - med epikriserne for eksempel.

»Det, der ligger på e-journalen er jo usorteret. Ideelt set er det ikke noget, vi har lyst til at skulle have som dagligt arbejdsredskab. Vi kan se epikriserne (i e-journalen, red.), men dem vil vi jo gerne have tilsendt direkte i elektronisk form med det samme, patienten er udskrevet«, siger han.

»Der kan være særlige situationer, hvor man måske ikke har fået epikrisen eller vil se, hvad der gemmer sig i journalerne for en bestemt patient. Så hvis lægen bruger e-journalen måske en gang om ugen, vil jeg mene, at det er fint nok, men at der nok helst ikke må være brug for mere end det«, siger han.

De dele af landet, hvor e-journalen endnu ikke er implementeret, forventes at komme på systemet i løbet af foråret. Derefter vil kun Ribe og Ringkøbing mangle.

Tidligere artikler om e-journalen

Bente Bundgaard, »Elektronisk journal på nettet er populær i Jylland«, Ugeskrift for Læger 2008;170 (1-2):9

Bente Bundgaard, »Jeg kan se, at du har været inde at kigge«, Ugeskrift for Læger 2007;169 (16):1494

Links

www.sundhed.dk & www.medcom.dk

Nedenstående kort nyt er redigeret af journalist Dorte Jungersen, dortejungersen@hotmail.com
Naturligt at bestille screeningstid til kvinder

> København

Det er i overensstemmelse med sundhedsloven at tilbyde kvinder mammografiscreening med en i forvejen bestilt tid og supplere tilbuddet med information om fordele og ulemper ved screeningen. Ved at sige nej tak til tilbuddet, bibeholder patienten sin ret til ikke at få konkrete informationer om sin egen helbredstilstand - om hun har brystkræft.

Derfor vil sundhedsminister Jakob Axel Nielsen ikke tage initiativ til at ændre praksis, så kvinder, der er berettiget til mammografiscreeningen, positivt skal tilmelde sig screeningen.

Det slår han fast i et svar til Enhedslistens Per Clausen, der har spurgt ministeren, om han er enig i, at det er i strid med reglerne om informeret samtykke og patienters selvbestemmelsesret, når kvinder skal melde afbud til - og ikke tilmelde sig - mammografiscreening.

Ministeren fremhæver i sit svar, at det er frivilligt for kvinder, om de vil deltage.

»I forbindelse med tilbuddet om mammografiscreening finder jeg, at det afgørende er, at alle berettigede patienter får et konkret tilbud om at blive screenet og i forbindelse med screeningen får tilstrækkelig information til at kunne træffe en beslutning om, hvorvidt de ønsker en undersøgelse. Screening for brystkræft er et tilbud, som mange kvinder kan tænkes at benytte sig af - og derfor er det naturligt, at der i forbindelse med information om muligheden for screening - ligeledes tilbydes patienten en konkret undersøgelse i den nærmeste fremtid«, hedder det bl.a. i ministerens svar.

Ny forening for lægelige chefer

> FAS

En erhvervsforening for lægelige chefer i det danske sundhedsvæsen er nu oprettet, som »Foreningen af Lægelige Chefer i Danmark« (FLCD).

Foreningen er en erhvervsforening under FAS og medlemskredsen vil omfatte lægelige chefer i sygehusledelser og centerledelser samt læger i regionale administrative ledelsesfunktioner.

Foreningen erstatter den 12 år gamle »Sammenslutning af Cheflæger og Lægelige Direktører«.

Med dannelsen af erhvervsforeningen sættes fokus på betydningen af læger i topledelsesfunktioner indenfor det danske sundhedsvæsen i en tid, hvor danske regioner og sundhedsvæsenet er i gang med betydelige strukturændringer.

Det er væsentligt for de lægelige chefer fortsat at være organiseret i Lægeforeningen og i FAS, og den nye forening forventer at spille en meget aktiv rolle i Lægeforeningen i forbindelse med spørgsmål om ledelse og sundhedsvæsenet.

Foreningen er allerede aktiv i de initiativer der er taget omkring tværfaglig ledelse i sundhedsvæsenet i et samarbejde mellem FAS og DJØF, hvor de første konkrete resultater er etablering af en mentorordning og afholdelse af konference om »Det tværfaglige sundhedsvæsen«.

Yderligere oplysninger om FLCD på www.laeger.dk

Regioner må låne flere penge til kræftbehandling

> København

For at kræftbehandlingen her i landet kan rykke op i verdensklasse, har regeringen og regionerne blandt andet udvidet regionernes lånerammer til kræft med 850 millioner kroner i 2008.

Dermed får regionerne i alt 1,75 milliarder kroner i låneramme i år. Herefter vil de kunne investere i bl.a. nye scannere og strålekanoner.

Fra 1. april er regionerne forpligtet til at behandle patienter med hoved- og halskræft, lungekræft, tarmkræft og brystkræft efter standardiserede pakkeforløb. Det betyder, at der fremover maksimalt må gå én uge, fr a mistanken om en kræftsygdom opstår, til patienten opereres eller henvises til strålebehandling.

Dette er regeringens første skridt mod det erklærede mål at behandle al kræft akut.

Hele kræftområdet forventes at have nationale retningslinier ved udgangen af 2008.

Stærke kvinder venter i kortest tid

> København

Over halvdelen af alle kræftpatienter venter mere end 98 dage fra første symptom til behandlingen går i gang. Dog kommer økonomisk velstillede kvinder hurtigere igennem hos både den praktiserende læge og i sygehusvæsenet sammenlignet med patienter med en lille formue og lav uddannelse. Det viser en ny ph.d. afhandling.

Hvorfor økonomisk velstillede kvinder har det korteste forløb, kan der kun gisnes om: måske bliver de nemmere hørt af lægen og systemet?

Afhandlingen gør endvidere op med forestillingen om, at mænd er længere tid om at gå til lægen end kvinder ved symptomer på alvorlig sygdom. Samlet set ventede halvdelen af patienterne i mere end 21 dage, før de tog kontakt, men der går ofte længere tid, inden mænd får en henvisning til at komme videre i systemet.

Læge Rikke Pilegaard Hansen fra Forskningsenheden for Almen Praksis på Århus Universitet har i sin ph.d. afhandling samlet oplysninger om alle nydiagnosticerede kræftpatienter i Århus Amt fra 1. september 2004 til 31. august 2005.

Hotline skal sikre udsatte børn og unge

> Århus

En ny aftale mellem Århus Kommune og Region Midtjylland skal sikre, at ingen udsatte børn og unge fremover kommer i klemme i den almindelige sagsgang. Konkret oprettes der en hotline, hvor de kommunale og regionale chefer inden for psykiatri- og socialområdet kan ringe direkte til hinanden og træffe afgørelser uden om de normale procedurer.

Baggrunden er sagen om en 14-årig dreng, der er mistænkt for at have stukket en 42-årig mand ihjel i Århus-forstaden Tilst sidste år. Forud for episoden havde familien forgæves forsøgt at få hjælp hos Århus Kommune samt børne- og ungdomspsykiatrien i Region Midtjylland.

En arbejdsgruppe, der har evalueret sagsforløbet, peger blandt andet på svagheder i samarbejdet mellem kommunen og regionen.

Siden har det politiske system arbejdet på at finde løsninger, der kan forhindre at tilsvarende episoder opstår: »En mere direkte kontakt mellem social- og psykiatricheferne i form af en hotline er det helt rigtige. På den måde, kan vi gå uden om de sædvanlige procedurer og sikre en løsning inden for 24 timer i de helt særlige tilfælde«, udtaler regionsrådsformand Bent Hansen (S).