Ind- og udland

Patienten - sidste stopklods i hospitalets sikkerhedssystem

Patientsikkerhed er inden for de senere år er blevet et begreb, som ingen sundhedsprofessionelle kan være imod eller ignorere. Et indsatsområde på danske hospitaler med risikomanagere og indberetningssystemer. Og et emne, der er genstand for videnskabelige undersøgelser og konferencer. Nu får patientsikkerheden så endnu et boost.

Med udgivelsen af Patientens Bog bliver mange hundrede tusinder somatiske patienter tiltænkt rollen som ambassadører for patientsikkerheden. Som den sidste stopklods i hospitalets sikkerhedssystem. De, der kan være med til afværge, at der sker fejl og utilsigtede hændelser.

Patientens Bog er en dagbog men har det skjulte formål at uddanne fru Lund og hr. Mortensen til patienter i det særdeles komplekse danske sundhedsvæsen.

Patientens bog - der er udarbejdet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed i samarbejde med TrygFonden - er en guide til et sikkert patientforløb - bygget op om ti gode råd til patienter om patientsikkerhed:

Herunder, at man hellere skal spørge for meget end for lidt. Med bogen bliver det legitimt for patienterne at spørge, og det vrimler med forslag til konkrete spørgsmål, man kan stille undervejs i hospitalsforløbet. Fra diagnosen stilles, forslag til behandling gives, operation udføres, og til man udskrives.

Patienterne lærer at forstå vigtigheden af, at man skal godkende sig selv som patient. At selv om det er sjette gang på en dag, man skal opgive sit cpr-nummer, ja så er det for patientsikkerhedens skyld. Og glemmer lægen eller sygeplejersken at spørge, bør man selv tage initiativ til at oplyse sit navn og personnummer.

Forud for udgivelsen af bogen, der finder sted onsdag i denne uge på årskonferencen i Dansk Selskab for Patientsikkerhed, har den været genstand for et pilotprojekt på to hospitalsafdelinger, og meldingen fra lægegruppen var her, at bogen var en både relevant og kærkommen bog, mens plejepersonalet var mere tavst - deres frygt var, at de mange spørgsmål, patienten opfordres til at stille, kunne blive en tidsrøver.

Det oplyser projektmedarbejder Vinnie Andersen i Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

Den spørgende patient

Ifølge Vinnie Andersen er patientsikkerhed et »afsenderord blandt sundhedsprofessionelle«: »Ordet siger ikke patienterne noget som helst. De var nærmest tavse som graven og måbende, når de blev konfronteret med begrebet. Højst sagde det dem noget meget spektakulært med at amputere venstre ben i stedet for højre«.

Patientens bog giver patienten et overblik over, hvordan et behandlingsforløb er bygget op, hvad man kan forvente undervejs, og hvilke forhold man skal være særlig opmærksom på under sin indlæggelse. Eller, som der står i bogen: »Du kan også betragte Patientens bog som en logbog, hvor du holder øje med »kursen« og noterer de daglige forhold for at forudse eventuelle problemer«.

Et kapitel omhandler typiske situationer i et behandlingsforløb. Her kan patienten læse, hvad sundhedspersonalet forventeligt vil tale med denne om under forløbet. Kapitlet giver eksempler på en række spørgsmål, som patienten kan stille det sundhedsfaglige personale.

Patienten kan f.eks. med fordel huske på, at det er relevant for anæstesilægen at vide, hvis man tager naturmedicin og kosttilskud, hvis man har løse tænder eller piercinger i mundhulen, og om man kan åbne munden helt. Spørgsmål til anæstesilægen kunne være: »Hvilke muligheder er der for narkose til dette indgreb - skal jeg sove helt, eller kan man bedøve dele af kroppen?«

Patienterne opfordres til at spørge, når de er i tvivl: »Tænk på, at personalet ikke kan vide, hvad der gør dig usikker eller bekymrer dig. Og de kan kun svare på dine spørgsmål, hvis de kender dem«.

En opfordring, der lyder igen og igen i bogen: »Svar og forklaringer om sygdom, diagnose og behandling er ofte lange og vanskelige at forstå. Accepter ikke svar, som du ikke forstår«, hedder det i bogen, der samtidig slår fast, at det »alene er sundhedspersonalets ansvar, at patienter får en god og sikker behandling«.

Patientens bog er gratis og kan bl.a. bestilles via www.trygpatient.dk Alle, der har lyst, kan bestille bogen; det være sig patienter, pårørende eller sygehusafdelinger, der måtte have lyst til at bestille hjem til en hel afdeling.

Ny hjemmeside med fokus på fødderne
> Nordjylland

Stivhed eller svækkelse i fødderne fører til fejlstillinger og overbelastningstilstande i fødderne selv og resten af bevægeapparatet. Hyppige følgetilstande er nedslidning i ankelled, knæled, hofteled og ryg.

Sundhedspersonale, pædagoger, lærere, trænere i idrætslivet og alle, der har et sundhedspædagogisk ansvar, bør ligesom patienter og hele befolkningen vide, hvad der kan gøres i forebyggende og terapeutisk øjemed.

Ortopædkirurgi Nordjylland har derfor taget initiativ til at samle en tværfaglig arbejdsgruppe, der repræsenterer læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter, fodterapeuter, bandagister, håndskomagere samt fabrikanter af fodtøj, skoindlæg og bandager.

Arbejdsgruppens første produkt er hjemmesiden www.foddoktor.dk Her gennemgås de fleste lidelser i fod og ankel med fokus på, hvad patienten selv kan gøre, og hvor man kan finde hjælp til forebyggelse og behandling. På billeder af foden kan man klikke på det sted, hvor det gør ondt. Derved kan man i de fleste tilfælde stille sin egen diagnose.

Specialafdeling for tunge patienter
> Aalborg

En arbejdsgruppe nedsat af Nordjyllands Amt undersøger forskellige muligheder for, hvordan problemet med stadigt tungere patienter kan tackles. Et forslag er at indrette en specialafdeling, hvor både senge og udstyr er beregnet til personer på omkring 200 kilo. Det vil i givet fald være den første af sin art i Danmark: »Vi oplever flere og flere stærkt overvægtige patienter, og fremover vil vi se endnu flere på 200-225 kilo. Men først nu er det for alvor gået op for os, hvor stort et problem det er. Sygehusene har jo ikke det grej, der skal til for at håndtere disse patienter, og personalet er heller ikke i tilstrækkelig grad uddannet til det. Det vil vi forsøge at gøre noget ved«, udtaler Kurt Larsen, arbejdsmiljøchef i Nordjyllands Amt til Nordjyske Stiftstidende.

Problemets omfang gik op for det nordjyske sygehusvæsen, da Sygehus Vendsyssel havde en patient, som ifølge avisen vejede omkring 400 kilo.

Krav om national plan mod resistente bakterier
> København

Truslen fra multiresistente bakterier er så alvorlig, at Danmark hurtigst muligt skal have en plan, som kan stoppe den truende udvikling, mener flere sundhedspolitiske ordførere.

»Det handler om et rædselsperspektiv, hvor vi til sidst ikke længere har noget, der virker, så vi for eksempel risikerer at dø af en lungebetændelse. Det er det, vi er oppe imod, og derfor er det ekstremt vigtigt, at man begrænser forbruget af specielt de bredspektrede præparater«, udtaler det radikale folketingsmedlem Charlotte Fischer til Ritzau.

Ifølge de seneste opgørelser stiger brugen af antibiotika i Danmark både til mennesker og i landbruget, men hos Statens S erum Institut har man ifølge Ritzau endnu ikke haft tid til at se på sagen.

Nyt elektronisk lægemiddelkatalog
> DADL

Den elektroniske udgave af Medicinfortegnelsen bliver den 10. april 2006 erstattet af den elektroniske udgave af lægemiddelkataloget®, som du kan hente på Lægemiddelkatalogets hjemmeside: www.lmk.dk

Medicinfortegnelsen holder flyttedag, fordi Lægeforeningen, Lægemiddel Industri Foreningen og Dansk Lægemiddel Information (DLI) har etableret Infomatum A/S, der fremover skal udgive lægemiddelinformation til sundhedsprofessionelle med udgangspunkt i en, fælles database.

Sundhedspersoners underretningspligt over for kommunen
> København

Fordi mange sundhedspersoner er usikre på, hvordan de skal forvalte den underretningspligt over for kommunen, der fremgår af Lov om social service, har Sundhedsstyrelsen nu udsendt »Vejledning om sundhedspersoners underretningspligt over for kommunen«. Heri slås det fast, at læger og andre autoriserede sundhedspersoner har et særligt ansvar over for de børn og unge, man møder som led i sit daglige virke. Et ansvar, der betyder, at man specielt skal have opmærksomheden rettet mod de børn og unge under 18 år, der - på mange forskellige måder - udsender signaler om, at de har problemer, og at de behøver hjælp til at få dem løst.

Nyt europæisk netværk for MTV
> København

Et nyt europæisk netværk for medicinsk teknologivurdering (MTV) er etableret under det engelske navn EUnetHTA. Institutioner med tilknytning til MTV-undersøgelser fra 24 europæiske lande indgår i netværket. Fra dansk side deltager DSI sammen med CAST og MTV-enheden i Århus. Hele netværket administreres af det danske Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering (CEMTV).

Formålet med netværket er at styrke kvaliteten og effektiviteten i vurderingen af ny medicinsk teknologi. Meningen er, at netværket skal udvikle en fælles organisatorisk ramme for medicinsk teknologivurdering samt udarbejde en række praktiske værktøjer med det formål at sikre, at de udførte medicinske teknologivurderinger bliver anvendelige for politiske beslutningstagere på tværs af grænserne.

De fleste kvinder fortryder ikke frivillig mastektomi
> USA

De fleste af de kvinder, der frivilligt vælger at få deres bryst fjernet for at undgå, at kræften bryder ud igen, fortryder ikke deres beslutning. Det fremgår af en ny amerikanske spørgeskemaundersøgelse med deltagelse af 519 kvinder, der alle - efter at have fået konstateret kræft i det ene bryst - frivilligt valgte at få begge bryster fjernet. 87 procent af kvinderne har ikke fortrudt deres beslutning - selv op til 23 år, efter at indgrebet fandt sted.

Og i forhold til de kvinder, der ikke valgte en forebyggende mastektomi, har den ovennævnte gruppe kvinder en lige så høj selvrapporteret livskvalitet.