Ind- og udland

Udvidet dispensation til MRSA-screening af sundhedspersonale

Helbredsoplysningsrådet under Beskæftigelsesmini-steriet har netop imødekommet Sundhedsstyrelsens ansøgning om dispensation til at kunne screene sundhedspersonale for methicillinresistente Staphylococ-cus aureus (MRSA).

Der er tale om en udvidelse af den treårige dispensation fra helbredsoplysningslovens § 4, som Statens Serum Institut sidste år fik bevilget med baggrund i det stigende sundhedsmæssige problem, MRSA udgør.

Den udvidede dispensation består i, at man nu skal pode fra næse og svælg, hvis en sundhedsperson har været i en risikosituation i de forudgående 12 måneder (i dag kun en måned) - f.eks. i forbindelse med arbejde i krigszoner og flygtningelejre, hvis man under udlandsophold (uden for Norden) har været indlagt på hospital, hvis man er ansat på et dansk hospital eller plejehjem, hvor der er MSRA-udbrud, eller hvis der er påvist MRSA hos en anden i ens husstand.

Begrundelsen fra Sundhedsstyrelsen - der har overtaget ansvaret for MRSA - er ny viden, der dokumenterer, at kolonisering eller infektion kan forekomme langt senere end hidtil antaget.

Lægeforeningens medlem af Helbredsoplysnings-rådet, HB-medlem og praktiserende læge Jørgen Richard Hansen, understreger, at de sundhedsmæssige hensyn, ikke mindst til patienterne, vejer tungere end hensynet til det sundhedspersonale, herunder de læger, som må opleve et krav om at lade sig screene som et angreb og et brud på princippet om, at en arbejdsgiver ikke får fortrolige helbredsoplysninger i hænde: »Der er tale om et nødvendigt sundhedspolitisk tiltag. Det er altid en alvorlig sag at give arbejdsgiveren lov til at indhente helbredsoplysninger om de ansatte, og derfor er der også kun givet ganske få dispensationer fra loven. Men målet helliger midlet. Og det er ikke på nogen måde en traumatiserende undersøgelse, der er tale om, men et ganske begrænset indgreb«, pointerer Jørgen Richard Hansen.

Hovedformålet med Lov om helbredsoplysninger mv. på arbejdsmarkedet er at hindre, at arbejdskraften sorteres på grundlag af oplysninger om lønmodtagerens helbred, og loven sætter snævre grænser for arbejdsgivernes brug af helbredsoplysninger. Beskæftigelsesministeren kan, som i det aktuelle tilfælde, på baggrund af en udtalelse fra Helbredsop-lysningsrådet tillade, at en arbejdsgiver indhenter oplysninger om, hvorvidt en lønmodtager lider af en sygdom, har symptomer på en sygdom eller frembyder smittefare. Men kun i det omfang, hvor f.eks. væsentlige hensyn til andres sikkerhed eller sundhed er i fare. Lønmodtageren skal i alle tilfælde give et informeret samtykke til undersøgelsen på baggrund af skriftlig og mundtlig information om bl.a. undersøgelsens formål, metode, risici og konsekvenser.

Pligt til at anmelde

Infektioner med methicillinresistente Staphylococcus aureus (MRSA) er steget betydeligt i de seneste år, og for at vende denne udvikling har Sundhedsstyrelsen netop udarbejdet en national vejledning for forebyggelse og kontrol af MRSA. Vejledningen, som henvender sig til alle i sundhedssektoren, beskriver, hvor-dan tilfælde af MRSA findes og behandles, ligesom der er forslag til forebyggende aktiviteter på sygehuse, plejehjem og andre døgninstitutioner samt i lægepraksis og andre klinikker.

For bedre at følge udviklingen og gribe ind ved udbrud indføres der per 1. november i år pligt til at anmelde MRSA-tilfælde til både embedslægen og Statens Serum Institut. Denne pligt omfatter både kliniske tilfælde og påvisning af MRSA hos raske personer. Styrelsen peger endvidere på det hensigtsmæssige i, at der oprettes regionale MRSA-enheder.

Danmark, de andre nordiske lande samt Holland har en lav forekomst af MRSA sammenlignet med mange andre lande. Dog er forekomsten af infektioner med MRSA steget betydeligt over de senere år. Antallet af personer med MRSA steg således fra 549 i 2004 til 856 tilfælde sidste år. Såfremt denne udvikling ikke vendes, kan det betyde store udgifter til behandling med dyre antibiotika.

Vejle Amt gennemførte sidste år som det første sted i Danmark screening af hele sundhedspersonalet, idet spredningen af MRSA blandt personalet havde epidemisk karakter på amtets sygehuse. Nogle yngre læger nægtede at lade sig teste, og amtets løn- og personaleafdeling meldte ud, at det var fyringsgrund at nægte at lade sig pode, når den ansatte er oplyst om konsekvensen af at sige nej.

Læs evt. mere på: www.sst.dk/publ/Publ2006/CFF/MRSA/Vejl_MRSA.pdf

MTV af skadestuer uden læger

> Odense

I en ny MTV-rapport fra DSI Institut for Sundheds-væsen af fynske sygeplejerskebemandede skadeklinikker er konklusionen, at det ikke er anbefalelsesværdigt at etablere sygeplejerskebemandede skade-klinikker på sygehusene i Nyborg og Faaborg. Be-handlersygeplejersker kan inden for afgrænsede kompetencer yde behandling af en tilfredsstillende kvalitet, men behovet og efterspørgslen vil være for lille på trods af, at lokalbefolkningen i og omkring Nyborg og Faaborg vil få kortere transport- og ventetid. Skønnet er, at omkostningerne ved etablering og drift af sygeplejerskebemandede skadeklinikker på Fyn ikke vil stå mål med effekten.

Baggrunden for rapporten er, at akutberedskabet per 1. januar blev samlet på Sygehus Fyn Svendborg, og at det eksisterende akutberedskab blev nedlagt på sygehusenhederne i Nyborg og Faaborg. Som følge heraf opstod der sidste efterår et politisk ønske om en vurdering af mulighederne for og konsekvenserne af at etablere skadeklinikker uden lægebemanding i Nyborg og Faaborg. Skadeklinikkerne varetager mindre alvorlige, akut opståede skader, som f.eks. mindre og overfladiske sår, ukomplicerede forvridninger, brandsår, insektstik og fremmedlegemer i hud, øje, øre, næse, hals og hud.

Flypassagerer skal dokumentere, at de har brug for medicin

> København

Fra og med i dag gælder der nye regler for, hvor megen væske flypassagerer må medbringe i deres håndbagage. Flydende diætkost, babymad og medicin er undtaget herfra. Dog skal flypassagererne kunne dokumentere, at medicinen er lægeligt begrundet.

Derfor har Statens Luftsfartsvæsen foreslået Lægeforeningen, at denne udarbejder en standardskrivelse/erklæring, som fx på dansk og engelsk godtgør, at en flypassager medbringer medicin/diætkost til eget brug.

De nye regler omfatter samtlige EU-lufthavne i medlemslandene, så danske flypassagerer, der medbringer medicin i håndbagagen, vil altså også i andre EU-lufthavne kunne blive bedt om at dokumentere, at medicinen er til personligt brug og lægeligt begrundet. Lufthavnen har købt 500.000 poser til at håndtere håndbagagen.

Sagen drøftes på næste lægemiddeludvalgsmøde i januar.

Læs evt. mere om de nye regler på: www.slv.dk/index.php?option=com_content&task=view&id=462&Itemid=60

Forslag om ret til senere abort

> København

Formanden for Abortankenævnet, Torben Hvid, mener, at abortgrænsen bør hæves fra de nuværende 12 uger, fordi de nye tilbud til alle gravide om nakkefoldskanninger foretages så sent - i 13. graviditetsuge - at resultaterne reelt er uden værdi for kvinden.

Ifølge Politiken vil han ikke selv fastsætte en ny grænse, men han opfordrer til, at fagfolk ytrer sig for derved at skabe grundlag for en politisk debat.

Det Etiske Råd, der har til opgave at rådgive politikerne i spørgsmål af etisk karakter, vil tage spørgsmålet op ved rådets næste møde. Men ifølge rådets formand, Ole Hartling, er der ikke behov for at ændre reglerne: »Man skal huske på, at abortloven blev indført som en juridisk nødvendighed for at hjælpe kvinder, som ikke ønsker deres svangerskab. Her vil man pludselig udvide årsagen - nemlig til kvinder, der ikke ønsker et bestemt barn«, siger Ole Hartling til Radioavisen.

FAS efterlyser konstruktive kvalitetsdata

> Foreningen af Speciallæger

Blandt de emner, som formanden for FAS, Poul Jaszczak, berørte i sin beretning til repræsentantskabet, var indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussens kvalitetshjemmeside for sygehuse og privathospitaler. »Når en patient eller en ansat går ind og finder den oplysning, at dødeligheden for operation for hoftebrud inden for 30 dage efter operationen er 1,7% på Bornholms Centralsygehus, men 18,5% på Århus Sygehus, er spørgsmålet, hvad man kan bruge den oplysning til. Der er ingen tvivl om, at det er oplysninger, der findes i Landspatientregisteret, men er de en vejledning for både personale og brugere, når man ikke korrigerer for patientsammensætning, visitationsregler og meget mere?«

Poul Jaszczak appellerede til sine lægekollegaer om at tænke konstruktivt, så lægefagligt relevante oplysninger kunne erstatte de oplysninger, der nu findes på www.sundhedskvalitet.dk

Poul Jaszczak kom også ind på oplægget om Fremtidens Lægeforening. Han fremhævede, at den nuværende struktur for lægekredsforeningerne betød, at FAS' medlemmer betalte 9 mio. kr. til driften af lægekredsforeningerne men kun fik service til sine regionale repræsentanter for ca. 800.000 kr. ifølge lægekredsforeningernes egen opgørelse. Det fandt han ikke er holdbart, når der skal træffes beslutning på Lægemødet 2007. »Det er vigtigt, at man vælger den struktur, som man bedst kan se sig selv i, i forhold til de steder i Lægeforeningen, hvor der træffes beslutninger om de emner, man især er interesseret i,« var Poul Jaszczaks konklusion om dette emne.

Første skridt til en ny turnusfordeling

> Yngre Læger

Yngre Læger og Lægeforeningen har efterhånden presset på længe for at få etableret en ny turnusfordelingsmodel, hvor kandidaterne kan vælge en konkret turnusblok via nettet. Den ambition bliver ikke opfyldt i denne omgang, idet Sundhedsstyrelsen nu har meddelt, at de ikke kan finde pengene.

»Det er brandærgerligt, at de gode intentioner nu strander på økonomi«, siger formanden for Yngre Lægers Forsknings- og Uddannelsesudvalg, Martin Hulgaard. »Jeg tror, at ideen med at give de kommende turnuskandidater mulighed for at vælge en konkret turnusblok direkte på nettet vil opleves som en stor forbedring«.

Der sker dog visse forbedringer i turnusfordelingen. Valgmulighederne bliver mere detaljerede, idet turnuskandidater fremover kan vælge mellem 22 sygehuse/sygehusområde. Samtidig bliver tiden fra tilmelding til turnusstart forkortet. Kandidater, der skal starte turnus i sommeren 2007, skal således tilmelde sig turnusordningen i februar 2007. Tilmelding, lodtrækning og prioritering af sygehuse og turnusblokke vil som hidtil ske i Sundhedsstyrelsen. Den endelige plan vil blive meldt ud snarest muligt.

Se mere på Yngre Lægers del af www.laeger.dk